Forsker: Brugen af PISA er tonet ned

PISA-undersøgelsen er et godt redskab til at måle udvikling i elevers læring over tid. Men undersøgelsen kan ikke stå alene, og det er vi blevet bedre til ikke at lade den gøre, mener forsker.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Der er ikke helt hold i den kritik, som grundlæggeren af PISA-undersøgelsen, den svenske professor Ulf Lundgren, kommer med - at testen har for stor indflydelse på udformningen af skolepolitikken. Det mener Andreas Rasch-Christensen, som er forsknings- og udviklingschef på Danmarks største professionshøjskole, VIA University College og har fokus på folkeskolen og skoleudvikling.

»Jeg er enig i, at det har fyldt for meget tidligere, men jeg synes faktisk, at man er begyndt at bruge PISA med større omhu. Det, PISA er god til, er at måle en udvikling over tid i forhold til elevernes læring,« siger han.

»Det er ikke så vigtigt, hvordan vi ligger i forhold til andre lande, men det er vigtigt at se på, hvordan danskernes kompetencer udvikler sig i dansk, matematik og naturfag over tid. Det er det, man kan bruge PISA til, og det, man er blevet bedre til at bruge den til,« fortsætter forskningschefen.

Ophavsmanden Ulf Lundgren mener, at man i Norge, Sverige og Danmark udelukkende hæfter sig ved de dårlige resultater, som derfor skal forbedres, sådan at det bliver PISA-resultaterne, der definerer kvalitet og skolens målsætning.

Andreas Rasch-Christensen medgiver, at der er stor dækning af resultaterne, når de kommer. Derfor er de tidligere blevet brugt som succeskriterier, slår han fast. Men han mener, at der i den seneste skolereform er tiltag, der ikke kun fokuserer på PISA.

»Der skal også være fokus på trivsel og elevernes alsidige udvikling, og ikke kun det, man måler i PISA. Det synes jeg også, man er begyndt på. Ser man på den seneste skolereform, er der mange tiltag, der understøtter elevernes alsidige udvikling. Så jeg synes, at man bruger PISA, men med omhu,« siger han.

PISA-testen, der er en forkortelse for Programme for International Student Assessment, udføres hvert tredje år blandt 15-årige elever i OECD-landene og måler præstationer i matematik, læsning og naturfag. Formålet er at finde ud af, om eleverne kan analysere, argumentere og er klædt på til fremtidens udfordringer i den globale økonomi.