Gennem de seneste ti år er milliarder af danskernes skattekroner forsvundet i den ene skandale efter den anden i Skat.

Men et politisk flertal holder hånden over de ni ministre, der har siddet med det øverste ansvar for de massive besparelser og svigt, der har været siden 2005, og som der er bred enighed om, er fundamentet for Skats store problemer.

Den manglende ansvarsplacering sker for ofte i store politiske skandaler, og derfor skal der findes nye redskaber til at placere et ansvar hos ministre og topembedsfolk, når deres handlinger fører til store svigt som i sagen med Skat.

Det mener en af Danmarks førende forskere i forvaltningsret, lektor ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, efter at politikerne har afvist at undersøge muligheden for at placere et ansvar for de mange sager om Skat. Han vil derfor søge om forskningsmidler til at granske hele det komplekse system med undersøgelseskommissioner og muligheden for rigsretssag mod politikere.

»Hvis man vil have draget flere til ansvar, og det gælder både embedsmænd og ministre, så bliver man nødt til at se på de her regler og stramme op på noget,« siger Sten Bønsing.

»Folketinget kan bestemme, om de har lyst til at drage en minister til ansvar, men det kan jo være rigtig, rigtig meget påvirket af, om ens eget politiske parti og bagland også kan have et problem i forbindelse med en sag. Og helt konkret i forbindelse med skattesagerne er problemet jo, at der har været så mange politiske partier inde over Skatteministeriet, at hvis der skal drages nogen til ansvar, så bliver det næsten alle partier,« siger Sten Bønsing.

Striben af skandalesager i Skat har været lang. Af de største kan nævnes, at udenlandske kriminelle lænsede Skat for 12,3 milliarder kroner i forkert udbetalt udbytteskat, at tre ud af fire boligejere har betalt forkert skat på grund af ukorrekte ejendomsvurderinger, og så har det fejlslagne inddrivelsessystem EFI, der aldrig kom til at fungere, sammen med de store nedskæringer været medvirkende til, at gælden til Skat er steget fra 50 til 100 milliarder kroner.

Hverken regeringen eller Socialdemokratiet vil være med til at sætte gang i en større undersøgelse, der skal placere et ansvar.

Sager bliver forældet

Nuværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) sagde i august, da han lancerede en redningsplan for Skat til syv milliarder kroner, at det nu gælder om at se fremad.

»Når jeg taler med tidligere skatteministre, så er der en refleksion af, at man ikke har gjort det godt nok. Og man vil gerne være med til at rette op på det. Man kan vælge at se tilbage, men med al respekt: Jeg har valgt at se fremad,« sagde han.

Men det er så store og vigtige ting, der er på spil, at der skal være bedre værktøjer til at lave undersøgelser, så politikerne ikke bare kan slå ring om sig selv, mener Sten Bønsing.

Helt konkret peger han på forældelsesfristen som et helt afgørende sted at sætte ind.

I dag bliver sagerne forældet inden for to til fem år alt efter hvilken type sag, der er tale om. Og det tæller fra det tidspunkt, en handling er begået, siger Bønsing.

»Og det gør det jo svært rent praktisk. For der går jo i de fleste sager først nogle år, før man opdager, at der er lavet noget forkert. Derefter skal man blive enige om, hvad man skal gøre ved det, og i hele det tidsrum, der tæller forældelses uret.«

Så f.eks. i sagen om Skat, vil det være forældet, hvis man ville undersøge, om Kristian Jensen, der sad som skatteminister fra 2004 til 2010, har et ansvar?

»Ja, det vil være forældet, og det viser, at der er væsentlige begrænsninger på sådan sager,« siger han.

Han peger på Tamilsagen som en af de mest kendte sager, hvor embedsmænd blev frikendt primært på grund af forældelse.

Derudover mener han, at hele processen ved at rejse en rigsretssag mod en minister, som kun Folketinget kan beslutte, er et stort og vanskeligt instrument at sætte i gang.

»Det er også en forhindring, som gør det svært at få stillet nogle til ansvar. Omvendt kan vi få nogle komplicerede problemer, hvis det skal ændres, for der skal være et system, der beskytter imod, at man bare kan rejse sager mod ministre og eksministre. Ellers risikerer man at ende med et system som i Tyrkiet, hvor statsministeren, politiet eller militæret kan begynde at føre sager mod ministre.«

Kan man ikke sige, at politikerne bliver stillet til ansvar for deres handlinger, hver gang der er valg, og der derfor ikke er brug for at placere et ansvar for f.eks. skandalerne i Skat?

»Jo, og det er måske også en af grundende til, at man politisk ikke er interesseret i at lave noget om. Og det kan også være et fair nok svar. Men omvendt kunne man også sige, at der kan være brug for at placere et politisk juridisk ansvar, når så mange milliarder af danskernes penge er spildt, som er tilfældet i Skat,« siger Sten Bønsing.