Forsker: Udvisket arbejderklasse gør alle partier til arbejderpartier

Det arbejdende folk er nu så forskelligt, at ingen kan fange dem alle, siger forsker før Lønmodtagertopmøde.

Arbejderklassen har ændret sig voldsomt og derfor er der ikke længere et parti - eller en føj - der kan tage patent på lønmodtagerne. Her billeder fra 1956, hvor Danmark blev ramt af en af en månedlang storkonflikt. Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Mandag skal statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen kæmpe om lønmodtagernes gunst forud for det kommende Folketingsvalg ved Lønmodtagernes Topmøde arrangeret af fagbevægelsen.

Den opgave er blevet betydeligt sværere, for arbejderklassen vil helt forskellige ting, og ingen partier har længere monopol på at tale deres sag. Det fortæller valg- og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet.

»De sidste mange år har det politisk handlet langt mindre om brede ideologier og langt mere på at imødekomme individuelle behov.«

»Alle kan appellere til forskellige dele af arbejderklassen. Så der findes ikke længere et grundlæggende arbejderparti, og der findes ikke længere en arbejderidentitet. Den kan stritte i alle retninger,« siger Johannes Andersen.

Det er resultatet af den udvikling af forestillingen om arbejde, der er sket over de seneste små 150 år. Startende fra industrisamfundets syn på, at arbejde var tvang, og at kampen stod for højere løn og kortere arbejdstid.

»Langsomt fra 1980'erne får vi nye værdier, som at arbejde skal være spændende og give mening for os selv og andre.«

»En sygeplejerske eller hjemmeplejer skal ikke bare overstå sit arbejde, men har et ideal om at hjælpe andre og være god til det,« siger Johannes Andersen.

Dermed er arbejderklassen nu delt op i mange forskellige grupper. Dele af arbejdsmarkedet har utryghed som fremmedarbejdere og robotter øverst på agendaen, andre arbejdsmiljø og tilbagetrækning og andre igen noget tredje.

Og lige nu fylder arbejde og arbejdsidentitet mindre og mindre ifølge Johannes Andersen.

Det betyder, at alle partier nu kan blive arbejderpartiet.

I klassisk forstand har Socialdemokratiet været arbejderpartiet. Anders Fogh (V) fik dog store dele af lønmodtagerne bag sig i 00'erne og ved seneste valg tog Dansk Folkeparti en stor luns.

»Dansk Folkeparti fik ved det seneste valg stemmer fra en stor del af den mere klassisk tænkende arbejderklasse, der tænkte på tryghed og sikkerhed,« siger valg- og samfundsforskeren og fortsætter:

»Det moderne Socialdemokrati er ikke et arbejderparti, men langt mere et middelklasseparti hos den del af arbejderne og lønmodtagerne, der tænker i velfærd.«

»De har selvfølgelig flyttet sig over mod Dansk Folkeparti og kæmper med dem og Venstre om at blive partiet for lønmodtagerne.«

»Men de kan alle tre blive det. Og alle tre er blevet det inden for de seneste årtier.«

/ritzau/