Forsker tvivler på effekt af parti-smiley

Åbenhed om partistøtte er en god ting, men den kan aldrig sikres fuldstændig, vurderer en samfundsforsker - også selv om man beder virksomheder og butikker om at skilte med sponsorbidrag.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: HERBERT NEUBAUER

Danskerne vil næppe gå uden om bestemte supermarkeder, banker eller tøjbutikker, hvis de får at vide, at man støtter bestemte partier ved at købe en liter mælk, oprette en konto eller investere i en vinterjakke.

Det vurderer lektor og samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet, der ikke tror på effekten af socialdemokraten Leif Lahn Jensens (S) forslag om at tvinge virksomheder og butikker til at lægge åbent frem, om de støtter politiske partier økonomisk.

»Mere offentlighed er altid en god ting, men jeg tror næppe, det vil overraske mange vælgere, at Arbejdernes Landsbank og 3F for eksempel støtter Socialdemokraterne, mens Danske Bank støtter Venstre. Derfor er der næppe nogle kunder, der vil tænke over det mere end en enkelt gang, hvis det pludselig står på et skilt i banken,« siger Johannes Andersen.

Leif Lahn Jensen foreslår, at forretninger og banker skal skilte med, om de betaler sponsorkroner til partierne - på en måde, der minder om restauranternes smiley-ordning. Derudover vil socialdemokraten have producenter til tydeligt at skrive på deres produkter, om der går penge til partierne, når man som forbruger køber en vare.

»Jeg tror ikke på, der er nogen vælgere, der vil fravælge en butik, fordi den støtter et bestemt parti. Den holder altså ikke,« lyder vurderingen fra Johannes Andersen.

De danske partistøtteregler er flere gange blevet kritiseret for at være for uigennemsigtige, og regeringen har netop nedsat et ekspertudvalg, der skal granske reglerne.

Johannes Andersen tror dog ikke på, at man nogensinde kan sikre fuldstændig åbenhed omkring private sponsorbidrag til partierne - og det handler blandt andet om den indirekte partistøtte fra blandt andre fagbevægelsen i form af annoncekampagner og lignende.

»Vi er ude i en rigtig svær øvelse. Jo mere fokus der bliver på den direkte støtte, jo mere vil man kanalisere ressourcer over i den indirekte støtte, som ikke kan ses direkte. Det kan meget nemt blive en symbolkamp,« pointerer samfundsforskeren.

Leif Lahn Jensens forslag om, at man for eksempel skal kunne se på mælkekartonen, om Arla støtter Venstre, splitter partierne på Christiansborg.

Mens SF og Enhedslisten ikke kan få åbenhed nok og roser socialdemokratens idé om parti-smileyer, er de Radikale mere kritiske.

»Det skal ikke udvikle sig til en skræmmekampagne, der handler om at få alle til at lade være med at give partistøtte. Det skal handle om at få åbenhed omkring partistøtten. Det skal ske hos partierne og ikke på produkterne. Vi skal ikke skræmme folk, foreninger eller firmaer fra at støtte partier,« mener gruppeformand Christian Friis Bach (R).

Blandt de borgerlige partier er der enighed om, at forslaget er »fuldstændig tåbeligt«.

»Det minder alt for meget om apartheid-systemet, hvor man rubricerer folk, bare fordi de har en bestemt politisk holdning, som de gerne vil have fremmet og støttet. Det er et fuldstændig tåbeligt forslag, som vi er meget imod,« fastslår de Konservatives gruppeformand, Brian Mikkelsen (K), mens hans kollega hos Liberal Alliance, Simon Emil Ammitzbøll (LA), kalder forslaget »åndssvagt« og et eksempel på overregulering.