Forstå statsløsesagen på to minutter

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På baggrund af omtale i medierne og et samråd i Folketingets Indfødsretsudvalg i begyndelsen af 2011 anmodede statsministeren daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om et notat om forløbet. Statsministeren modtog den 7. marts 2011 en redegørelse om det daværende Integrationsministeriums behandling af ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer født i Danmark.

Det fremgik bl.a. af redegørelsen, at det daværende Integrationsministerium i en række tilfælde ikke havde behandlet ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation fra statsløse personer født i Danmark i overensstemmelse med FN’s konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed og FN’s konvention fra 1989 om barnets rettigheder. Det fremgik endvidere, at fejlen blev opdaget i februar 2008.

I forlængelse heraf besluttede regeringen at nedsætte en undersøgelseskommission.

Kommissionen blev nedsat den 23. august 2011 og fik til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til statslige forvaltningsmyndigheders administration af ansøgninger om indfødsret til statsløse personer omfattet af FN’s konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed og FN’s konvention fra 1989 om barnets rettigheder.

Kommissionen skulle som led i sin undersøgelse bl.a. undersøge og redegøre for, i hvilket omfang ansøgninger om indfødsret fra statsløse personer er blevet behandlet efter de almindelige betingelser for meddelelse af indfødsret og ikke efter de mere lempelige betingelser, som følger af Danmarks internationale forpligtelser efter de nævnte FN-konventioner.

Undersøgelsen og redegørelsen skulle omfatte perioden fra ændringen fra indfødsretsloven i 1999 til Integrationsministeriet i januar 2010 orienterede Folketingets Indfødsretsudvalg om sagen. Kommissionen skulle i relevant omfang inddrage forhold vedrørende FN’s konvention fra 1961 fra 1991 og frem.

Kilde: Justitsministeriet, taget direkte fra rapporten.