Professor Thomas Hoffmann fra Københavns Universitet er en af de fremmeste støtter herhjemme af teorien om islamistisk infiltration, der især bliver præsenteret i bogen »Broderismen« af dens succesforfatter, den franske antropolog Florence Bergeaud-Blackler.

Han afviser dele af kritikken fra to danske forskere, der mener, at bogen er præget af tvivlsom forskningspraksis i form af faktuelle fejl, muligt plagiat og mangelfuld citatskik.