Forsker tror på hurtig effekt af øremærket barsel

Såfremt lønnen følger med, kan vi hurtigt komme til at se, at flere mænd vil tage mere barsel, siger lektor.

Der øremærkes mere barsel til landets fædre, så der bliver rigeligt med tid til børneaktiviteter som eksempelvis her til babyrytmik på Østerbro i København. (Arkivfoto). Linda Kastrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De nye barselsregler, der giver 11 ugers øremærket orlov til både mor og far, vil hurtigt kunne gøre en forskel.

Det mener Kenneth Reinicke, lektor og mandeforsker på Roskilde Universitet. Men det forudsætter, at arbejdspladserne sørger for fuld løn til forælderen.

»Er økonomien i orden, tror jeg helt sikkert, at vi vil se den samme udvikling med det samme, som vi har set i de andre nordiske lande.«

»Erfaringerne med øremærket barsel i nordisk sammenhæng er kort fortalt, at det virker. Det har man set både i Norge, Sverige og Island. Derfor må man ikke undervurdere betydningen af at tage de her redskaber i brug.«

»Der er på den måde ikke nogen specielle forskelle i danske, svenske og islandske mænds maskulinitet,« siger han.

Eksempelvis Island har oplevet en stor effekt af den såkaldte tre-tre-træmodel.

Den indebærer, at mor og far hver har tre måneders øremærket barsel, mens de sidste tre måneder kan fordeles indbyrdes.

Her i Danmark betyder de nye regler mere præcist, at forældre til børn født fra tirsdag og frem har 11 ugers øremærket barsel hver.

Før hed det to uger til faren og 14 uger til moren.

Der ændres ikke på, at der i alt er 48 ugers orlov til rådighed. De sidste 26 uger kan forældrene dele imellem sig.

Flere medier har dog bragt indslag med forældre, der står til en økonomisk nedgang, hvis de bruger de nye barselsregler.

DR har eksempelvis berettet om et kommende forældrepar, hvor faren som elektriker arbejder på akkord. Han ryger ned på en grundløn på 30.000 kroner om måneden under barselsorloven, langt mindre end han tjener nu.

Derfor understreger Kenneth Reinicke, at det overenskomstspørgsmål skal afklares hos de lokale fagforbund og arbejdspladser, hvis den fulde effekt skal opnås.

»Det er vigtigt, at der i overenskomsten er noget rygdækning eller kompensation.«

»Det er klart, at skal man gå meget ned i løn, vil nogle nok vælge at sende den lille tidligere i vuggestue,« siger Reinicke.

/ritzau/