Forsker: Støjberg er på kant med konventioner

Det er meget problematisk i forhold til konventioner og principper, at udlændingeministeren ønsker at genbehandle sager om statsborgerskab, mener en ekspert i menneskerettigheder.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det er principielt forkert, at Inger Støjberg (V) forlanger tusindvis af statsborgerskabssager genbehandlet.

Sådan lyder meldingen fra seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder, efter udlændinge- og integrationsministeren har bebudet, at 2.750 ansøgninger om dansk statsborgerskab på dispensation skal behandles igen efter regeringsskiftet.

»Situationen er, at Folketingets Indfødsretsudvalg tre gange har sagt, at man ønsker, at den gruppe, der var optaget på forårets lovforslag, skulle have statsborgerskab. Om ministeren kan beslutte noget andet rent statsretligt, kan man godt stille spørgsmålstegn ved,« siger Eva Ersbøll.

Det blev i august fremlagt, at 255 sager om statsborgerskab skulle genbehandles, fordi disse borgere først fik tilsagn om dispensation efter udskrivelsen af folketingsvalget i maj. Men nu siger Inger Støjberg, at hun vil have genbehandlet ti gange så mange sager vedrørende dispensation.

Dermed er hun på kant med en række internationale konventioner og regler, vurderer man hos Institut for Menneskerettigheder.

»Der er forskellige konventioner og forpligtelser i spil i den her sag. Handikapkonventionen og almindelige retsprincipper, som EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har været inde og overveje. Samtidig er det problematisk ud fra statsretlige betragtninger,« siger Eva Ersbøll.

Hun opfordrer til, at de udlændinge, der stod til at modtage dansk pas, får indfriet deres forventning.

Og det tyder meget på, at de gør. I hvert fald kritiserer et flertal i Folketinget udlændinge- og integrationsministerens krav om at få genoptaget sagerne.

På den borgerlige fløj kalder Liberal Alliance det uanstændigt og utroværdigt at løbe fra løftet om at tildele statsborgerskab.

»For os handler det om politisk troværdighed. Et ord er et ord, og vi synes, det er regulært at stå ved, at nogle mennesker har fået brev fra Justitsministeriet om, at de vil få statsborgerskab. Det kan man ikke løbe fra, det er uanstændigt, og derfor medvirker vi ikke til det,« siger indfødsretsordfører Leif Mikkelsen (LA).

Enhedslistens ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) mener, at Inger Støjberg er »langt ude«.

»Som borger i Danmark skal man kunne stole på, at når man får et brev om statsborgerskab, så passer det også, og at der ikke kommer en minister og siger »vi mente det ikke alligevel«,« siger hun.

Ministeren, der i øvrigt får opbakning fra Dansk Folkeparti, begrunder sit ønske om at få set de mange sager igennem med, at alt for mange efter hendes mening får statsborgerskab på dispensation, selv om de eksempelvis ikke taler dansk.

»For mig er det helt grundlæggende, at en dansk statsborger kan tale dansk. Ellers skal der være noget meget specielt, der gør, at man ser gennem fingre med det,« siger Inger Støjberg, der afviser, at man løber fra et løfte ved at tage sagerne op til fornyet behandling:

»Man får først dansk statsborgerskab, når det er vedtaget i Folketinget. Det er altså ikke vedtaget i Folketinget endnu. Nu har vi haft et folketingsvalg, et nyt flertal er kommet til, og når der er et nyt flertal, så er der også nye regler.«