Flere steder i Danmark sidder imamer i såkaldte sharia-råd og dømmer og rådgiver muslimer efter den islamiske sharia-lov.

Det fortæller to forskere i sharia og islam, efter TV2 har afsløret, at et nu nedlagt sharia-råd fra Fredens Moské i Aarhus nægtede en kvinde at blive muslimsk skilt fra sin mand, selvom han slog hende.

»Sharia-råd er tilsyneladende et sort marked, der foregår i det gedulgte. Jeg har svært ved at sætte tal på det, men det er der,« siger Thomas Hoffmann, professor ved teologisk institut på Københavns Universitet med speciale i koranen og islam.

Forskerne har ikke overblik over, nøjagtig hvor udbredt sharia-rådene er i Danmark. Men der er langt fra tale om, at hver moské har et råd.

»Mit bedste gæt er, at der er et i Aarhus og omegn, et i Odense og så et-to stykker i København,« siger Niels Valdemar Vinding, der er forsker ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitetog har forsket i imamer og sharia i Danmark og Europa.

Begge understreger, at rådene er knyttet til bestemte kulturelle kredse, typisk den mest konservative del af de arabiske og somaliske miljøer, snarere end islam i almindelighed. De tyrkiske moskéer - som der er flest af i Danmark - bygger f.eks. på en sekulær tradition.

Deres imamer er udsendt af det tyrkiske religionsministerium og blander ikke religion med sekulær ret. De bosniske miljøer har heller ikke tradition for den type rådgivning.

»Fuldstændig forrykt«

Ideen med sharia råd er at lærde med udgangspunkt i islamisk ret rådgiver kvalificeret i private konflikter. Men den måde, sharia-rådene ifølge TV2s optagelser er blevet praktiseret i Fredens Moske i Aarhus, er ifølge Niels Valdemar Vinding udtryk for decideret kvaksalveri:

»De sidder og skalter og valter og tager sig en enevældig ret, de slet ikke har, på en enormt overformynderisk måde. Det er selvfølgelig fuldstændig forrykt,« siger han.

Det er især ægteskabsrådgivning, vi hører om - og her hvor konsekvenserne for kvinden i form af stigmatisering, vold osv. er størst. Men det vil ikke overraske Niels Valdemar Vinding, hvis de selvbestaltede råd også tager sig bemyndigelse til at mægle i andre privatretslige sager, hvor en f.eks. har smadret et vindue i en andens butik eller lignende.

»Vi ved det ikke med sikkerhed. Men på den måde, vi har set det praktiseret, er rådene jo slet ikke deres ansvar bevidst, så vi har en kvalificeret ide om, at nogle af de historier, man hører, har noget på sig,« siger han.

Ifølge Thomas Hoffmann kan sharia-rådene udover at fælde dom i muslimske ægteskabssager og mægle i private stridigheder komme med rådgivning i forhold til f.eks. børneopdragelse og socialisering, som muslimerne så selv kan afgøre, om de vil følge.

»Så kigger de i teksterne og når frem til en kendelse, der fremsættes. Men man behøves som sådan ikke at have egentlig krav om, at den, der modtager kendelsen, skal følge den. På den måde minder det om et fatwa, dvs. et responsum, man kan vælge at tage til efterretning. Men det betyder selvfølgelig noget, at det er en autoritet, der siger det, og det giver det en særlig vægt,« siger Thomas Hoffmann, der generelt advarer om flere problematiske forhold ved sharia-rådene.

»For det første er det jo problematisk, hvis man har parallelle retssystemer. Jeg tror ikke, den danske stat ønsker, at forskellige grupper så og sige tager loven i egen hånd og prøver at skabe et parallelsystem.  Og så skal man skal være klar over, at traditionel sharia er bygget på førmoderne patriarkalske normer og systemer, som på mange måder skurer noget imod moderne liberale moderne, humanistiske værdier,« siger han.