Det er svært at se, hvordan man kan fjerne tre milliarder kroner fra jobcentrene uden at skære i ydelser og fjerne krav eller rettigheder.
Det vurderer Thomas Bredgaard. Han er professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
»Jeg tvivler på, at man kan finde så store besparelser ved at afbureaukratisere og give kommunerne større frihed i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen,« siger han.
Socialdemokratiet foreslår i et nyt skatteudspil, at man finder tre milliarder kroner i jobcentrenes budget og bruger pengene til at hæve beskæftigelsesfradraget.
Det svarer, ifølge finansminister Nicolai Wammen (S), til en tredjedel af jobcentrenes budget i dag.
Pengene skal findes ved at effektivisere indsatser og afbureaukratisere samt fjerne indsatser, som ikke gavner borgerne. Alt sammen via en reform af jobcentrene.
Thomas Bredgaard peger på, at det ikke fremstår særligt konkret, hvordan pengene skal findes.
»Der blev nævnt noget om afbureaukratisering. Det er en vej, man allerede er gået på jobcentrene, hvor man har fundet besparelser, men slet ikke af den størrelsesorden,« siger han.
Besparelserne kommer oven i en besparelse på en milliard kroner, som man allerede har aftalt for jobcentrene.
Thomas Bredgaard peger på, at den ene milliard blev fundet gennem en besparelse på indsatsen for unge.
»Det er klart, hvis man reducerer kravene til beskæftigelsesindsatsen, kan der jo godt ligge nogle besparelser der,« siger Thomas Bredgaard.
»Men ellers er der normalt den sammenhæng, at jo bedre tid du har til borgerne ude i jobcentrene, og jo flere medarbejdere du har, jo bedre kvalitet og jo mere effekt får du af beskæftigelsesindsatsen,« siger han.
Socialdemokratiet lægger op til, at nogle af besparelserne skal findes med færre ansatte. Men samtidig skal borgerne også få et forløb, som i højere grad er tilpasset dem.
/ritzau/
