Foreninger roser plan om mere flere ekspert-ytringer

Anders Fogh Rasmussens kamp mod smagsdommere har ført til, at flere forskere er påpasselige med at udtale sig. Derfor roser foreninger regeringens idé om flere eksperter i den offentlige debat.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden daværende statsminster Anders Fogh Rasmussen opgør med »eksperttyranni« og »smagsdommere« i 2002 har der været et ekstra pres på de danske forskere og eksperter, når de har udtalt sig i medierne.

Det mener Dansk Magisterforening og DJØF, som derfor også er glade for, at uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) slår et slag for, at forskere i højere grad skal med i den offentlige debat.

»Det er i hvert fald på tide, for vi kunne selvfølgelig godt have tænkt os, at det var kommet lidt før. Vi har brug for, at dem, der sidder inde med viden, blander sig i den offentlige debat, også selvom det kan være ubekvemt for nogle af de politiske partier,« siger Ingrid Stage, der er formand i Dansk Magisterforening.

Både i DJØF og Dansk Magisterforening har man oplevet, at medlemmer er blevet udsat for heftig kritik fra politisk side på grund af udtalelser, som ikke er faldet i god jord.

Af offentligt kendte eksempler kan nævnes EU-ekspert og professor i statskundskab Marlene Wind, som i 2011 blev angrebet af blandt andre Dansk Folkeparti, efter hun kaldte en grænsestramning af den tidligere VK-regering for »valgflæsk«, som appellerede til »den indre svinehund«. Blandt kritikerne var også Venstres Søren Pind (V), som tidligere på samme år lagde sig ud med professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen på grund af en kritisk udtalelse af daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).

Ingrid Stage har været med til at støtte medlemmer på grund af udtalelser, som har vakt røre.

»Der har været nogle politisk ømtålelige områder, hvor man politisk udefra har forsøgt at få ledelserne til at få forskerne til at holde mund. Det er meget uacceptabelt og meget uheldigt,« siger hun.

Wenche Quist, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DJØF, kalder udmeldingen fra uddannelsesministeren for »meget kærkomne ord«.

»Opgøret med smagsdommerne har selvfølgelig haft nogle virkninger, og det har ikke hjulpet på sagen, at der er nogle politikere, der har været ude direkte og beklikke folks ansættelser, hvis de har ment noget, som man fra politisk side mente var forkert. Det er ikke noget, der får folk på banen,« siger Wenche Quist.

Hun understreger dog, at det ikke kun har været det politiske opgør, der har spillet ind, når forskere har sagt nej tak til et interview.

»Man har ikke kun været bange for at komme i fedtefadet (hos politikerne, red.), men man har også forrygende travlt med at forske og undervise. Og det er også noget andet, når det journalistiske nyhedskriterium ikke altid stemmer overens med den måde, forskere arbejder på, og man kan have en opfattelse af, at ens ord bliver brugt på en anden måde,« siger Wenche Quist.