Danmarks forhold til USA har ikke haft nogen betydning for, at Folketinget har valgt europæisk i danmarkshistoriens største våbenindkøb i form af jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner.
Sådan lyder det fra både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og Forsvaret selv på et pressemøde fredag om indkøbet, som sker i en tid, hvor forholdet til USA er problematisk.
- Der er kommet en samlet vurdering, i forhold til hvad indstillingen skal være. Man ser blandt andet på, hvordan systemerne fungerer ud fra et militært operativt indhold og økonomi. Man ser også på Europas mulighed for at producere mere.
- Det er ikke et fravalg af Patriot, men et tilvalg af det, der er bedst, siger han.
Forsvaret har fået grønt lys af forsvarsforligskredsen til at anskaffe otte mellem- eller langtrækkende, jordbaserede luftforsvarssystemer for mere end 50 milliarder kroner.
Det langtrækkende system SAMP/T anskaffes hos en fransk-italiensk producent og leveres fra 2028 eller 2029 og herefter, mens mellemrækkende systemer købes hos en norsk, tysk og fransk producent.
Det er ikke oplyst, hvor pengene skal komme fra, men der er penge i statskassen til det.
USA vil have Europa til at tage større ansvar for egen sikkerhed og har sået tvivl om den militære støtte. Desuden har præsident Donald Trump ytret et ønske om at overtage Grønland fra Danmark.
Men det har ikke været et emne for valget.
Ifølge Per Pugholm, direktør for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), har leveringshastighed været "det afgørende parameter".
Han nævner, at der er historisk stor efterspørgsel efter det amerikanske Patriot-system, som Ukraine har kraftigt brug for i krigen mod Rusland.
- Det har den ulempe, at leveringstiderne er længere. Økonomien spiller også ind, og i forhold til den konkrete opgave i Danmark har vi operativt lagt vægt på, at vi skal have et system, der kan se 360 grader omkring, fordi et angreb også kan ske fra sydsiden, siger han.
Desuden har indkøbet skulle understøtte europæisk forsvarsindustri, men det har ikke været afgørende.
- Det er vigtigt at slå fast, at det ikke har drevet beslutningen. Hvis man så bort fra det, ville vi stadig have besluttet det, vi har besluttet nu, siger Troels Lund Poulsen.
I debatten om leverandør har frygten for at blive afhængig af USA også spillet en rolle.
En del af debatten har handlet om amerikanske F-35-kampfly, som Danmark har købt og vil købe flere af. Frygten er, at USA kan finde på at tilbageholde reservedele eller kritiske softwareopdateringer af kampflyene, hvis forholdet forværres.
Netop frygten for afhængighed gør De Radikale glade for at vælge europæisk.
- Jeg er utrolig glad for, at de 58 milliarder kroner hverken går til Israels eller USA's våbenindustri, men går til europæisk våbenindustri og til at opbygge den kapacitet og den teknologiudvikling, som er så afgørende for den europæiske industribase, herunder den grønne omstilling, siger leder Martin Lidegaard (R).
/ritzau/