Forsker pifter argument bag Løkkes store løfte

Håndværkerfradraget mindsker sort arbejde, lyder det fra Lars Løkke og hans løjtnanter. Men det bliver afvist af anerkendt ekspert. Politiko.dk tester to af Venstres nøgleargumenter for ordningen, som Løkke uden omsvøb lover at gennemføre.

Foto: Keld Navntoft.
Læs mere
Fold sammen

Lars Løkke siger det, hans næstformand siger det, skatteordføreren siger det. Men passer det, at håndværkerfradraget mindsker sort arbejde og skaber mange arbejdspladser?

Politiko.dk har trykprøvet Venstres to hovedargumenter for at genindføre ordningen, som V-formanden i dag på usædvanlig vis gjorde til et ultimativt krav over for de borgerlige partier, der støtter hans kandidatur til Statsministeriet.

»Hvis jeg skal lede en regering, så skal man altså kunne finde det her i regeringens program,« siger han til DR Nyheder.

Liberal Alliance vil ikke umiddelbart støtte forslaget om at genoplive boligjobordningen - som håndværkerfradraget også kaldes. Partiet fastslår i hvert fald, at de vil tage sig dyrt betalt i en forhandling med Løkke efter en potentiel borgerlig sejr.

Det slagsmål udestår. For nuværende nøjes vi med at nærstudere Venstres argumenter og tallene bag.

Første argument: Ordningen mindsker sort arbejde

Venstre pointerer, at boligjobordningen begrænser sort arbejde, fordi prisforskellen på sort og hvidt arbejde mindskes, når reglementerede håndværkstimer kan trækkes fra i skatten. Men ifølge eksperterne på området, så er der ikke belæg for, at håndværkerfradraget lægger en dæmper på det sorte arbejde.

Rockwoolfondens Forskningsenhed med speciale i netop sort arbejde offentliggjorde i maj 2014 en stor undersøgelse, der bl.a. spurgte mandlige håndværkere om deres sorte aktiviteter fra 2009 til 2012. Her var konklusionen klar.

»Vi fandt ikke et fald i det sorte arbejde, som vi kunne henføre til boligjobordningen. Der var et generelt fald, men der var helt parallelt inden for de sektorer, som havde lov til at bruge fradraget og dem, der ikke havde. Så vi kunne ikke finde nogen effekt,« siger forskningschef Torben Tranæs til Politiko.dk.

Undersøgelsen viste, at håndværkere arbejdede mindre sort i 2012 sammenlignet med tidligere år, men ifølge eksperterne er den mest sandsynlige forklaring, at danskerne i løbet af kriseårene »er blevet mere tilbageholdende med at sætte aktiviteter i gang, hvad enten de er sorte eller hvide«.

»Den svigtende efterspørgsel har ramt den sorte økonomi hårdere end den hvide, hvilket kan skyldes, at efterspørgslen efter de ydelser, som typisk købes sort, er meget indkomstafhængig,« konkluderede de.

Alligevel fastholder næstformand Kristian Jensen (V), at Venstres argument holder stik.

»Det baserer vi på de tilbagemeldinger, vi får fra Dansk Byggeri, håndværksmestre og dem, der har brugt boligjobordningen,« siger han til Politiko.dk og fortsætter:

»Nogen kan se, at der er større interesse for at få en regning. At kunderne ikke længere efterspørger opgaver uden regning. Murermestre siger, at de har ansat en mand eller to mere i småjobs, som de tidligere havde en fornemmelse af blev lavet sort.«

Rockwoolfonden konkluderede, da de undersøgte fradraget, at de ikke kunne finde nogen effekt på mængden af sort arbejde. Hvordan hænger det sammen med jeres pointe?

»Nu har vi ikke en kontrolgruppe, der siger, hvordan folk agerede uden en boligjobordning og med en boligjobordning, så du vil ikke kunne sige, hvordan verden ville have været uden en boligjobordning. Men jeg kan ikke Rockwoolfondens rapport i hovedet. Hvis det her er en længere udspørgen om, hvad den siger, så skal jeg lige genlæse den. Så ringer jeg gerne tilbage.«

Kort efter vender Kristian Jensen tilbage.

»Læser man Rockwoolfondens rapport, så siger den, at der er et markant fald i timeforbruget på sort arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen«.

Uddrag fra Rockwoolfondens rapport om sort arbejde, som Kristian Jensen henviser til. Fold sammen
Læs mere

Men der siger de, at det skyldes ikke nødvendigvis håndværkerfradraget.

»Det er da pudsigt, at ligesom man laver håndværkerfradraget (som trådte i kraft 1. juni 2011, red.), så får man et markant fald i det sorte arbejde generelt. I forhold til det ugentlige timeforbrug får man - godt nok ikke i 2011, men i 2012 - et meget markant fald i det ugentlige timeforbrug på sort arbejde. Netop i bygge og anlæg.«

Det bestrider de ikke, men de konkluderer, at det ikke kan henføres til boligjobordningen. Hvad er dit belæg for, at det netop er boligjobordningen, der er årsag til faldet?

»Der sker to ting, der falder sammen, men som kan være svære at skille ad. Det ene er, at man ændrer topskattegrænsen, som gør det mere attraktivt at arbejde, uden det er sort. Det andet er, at man indfører boligjobordningen. Begge dele mener jeg er med til at få nedsat det sorte arbejde i Danmark.«

Andet argument: Ordningen skaber arbejdspladser

Der verserer to forskellige tal i diskussionen om håndværkerfradraget. Ifølge en analyse fra Dansk Byggeri skaber ordningen 5.000 job årligt. Ifølge Finansministeriets er tallet 2.500 job i alt over de seneste to år, fremgår det af et svar til Folketinget.

Både Finansministeriet og Dansk Byggeri tæller kun »nye« job og fraregner altså håndværksprojekter, som de vurderer alligevel var blevet gennemført med eller uden håndværkerfradraget. Den store forskel er, at ministeriet forudsætter, at kun hvert fjerde byggeprojekt er nyt og udløst af håndværkerfradraget. Det baseres på erfaringer fra en renoveringspulje fra 2009, hvor danskere kunne søge tilskud til byggeri og renovering.

Brancheorganisationen regner på den anden side med, at hvert tredje projekt er en direkte konsekvens af skatterabatten. Det tal udspringer af en rundspørge foretaget af YouGov, hvor ca. 1.000 danskere har svaret på, om de brugte fradraget til projekter, som de ellers ikke ville have gennemført.

Ifølge svaret fra Finansministeriet kostede ordningen i 2013 og 2014 i alt 3,3 mia. kr. i skatteindtægter, der ikke kom i statskassen. Altså kostede hvert nyt job de seneste to år 1,3 mio. kr., hvis man lægger ministeriets tal til grund. Eller 330.000 kr., hvis man bruger tallene fra Dansk Byggeri.

Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann ligger sandheden et sted mellem de to skøn.

»Man kan ikke vide, hvor mange projekter der ville være foretaget uden støtte. Derfor må man lave en vurdering, og den er svær at lave præcist. Derfor findes der ikke nogen måde endegyldigt at bevise, om det ene eller andet er korrekt, men det ligger formentlig et sted mellem de to tal,« siger han til Politiko.dk.

Kristian Jensen oplyser, at han bruger Dansk Byggeris tal.

Hvorfor gør I det, når I normalt henviser til svar fra Finansministeriet i den politiske diskusison?

»Fordi Dansk Byggeris tal bl.a. også har en vurdering med om lærlinge. Der kan vi se, at der i øjeblikket er stor kø for at få en lærepladser. Derfor mener vi, at de har en god pointe med deres tal.«

Uanset om det er 5.000 om året eller mindre, er det så ikke stadig nogle dyre arbejdspladser, når man ser på prisen?

»Vi gør det, at vi bruger Dansk Byggeris tal og refererer til, at de kommer fra Dansk Byggeri. Så må folk selv vurdere, om det er en troværdig kilde eller ej.«

Synes du selv, at de er det, når de har stor interesse i at få mere støtte til deres erhverv?

»Der ligger altid det dilemma, at dem, som er tættest på en branche og har mest kendskab til, hvad der rør sig lokalt, også en gang imellem kan have en interesse i branchens vilkår. Men jeg tror nu stadigvæk, at Socialdemokraterne vil lytte til, hvad a-kasserne og fagbevægelsen siger. Det betyder ikke, at jeg skal stå at sige, at de ikke kan have ret i a-kasser eller fagbevægelsen engang imellem.«

Selv hvis vi lægger til tallene fra Dansk Byggeri til grund, er det så ikke stadig nogle dyre job?

»Det er for mig at se nogle job, der hjælper på flere elemeter. Det er med til at skabe arbejdspladser, lærepladser, en konvertering fra sort arbejde til hvidt arbejde og job i yderområderne, efter vi har fået udvidet den med sommerhuse. Derfor er det en rigtig god ordning, som vi gerne vil holde fast i fra Venstres side.«

Er det prisen værd?

»Det er en god ordning, og den bliver genindført, hvis vi kommer i regering.«