Forsker: Revolutionssnak skader næppe Enhedslisten

Det kan faktisk betale sig for et parti at være mere ekstremt end befolkningen, viser forskning. Det behøver altså ikke skade Enhedslisten at tale om revolution.

Enhedslistens udmelding, om at en samfundsomvæltende revolution kan komme med ét ryk indenfor 20 år, er ikke nødvendigvis skadelig for partiet, mener forsker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Enhedslistens bekendelser til en omfattende revolution i Danmark vil formentlig kun skade partiet i meget begrænset omfang, vurderer en valgforsker.

De seneste dage har centrale partimedlemmer fra Enhedslisten argumenteret varmt for en total omstyrtning af samfundet - lige fra at nedlægge militæret og ophæve den private ejendomsret til at nationalisere bankerne og indføre medarbejderstyrede virksomheder.

Socialdemokraternes Benny Engelbrecht har sagt, at de revolutionære må skyde ham først. Venstres Ellen Trane Nørby har sammenlignet Enhedslisten med George Orwells satiriske roman om kommunismen, »Kammerat Napoleon.« Og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard har sammenlignet venstrefløjspartiet med »De Røde Khmerer,« som under diktatoren Pol Pot udryddede op mod to millioner af sin egen befolkning i Cambodja.

Men måske skal partimedlemmerne i Enhedslisten slet ikke være så kede af det. I hvert fald understreger valgforsker og professor Søren Risbjerg Thomsen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, at matematiske modeller tyder på, at det ofte kan betale sig for politikerne at være mere ekstreme, end vælgerne er.

Professoren henviser til undersøgelser af det yderste venstre i Frankrig, Sverige og Norge.

»Man har bedt vælgerne om at placere partiet, selv sig, og hvor man mener, at partiet er placeret. Vi kan konstatere, at vælgerne stemmer på partier, som er mere ekstreme end dem selv. Vælgerne håber på denne måde at kunne trække midten i en bestemt retning. I det konkrete tilfælde betyder det, at det formentlig slet ikke er så farligt for Enhedslisten at gå ud med disse synspunkter,« siger Søren Risbjerg Thomsen.

Valgforskere kalder dette fænomen for »retningsteorien.« Risbjerg Thomsen henviser til, at Dansk Folkeparti formentlig også har høstet stemmer på denne konto.

»Nogle vælgere har stemt på en mere ekstrem flygtningepolitik, end de selv var enige i, fordi de gerne ville trække andre partier i den retning,« vurderer han.

Risbjerg Thomsen påpeger, at der samtidig eksisterer en modsatrettet tendens, »nærhedsteorien,« som påvirker vælgerne til at stemme på en ansvarlig politik omkring den politiske midte.

»Så samlet set risikerer Enhedslisten stadig at dykke lidt i meningsmålingerne med disse udmeldinger. Men pointen er, at skaden nok er meget begrænset. Det behøver ikke i sig selv være et problem, at man er ekstrem,« siger Søren Risbjerg Thomsen.

Enhedslisten har i de seneste meningsmålinger stået til ca. 12 pct. af stemmerne, og både Venstre og Socialdemokraterne har kaldt det befriende, at Enhedslisten nu endeligt har bekendt kulør.
This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

De seneste år har Enhedslistens top personificeret ved politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen og politisk rådgiver Pelle Dragsted ellers arbejdet intenst på at gøre op med revolutionsretorikken og i stedet gøre partiet mere samarbejdsdueligt. Partiet har det seneste år stemt for finansloven, Libyen-krigen og en energiaftale og nåede at nikke ja til en skatteaftale, som endda indebar øget topskattegrænse.

Adspurgt om, hvorfor centrale partimedlemmer nu har behov for at udtrykke denne revolutionsretorik, svarer Søren Risbjerg Thomsen:

»Det er et udtryk for, at mange i partiet stadig sætter den ekstreme venstreideologi meget højt. De siger bare, hvad de mener. Jeg troede personligt, at de var langt mindre ekstreme. Det tankevækkende er, at ingen i partiet endnu har korrigeret disse stemmer med argumenter om, at det bare er gammelt tankegods.«