Formuleringen har allerede vakt harme fra det yderste højre og det yderste venstre i Folketinget.

»Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar«, lyder spørgsmålet, som danskerne skal tage stilling til 1. juni ved folkeafstemningen om afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold.

Det fremgår af lovudkastet fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der blev fremsat torsdag, og som med det samme blev kritiseret i stærke vendinger af såvel Dansk Folkeparti som Enhedslisten.

For teksten på stemmesedlen indeholder hverken »EU« eller »forsvarsforbehold«, og det er helt uacceptabelt, mener de to EU-kritiske partier.

DF-formand Morten Messerschmidt siger til Ritzau, at han føler sig »hensat til en orwellsk verden, hvor man har opfundet sit eget sprog« med henvisning til den dystopiske roman »1984« af George Orwell, hvori et fascistisk styre undertrykker befolkningen gennem et nyt sprogbrug.

»At man hverken nævner EU, forbehold, militær eller hær i spørgsmålet, er helt forrykt. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er helt bevidst, for det var det samme, man gjorde ved afstemningen om retsforbeholdet,« siger Messerschmidt videre.

Peder Hvelplund (EL) siger også til Ritzau, at »det er at fifle med demokratiet og minder om direkte snyderi. Vi stemmer om en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, så det bør jo fremgå af temaet.«

To år gammel udtalelse i modstrid

På Twitter har Søren Søndergaard, Enhedslistens EU-ordfører, nu fremhævet, at transport- og ligestillingsminister Trine Bramsen (S) i februar 2020 – da hun var forsvarsminister – kom med en formulering om EUs forsvarssamarbejde, der ifølge ham strider imod formuleringen i den kommende afstemning:

»Det europæiske forsvarssamarbejde er en del af ligningen, men det er vigtigt at huske på, at europæisk forsvarssamarbejde er mere end EU,« sagde Trine Bramsen for to år siden på et samråd om forsvarsforbeholdet.

»Regeringen taler med to tunger. Nu må den bestemme sig: Stemmer vi om EU-forsvarsforbeholdet eller stemmer vi om deltagelse i al europæisk samarbejde om sikkerhed og forsvar?« skriver Søren Søndergaard på Twitter.

Sikkerhedssituationen i Europa var rettelig en anden, da Trine Bramsen sagde ordene i 2020. Og regeringen mente da heller ikke dengang, at forsvarsforbeholdet skulle op til en folkeafstemning.

»Jeg og regeringen ser på nuværende tidspunkt ikke et presserende behov for en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet,« sagde hun.

»Når jeg ser på det samlede billede af danske interesser, så ser jeg ingen alvorlige hindringer for, at vi fra dansk side kan være med til at løfte vores del af ansvaret for sikkerheden i Europa,« lød det også fra Trine Bramsen.

Men med udtalelsen under samrådet mener Søren Søndergaard, at det fremgår »klokkeklart«, at regeringen indtil for kort tid siden ikke mente, at forsvarsforbeholdet skulle til afstemning, fordi Danmark – ifølge ham – netop ikke er forhindret i at deltage bredt i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik.

»Derfor giver det jo ikke mening at spørge nu, om vi vil være med i det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, for det er vi allerede i dag. Spørgsmålet er, om vi vil være med i den lille del af det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde, der handler om EUs militæraktioner,« siger Søren Søndergaard.

Men tror du ikke, at vælgerne kan gennemskue, hvad de skal stemme om? Der er vel ikke noget direkte forkert i formuleringen, som den ser ud nu?

»Jo. Det er forkert, at det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde er noget, vi skal stemme om, for en stor del af det er vi allerede med i, og uanset hvordan du stemmer på valgdagen, vil vi fortsat være med i det dagen efter.«

Over for Ritzau har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afvist kritikken af den valgte formulering.

»Jeg synes, det er et meget klart og forståeligt spørgsmål. For det er jo det, vi stemmer om. Siger man ja, så står vi sammen med de andre 26 EU-lande. Siger man nej, så står vi udenfor«, siger han.