Forstå rød bloks presbold mod Eva Kjer Hansen: Sådan forløber et mistillidsvotum

Her får du et overblik over, hvad et mistillidsvotum er, og hvilken betydning det kan få. Rød blok og de Konservative vil stemme for et mistillidsvotum til Eva Kjer Hansen (V) i folketingssalen i næste uge.

Foto: Thomas Lekfeldt. I næste uger bliver der højst sandsynligt fuld hus i folketingssalen, når folketingets medlemmer skal stemme om et mistillidsvotum. Hvis et flertal stemmer for, så skal Eva Kjer Hansen træde tilbage som minister.
Læs mere
Fold sammen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke fyre sin miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen.

Så nu skal Folketinget stemme om et mistillidsvotum, efter de røde partier torsdag formiddag har bedt Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), godkende deres anmodning om en såkaldt hasteforespørgselsdebat i Folketinget.

Folketingets hjemmeside står det klart og tydeligt, at »hvis et flertal i Folketinget ikke længere har tillid til en minister, så skal ministeren træde tilbage.«

I Grundlovens § 15. Stk. 1 står der således, at »ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham.« Her formoder vi, at det ikke får nogen betydning, at der står »ham« i lovparagraffen.

Den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen (K), fastholder torsdag at partiet vil stemme for mistillid til Eva Kjer Hansen, efter rød blok har sagt, at der skal stemmes om et mistillidsvotum.

Hvordan er forløbet?

Hvis miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ikke selv har trukket sig inden på onsdag, så skal Christiansborg stemme om et mistillidsvotum til Eva Kjer Hansen. Folketingets formand har fået en anmodning fra de røde partier, som hun først skal behandle. Og derfor kan det tidligst blive stemt om det på onsdag i folketingssalen.

Hvis afstemningen ender med, at mere en 90 af Folketingets medlemmer - og dermed et flertal - udtrykker mistillid til Eva Kjer Hansen (V), så »skal ministeren træde tilbage,« ifølge Folketingets hjemmeside.

Eva Kjer Hansen vil være den første minister nogensinde, hvor Folketinget har udtrykt mistillid, hvis onsdagens afstemning ikke falder ud til hendes fordel. Der står på Folketingets hjemmeside, at der »i praksis« ikke har været »udtalt mistillid til en enkelt minister.«

En anden mulighed er, at Lars Løkke Rasmussen (V) vælger at gøre sagen til et såkaldt »kabinetsspørgsmål«, hvor »regeringen tilkendegiver, at en mistillidserklæring til ministeren vil blive opfattet som et udtryk for mistillid til regeringen i sin helhed,« og med andre ord »der udskrives valg,« står der på Folketingets hjemmeside.

Fra Holstein-Ledreborg til Bødskov

Det er aldrig sket, at Folketinget har trukket taburetten væk under en minister. Her har ministrene selv sagt op, inden det blev taget op i folketingssalen. Men et flertal i Folketinget har igennem årene trukket stikket på en regering.

Her får du et udpluk af regeringer og ministre, der er gået af gennem tiden. En forsøgte at flytte den dansk-tysk grænse tættere på Tyskland. Den gik ikke. En anden røg på grund af et besøg på Christiania og Pia Kjærsgaards kalender.

Systemskiftet gav Folketinget beføjelsen til at udstede et mistillidsvotum i 1901. Paragraf 15, der omhandler mistillidsdagsordener, blev først indføjet i Grundloven af 1953.

1909

Statsminister Ludvig Holstein-Ledreborg (V) blev fældet af et mistillidsvotum i Folketinget fremsat af Det Radikale Venstre. Det skete på baggrund af en førstebehandling af finansloven, da der opstod en uenighed om forsvarspolitikken.

1947

Knud Kristensen (V) forsøgte at flytte den danske grænse længere mod syd efter Tysklands nederlag i Anden Verdenskrig. Folketinget ønskede ikke at flytte den dansk-tyske grænse, og et flertal vedtog, at man ikke ’billiger’ Knud Kristensens politik.

1968

Jens Otto Krag (S) måtte udskrive valg, da den socialdemokratiske regering kom i mindretal på baggrund af en række krisetiltag. Blandt andet omkring de såkaldte dyrtidsportioner, der er et løntillæg.

1974-75

Poul Hartlings Venstreregering fremlagde en helhedsplan for en genoprettelse af den danske økonomi. Da Finansloven skulle forhandles på plads, ville Fremskridtspartiet ikke støtte regeringens planer. Hartling trådte tilbage, efter et flertal vedtog et forslag om at opfordre Hartling til at træde af.

1977

Anker Jørgensens S-regering fremlagde en lovpakke, der skulle afhjælpe den voksende arbejdsløshed. Venstre modsatte sig dele af lovpakken, og statsminister Anker Jørgensen udskrev valg i håb om at opnå overraskende tilslutning til valget to år inden valgperiodens udløb.

1981

Niels Helveg-Petersen (R) fremsatte et dagsordensforslag, der blev vedtaget i Folketinget. Forslaget opfattes som et mistillidsvotum, da det anbefalede S-regeringen at opgive planerne om at tvinge pensionskasserne til at investere i dansk erhvervsliv. Anker Jørgensen udskrev valg. Det var to år efter det seneste valg.

2006

Oppositionen fremsatte et mistillidsvotum til Lars Barfoed (K) på baggrund af kødskandalen. Dansk Folkeparti stemte i første omgang ikke for, men da rigsrevisionens rapport blev udgivet, trak Dansk Folkeparti også sin støtte til Lars Barfoed, som efterfølgende fratrådte som familie- og forbrugerminister.

2013

Den seneste mistillidssag var justitsminister Morten Bødskov (S), der trak sig efter et samråd, hvor Enhedslisten meddelte, at de ikke længere havde tillid til justitsministeren. Årsagen var, at Morten Bødskov havde misinformeret Pia Kjærsgaard (DF) forud for et besøg på Christiania.

Kilder: Folketingets Oplysning, Den Store Danske, Danmarkshistorien.dk.