Forstå den politisk sprængfarlige kvælstofsag på fem minutter (eller 25 minutter, hvis du synes, at sagen er spændende)

Berlingske giver svar på centrale spørgsmål i kvælstofsagen. Nye læsere kan begynde her.

Foto: Johan Gadegaard. ARKIVFOTO.
Læs mere
Fold sammen

Hvad handler kvælstofsagen om?

Kvælstofsagen handler om, hvorvidt miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har givet korrekte oplysninger til Folketinget og offentligheden om den nye landbrugspakke. Altså om lovgiverne i Folketinget har haft retvisende oplysninger, da de skulle tage stilling til store omstillinger for landbruget og naturen.

Hvilke oplysninger er til diskussion?

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har flere gange oplyst til Folketinget, både i samråd og på skrift, at landbrugspakken kommer til at gavne miljøet.

Hun har også lagt en oversigt frem for Folketinget, hvoraf det fremgår, at mængden af kvælstof til havmiljøet allerede vil blive reduceret i år og de næste seks år frem.

Men en gennemgang foretaget af Berlingske har vist, at regeringen kun kan få regnestykket til at gå i et grønt plus allerede i 2016, fordi man har indregnet forhold, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre, og fordi man har indregnet effekter fra tidligere år. Især det sidstnævnte greb kan ingen forskere støtte. Sammenlægningen af effekter fra flere år giver et mere positivt billede af miljøet, end de reelle konsekvenser af landbrugspakken er.

Hvad er landbrugspakken?

Hele sagen udspringer af den politiske aftale om en ny landbrugspakke, der blev vedtaget to dage før jul i 2015. Pakken er vedtaget med stemmer fra regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og de Konservative.

Landbrugspakken er en håndsrækning til danske landmænd, som længe har været under pres. Pakken åbner for, at landmænd må gøde mere og afskaffer flere andre forhindringer for landbruget. Pakken indeholder også flere miljøforbedrende tiltag.

Det mest skelsættende nye initiativ er den målrettede regulering, som betyder, at hver landmand bliver reguleret efter, hvor meget vedkommende forurener.

Hvad er så rigtigt i striden om tallene?

Stort set alle forskere er enige om, at landbrugspakken de første år kommer til at skade havmiljøet.

Det kan blive et problem for Danmark, fordi der ligger EU-afgørelser, som siger, at man som udgangspunkt ikke bare midlertidigt må forringe et vandområde.

Det er også et problem for miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen, fordi hun gentagne gange har fortalt Folketinget, at landbrugspakken vil gavne miljøet.

Flere forskere lægger samtidig vægt på, at især den målrettede, individuelle regulering af landmændene er en god langsigtet idé, også for miljøet.

Udfordringen er, at der med al sandsynlighed vil gå nogle år, inden den nye regulering er på plads, mens den øgede kvælstofudledning allerede træder i kraft dette forår. Til gengæld har nogle forskere også påpeget, at den øgede udledning kan blive så lille, at den er svær at måle.

Hvad kommer der til at ske i kvælstofsagen?

Tirsdag den 23. februar var der forskerhøring på Christiansborg. Ingen af de syv indkaldte forskere kunne bakke op om regeringens regnemetode for landbrugspakken. Herefter var der samråd, hvor miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen ikke vil erkende, at hun havde vildledt Folketinget. Og så udtrykte de Konservative og rød blok mistillid til Eva Kjer Hansen tirsdag aften.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har forsøgt at gøre det til et spørgsmål om hele regeringens eksistens, og det åbne spørgsmål er nu, om:

1) De Konservative vender rundt og accepterer Eva Kjer Hansen som miljø- og fødevareminister. Især hvis hun vil give nogle indrømmelser.

2) Lars Løkke Rasmusen giver sig og siger farvel til sine miljø- og fødevareminister.

3) Eva Kjer Hansen trækker selv sig for at redde regeringen.

4) Lars Løkke Rasmussen holder fast og lader hele regeringen falde.

Dette var den korte gennemgang af kvæstofsagen. Vil du forstå sagen mere detaljeret, kan du læse videre. Men det er teknisk og lidt kedeligt:

Hvad har miljø- og fødevareminister egentlig fortalt Folketinget om, at landbrugspakken vil gavne miljøet?

Eva Kjer Hansen har på flere samråd udtalt, at landbrugspakken vil betyde et grønt plus for naturen. I flere udtalelser har det dog været uklart, om ministeren mente med eller uden baselineeffekter, og om det er på kort eller lang sigt.

Men i et skriftligt svar til Enhedslisten skrev Eva Kjer Hansen den 12. januar 2016: »Med de nævnte forudsætninger forventes initiativerne samlet set at føre til en reduktion af den danske landbaserede tilførsel af kvælstof til kystvande.«

Og i et skriftligt svar til Socialdemokraterne fastholdt hun 25. januar 2016: »Beregningerne, der ligger til grund for pakken, viser, at den samlede kvælstoftilførsel til vandmiljøet vil falde som følge af de initiativer, der nu bliver igangsat.«

Det mest afgørende er dog, at hun har oversendt et skema til Folketinget på spørgsmålet om konsekvenserne af landbrugspakken. Skemaet viser, mængden af kvælstof til havmiljøet reduceres alle år fra 2016 til 2021.

Hvad siger juraen om, hvorvidt en minister skal tale sandt?

En minister skal tale sandt. Dette fremgår af Lov om ministres ansvarlighed, hvor det fremgår, at en minister kan straffes, hvis en minister giver Folketinget »urigtige eller vildledende oplysninger« eller under Folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, »der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.«

Læs mere her.

Sandhedspligten er uddybet i Beretning om ministres ansvar for Folketinget, som kan læses her.

Hvad er Eva Kjer Hansens bedste modargument i sagen?

Ministeren udleverede 10. december 2015 en notits på én A4-side om »Fødevare- og Landbrugspakkens forhold til EU-retten.« Af notitsen fremgår de juridiske udfordringer, landbrugspakken kan løbe ind i. Her nævnes den omstridte måde at lægge år sammen i baselinen 2016 direkte: »Opgørelsen af forringelsen i 2016-18, hvor det er antaget at den strukturelle udvikling i de foregående år 2013-15 bidrager til at reducere effekten af de lempelser der gennemføres i 2016.«

Man skal naturligvis være godt inde i sagen for at forstå, at dette kan være et metodisk problem. Ingen af forskerne forstod regnestykket, før Berlingske præsenterede dem for udregningsmetoden (med at lægge effekter fra 2013, 2014 og 2015 ind i baselinen for 2016). Men det er især denne notits, der gør, at politikere fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance nu siger, at de forstod regnestykket fra start. Det er også det, der gør, at Eva Kjer Hansen kan sige, at hun har lagt alt åbent frem.

Det ændrer naturligvis ikke ved, at hun lagt tal frem for Folketinget, som forskere vurderer som sminkede, og at hun gentagne gange har oplyst, at landbrugspakken vil gavne miljøet.

Den oprindelige fremskrivning af baselineeffekterne (de udefrakommende faktorer) handlede om, hvad der skal til, for at Danmark overholder EUs vandrammedirektiv. Det er den fremskrivning, der i 2016 indeholder effekter fra 2013, 2014 og 2015. Og Eva Kjer Hansen har også forsvaret sig med, at hun i lige så høj grad har præsenteret Folketinget for tal, som handlede om vandrammedirektivet og de såkaldte vandplaner og ikke bare om landbrugspakken.

Hvad siger juraen om, hvorvidt vi må øge kvælstofudledningen?

Danmark har tiltrådt en række EU-direktiver om miljøhensyn. I denne sag er nitratdirektivet, vandrammedirektivet og habitatdirektivet de vigtigste. Flere forskere har påpeget, at Danmark med den nye landbrugspakke især kan komme i konflikt med habitatdirektivet, der beskytter udvalgte naturområder i EU, de såkaldte Natura 2000-områder. Eksperter har også henvist til, at en midlertidig øget kvælstofudledning kan komme i konflikt med vandrammedirektivet. Især én EU-udtalelse er relevant for vandrammedirektivet, nemlig Bremerhaven-afgørelsen om passage for større containerskibe i havnene Bremerhaven, Brake og Bremen i Nordtyskland.

Læs mere her.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har selv henvist til denne afgørelse som argument for, at Danmark kan overholde vandrammedirektivet. Ministeren fortolker udtalelsen således, at man godt kan forurene lidt mere uden at komme i konflikt med vandrammedirektivet, hvis blot man undgår at falde en såkaldt tilstandsklasse.

Det er dog værd at hæfte sig ved præmis 67 i Bremerhaven-udtalelsen, som siger, »at – selv midlertidige – forringelser i et vandområde kun er tilladte under ekstraordinære omstændigheder.« Det vil sige, at Danmark med den nye landbrugspakke kan komme i konflikt med vandrammedirektivet, også selv om pakken på sigt vil gavne naturen.

Hvad er problemet med regeringens regnestykke for landbrugspakken?

Lidt forenklet kan man sige, at i en række tilfælde, hvor der er mulighed for at foretage skøn, har regeringens embedsfolk valgt at skrue i den retning, der favoriserer landmændene og får bundlinjen til at se mere miljøvenlig ud.

De seneste dage har især de såkaldte baselineeffekter været diskuteret. Begrebet dækker over de udefrakommende strukturelle forhold, som ikke har noget med landbrugspakken at gøre, men som påvirker miljøet positivt. Det kan f.eks. være, at vi bygger flere veje, så der kommer færre marker, og at vi får mere økologi.

Centrale ydre negative påvirkninger, f.eks. klimaforandringer (vådere og varmere vejr), som påvirker miljøregnskabet negativt, er ikke regnet med i baselinen.

Det første spørgsmål er, om man overhovedet skal regne baselineeffekterne med, når man beregner konsekvenserne af en lovpakke. Gør man ikke det, vil regeringens regnestykke gå i minus de næste fire år.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har argumenteret med, at den tidligere regering indregnede baselineeffekter, men det var med reference til de såkaldte vandplaner, som skal forbedre vandmiljøet i Danmark. Og da den tidligere regering eksempelvis halverede antallet af randzoner, som beskytter vandløb og søer, indgik baselineeffekten ikke i konsekvensberegningerne i bemærkningerne til loven.

På høringen i Folketinget den 23. februar 2016 argumenterede flere forskere for, at baseline ikke skulle regnes med.

Endnu mere kontroversielt har regeringen indregnet baselineeffekterne for 2013, 2014 og 2015 i årstallet 2016. Det er derfor, det første år i regnskabet begynder med en baselineeffekt på hele 2.467 ton kvælstof. Faktisk alle forskere i Danmark er enige om, at man ikke kan regne på denne måde. Det vil sige, at regnestykket over landbrugspakken under alle omstændigheder vil gå i minus de første år, hvis man lytter til forskerne.

Regnestykket indeholder også andre svagheder. Eksempelvis står de såkaldte kollektive, frivillige indsatser, som f.eks. kan være at lave såkaldte vådområder, minivådområder eller rejse særlig skov, til at få en positiv effekt for havmiljøet allerede i år.

Flere forskere tvivler på, at man vil se en effekt allerede i år, fordi f.eks. oprettelsen af minivådområder er en langsommelig proces. Desuden er flere sagkyndige tvivlsomme over for, hvorvidt man kan få den nye individuelle regulering på plads på tre år. Flere forskere har peget på, at den målrettede regulering kan udløse vrede landmænd blandt dem, der ender med at blive reguleret hårdt.

Det har også vakt opsigt, at regeringen har flyttet basisperioden for beregningen af, hvor meget kvælstof Danmark må udlede for at overholde vandrammedirektivet, fra 2008-2012 til 1997-2001. Dette medfører, at Danmark kan hæve målsætningen fra ca. 42.000 ton kvælstof om året til ca. 44.000 ton kvælstof. Altså, at vi kan udlede mere kvælstof.

Det er også blevet anfægtet, at afskaffelsen af ekstraafgrøder og fredede arealer ikke er regnet med i regeringens regnestykke. Den kritik har miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen klart tilbagevist i en pressemeddelelse med, at disse tiltag blot stod til at blive implementeret, men endnu ikke er det. Desuden indebærer regeringens regnestykke, at den såkaldte marginaludvaskning af kvælstof - det kvælstof, der faktisk ender ude i havet - er skruet ned fra normalt en tredjedel til en femtedel. Denne beregningsprocent har en række forskere dog forsvaret.

Hvad er det juridiske grundlag bag landbrugspakken?

Landbrugspakken påvirker tre forskellige lovpakker: L59 om randzoner, L68 om øgede gødningsnormer og L82 om såkaldt § 3-beskyttede områder. L68 er den væsentligste for landbrugspakken, fordi den tillader landmænd at gøde mere. Hele fem steder i bemærkningerne til loven om gødningsnormer står der, at det er en betingelse, at der er foretaget en »saglig og juridisk« vurdering af, om Danmark vil overholde sine EU-retlige forpligtelser. Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har skrevet til Berlingske, at den juridiske vurdering er foretaget i Miljø- og Fødevareministeriet, og at proceduren har været »normal.« Ministeren har flere gange henvist til en udleveringsnotits på én A4-side, som blev udleveret til Folketinget 10. december 2015. Men flere juraprofessorer har vurderet, at den omtalte notits slet ikke en juridisk vurdering, men snarere en række forbehold for lovpakken.

Tidslinje over kvælstofsagen - klik på pilene eller træk i billedet: