Forældede danske missiler sendes ikke til Ukraine

Det russiske militære pres på Ukraine har fået ukrainerne til at bede om hjælp. Men danske missiler dur ikke.

Tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) overdrager til forsvarsminister Morten Bødskov (S) i Forsvarsministeriet i København, tirsdag den 8. februar 2022. (Foto: Claus Bech/Scanpix 2022) Claus Bech

400 Stinger-missiler, som ikke længere benyttes af det danske forsvar, sendes ikke til Ukraine.

Det siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) onsdag morgen efter en orientering til ham og partierne bag forsvarsforliget fra forsvarschef Flemming Lentfer.

»Det er for gammelt. Der er en årsag til, at det ligger på lager. Det kan vi ikke sende afsted,« siger Bødskov.

De omtalte missiler er i øjeblikket opbevaret på et hemmeligt lager, hvor de venter på at bliver bortskaffet.

Heller ikke andre våben sendes fra Danmark til Ukraine, siger Lentfer.

»Vi har det, vi selv bruger, og som vi er i gang med at indfase i det danske forsvar, i den danske hær. Men det ser jeg ikke for mig, er noget, vi skal donere,« siger forsvarschefen.

Som følge af Ruslands militære pres på Ukraine har Forsvarskommandoen anbefalet at skærpe det danske beredskab. Efter anbefaling fra Forsvarskommandoen besluttede regeringen tirsdag at skærpe Forsvarets beredskab.

Heller ikke 1000 natbriller og 700 kikkerter, som forsvaret har på lager, vurderes til at »kunne blive brugt på en moderne og operativ slagmark«, siger forsvarschefen.

»Det er både operativt og teknisk forældet. Det blev taget ud af operativ brug i det danske forsvar i 2009,« siger Lentfer, som tilføjer, at brillerne og kikkerterne godt kunne sendes til Ukraine, men at det kun ville være en »symbolsk handling«.

Bødskov siger, at Danmark nu kigger på at kunne bidrage med en styrkelse af den ukrainske cyberkapacitet i stedet for.

»Det vil vi fortsat drøfte i forligskredsen,« siger Bødskov.

Skærpelsen af det danske beredskab betyder, at beredskabet for den danske kampbataljon, der er tilmeldt NATOs beredskab, skærpes til 1-5 dage.

Det betyder, at fra at bataljonen før skulle kunne rykke ud på 30 dage, så skal den fremover kunne rykke ud på 1-5 dage.

Bataljonen vil bestå af 700-800 soldater. Den bliver samlet i Slagelse. Her vil også nødvendigt materiel blive klargjort.

Forsvaret vil derudover styrke det nationale afvisningsberedskab ved at placere to F-16 kampfly på Bornholm, hvis det vurderes operativt nødvendigt. Det er før sket, når der har været øget russisk flyaktivitet nær dansk luftrum.

/ritzau/