Forlig, nyvalg eller det totale kaos? Forstå efterårets store politiske slag på 3 min. og 42 sek

Politiko.dk giver dig overblikket over statsminister Lars Løkke Rasmussens svære efterår, der kan ende med nyvalg.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen får noget at gruble over i efteråret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan vælte regeringen.

Nogen skal æde noget, de bestemt ikke har lyst til.

Det er de mest komplekse politiske forhandlinger i nyere tid.

Der er efterhånden sagt og skrevet meget om det kludetæppe af store aftaler og strittende krav fra nøglepartierne, som statsminister Lars Løkke Rasmussen skal forsøge at sy sammen til en aftale i månederne, der kommer.

Fronterne er trukket hårdt op. På den ene side af Løkke truer Liberal Alliance med at vælte regeringen, hvis ikke de får topskattelettelser. På den anden side af statsministeren afviser Dansk Folkeparti enhver snak om topskattelettelser som økonomien er nu.

Og i kulissen lurer Socialdemokraterne som mulig joker i forhandlingerne - eller til at trække tæppet væk under Løkke, hvis chancen byder sig.

Det ligner en svær opgave for Venstres formand og Danmarks statsminister, men hvad er det egentlig for store aftaler, der lurer (eller truer, alt efter hvilket parti man er) i horisonten?

Politiko.dk giver dig her overblikket, og vi begynder med en grafik over Løkkes udfordringer.

Artiklen fortsætter under grafikken

2025-planen

Den såkaldte 2025-plan er regeringens langsigtede økonomiske plan frem mod 2025.

Sagt med andre ord er det en opgørelse over udgifter og indtægter i den danske statskasse, og ved at sætte det lange lys på får regeringen en mulighed for at gøre posen med penge - det såkaldte økonomiske råderum - til f.eks. skattelettelser og kernevelfærd som sundhed og ældrepleje meget større.

Regeringen præsenterer sin plan i slutningen af august, og den vil danne ramme for efterårets mange store aftaler med forslag til skattelettelser i både top og bund, flere midler til kernevelfærd og milliarder til øget sikkerhed mod terror, som har Lars Løkke allerede har bebudet.

Den vil også indeholde et overslag på udgifter til f.eks. flygtninge og på væksten i det offentlige forbrug, og så vil planen give mulighed for, via reformer, at udvide det økonomiske råderum. Her har der været spekuleret i en hævet pensionsalder og en lavere SU.

Skattelettelser

Hvis ikke regeringen kan levere topskattelettelser på minimum fem procentpoint, eksisterer V-regeringen ikke længere.

Den trussel gentog Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, så sent som i lørdags.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen har som »ambition« at sænke topskatten med fem procentpoint, men problemet for Løkke er, at han ikke kan samle et flertal, som det ser ud nu. LA og Konservative er med, men det rækker ikke. Så Løkke skal have DF eller S med i en aftale.

Screenshot fra regeringsgrundlaget:

Socialdemokraterne har kategorisk afvist at indgå i en aftale om topskattelettelser og samtidig afvist at indgå i andre af de store aftaler, hvis partiet ikke sidder med ved bordet, når det økonomiske råderum skal deles ud til f.eks. skattelettelser og kernevelfærd.

Dansk Folkeparti har sagt igen og igen, at partiet ikke, som det er nu, kan få øje på, at der er råd til skattelettelser i toppen. Senest på partiets sommergruppemøde i onsdags.

Topskatten er på 15 procent af den indkomst, der ligger over 467.300 kr. om året. Så man skal have en gennemsnitlig månedsløn på over 42.330 kr. for at betale topskat i 2016.

Derudover vil regeringen sænke skatten i bunden, formentlig ved at hæve beskæftigelsesfradraget. Det skal ske som anden fase i regeringens plan om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. I foråret indførte Løkkes regering første fase med kontanthjælpereformen, der sænkede ydelsen markant for flere grupper af kontanthjælpsmodtagere.

Artiklen fortsætter under billedet

Anders Samuelsens stålsatte øje kigger mod topskattelettelser. Fold sammen
Læs mere

Boligskat

Slaget om boligskat er todelt. Regeringen skal forsøge at lave en aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem til at vurdere grundværdien på ejendomme - som danner grundlag for grundskylden (skat af grundværdien).

Vurderingerne har været suspenderet siden 2013 til 2011-niveau, fordi systemet har været misvisende, og en stor del af boligejerne i flere år har betalt alt for meget eller alt for lidt i grundskyld.

Den anden del handler om selve boligskatten. I dag betaler boligejere to skatter: Ejendomsværdiskatten, en skat på den samlede værdi af bolig og grund, som er låst af skattestoppet, og så grundskylden, der beregnes i forhold til grundens værdi.

Grundskylden er steget eksplosivt for mange boligejere de seneste år - især i hovedstadsområdet og omkring Aarhus - og de Konservative har som krav til forhandlingerne, at boligskatten ikke må stige. Det krav lykkedes de med at få igennem for 2016 via finansloven.

Men partiet ønsker også en fuldstændig omlægning af systemet, så de nuværende boligskatter helt forsvinder, og man i stedet betaler skat af gevinsten ved et salg, når man træder ud af boligmarkedet. Sådan som man kender det fra Sverige.

Også Liberal Alliance ønsker en totalomlægning af boligskatten og vil have de to nuværende boligskatter slået sammen til en, fordi partiet er imod, at husejere betaler meget mere i skat for et hus, end en ejer af en lejlighed til samme værdi.

Den model tegner der sig et flertal i Folketinget for.

Finansiering af grøn omstilling

Regeringen skal finde en ny måde at finansiere den grønne omstilling på, som er anslået til at koste 70 mia. kroner over de næste ti år.

Det bliver lige nu finansieret af den såkaldte PSO-afgift - en afgift på strøm, der betales over elregningen for både private og virksomheder - men den ordning har EU underkendt. Derfor skal der inden nytår findes en anden finansiering.

I foråret foreslog regeringen at hæve bundskatten for at finansiere den grønne omstilling og sløjfe planlagte parker af havvindmøller, men det kunne der ikke samles flertal for.

Udlændingestramninger

Danske Folkeparti har spillet ud med fem krav til efterårets forhandlinger, der alle som en er stramninger på udlændingeområdet: Permanent grænsekontrol, straksbehandling af asylansøgere ved grænsen, en hjemsendelsesstrategi for personer med opholdstilladelse i stedet for en integrationsplan, et opgør med konventionerne og en fjernelse af retten til dagpenge for folk på midlertidigt ophold.

Dansk Folkeparti vil tage sig dyrt betalt på udlændingeområdet, hvis de skal indgå i en eller anden form for samlet aftale med skattelettelser. Spørgsmålet bliver derfor, om Løkke kan binde Dansk Folkepartis krav på udlændingeområdet sammen med Liberal Alliances krav om lavere topskat.

Også Liberal Alliance har erklæret sig klar til at stramme reglerne på udlændingeområdet.

Finanslov

Oven i alt det kommer finansloven for næste år, hvor Løkke har den mulighed at trække en eller flere ting ind over.

Sådan som han f.eks. gjorde med boligskatten sidste år, hvor de Konservative fik held med at få låst grundskylden for 2016.

Hvordan Lars Løkke vil få bundet de mange løse ender sammen, bliver vi klogere på, når han snart præsenterer regeringens 2025-plan.

Men som Politikens daværende politiske redaktør, Jesper Thobo-Carlsen, skrev i en analyse i sidste uge:

»Ingen kan vide, om det hele ender med et brag, der kan udløse et folketingsvalg, men alle ved, at hvis det skal undgås, så skal nogen æde noget, de bestemt ikke har lyst til.«