Politikerne snakker og snakker om, hvordan Danmark er afhængig af at have forskning i verdensklasse. Alligevel sørger politikerne ikke for, at der sættes penge af til forskningen i fremtiden, og det er ubegribeligt.

Den benhårde kritik kommer nu fra regeringens egne forskningsråd i en kronik her i avisen i dag. Helt usædvanligt har formandskabet i Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation sammen skrevet indlægget, hvor de går i rette med politikernes forvaltning af forskningsområdet.

»Med den brede opbakning til og forståelse for nødvendigheden af at investere i Danmarks fremtid, er det ubegribeligt, at man ikke fra politisk side prioriterer at skabe en ny aftale, der kan sikre en langsigtet og stabil finansiel ramme for den offentlige forskning og udvikling fremover,« skriver kronikørerne, der bla. består af fem professorer.

De bemærker, at der er bemærkelsesværdig bred opbakning til, at forskning er helt essentielt for Danmarks fremtid.

»Alligevel går investeringerne i forskning og udvikling netop nu i den forkerte retning med udsigt til reelle fald i investeringerne i de kommende år. Det er af flere grunde en alarmerende fejlslået tilgang til at sikre Danmarks vækst og velstand i en ualmindelig skarp global konkurrence,« skriver de.

Formændene fremhæver Globaliseringsaftalen fra 2006 som en vigtig beslutning om at prioritere den offentlige indsats på forskningsområdet, så der årligt investeres en pct. af BNP. Men i 2012 udløber pengene fra Globaliseringspuljen og finanskrisen har fået BNP til at falde, hvilket altså også betyder et fald i forskningsinvesteringerne.

»En nedprioritering af investeringerne i forskning og udvikling er ualmindelig kortsigtet. Det er nu, vi skal investere for at understøtte og bygge videre på vores styrkepositioner,« hedder det, og hvis ikke politikerne tager sig sammen »må vi forvente, at Danmarks vækst og velstand på sigt vil falde.«

De otte kronikører står i spidsen for Videnskabsministeriets fire forskningsråd, men forskningsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) afviser kritikken.

»Regeringen fastholder, at vi vil bruge en pct. af BNP på forskning. Også fremover. Det betyder, at der bliver flere penge til forskning, hvis BNP stiger og færre, hvis den falder. Men vi har allerede afsat penge til at videreføre globaliseringsstrategien i 2013 og 2014,« siger Charlotte Sahl-Madsen, der bemærker at formændene for forskningsrådene af gode grunde ikke kender finanslovene for 2012 og frem. Og hun mener, at regeringens en-procent-målsætning er ambitiøs og langsigtet.

»Men det er svært at forudse, hvad der kan komme af politiske forhandlinger fremover. Jeg er enig i, at vi fortsat skal satse markant på forskning og innovation. Uanset om pengene kommer i puljer eller i finansloven. Det vigtige er, at pengene er der, og det er de,« siger Charlotte Sahl-Madsen, der ikke vil afvise, at hun indkalder til forhandlinger om en afløser for globaliseringsaftalen.