Den nye epidemikommission skulle sikre, at der ikke ville herske tvivl om, hvad det er, sundhedsmyndighederne anbefaler, og hvad det er, politikerne ønsker. Virkeligheden kan dog blive den stik modsatte.
Når offentligheden i foråret 2020 kunne blive oplyst om, at Sundhedsstyrelsens direktør ikke anbefalede nær så hård en nedlukning, som tilfældet blev, bunder det i, at journalister kan søge aktindsigt i dokumenter og korrespondancer mellem myndigheder og ministerier.
Det var det samme værktøj, som gjorde, at offentligheden kunne få at vide, at der gennem de afgørende og tidlige faser af coronaepidemien var store uenigheder mellem sundhedsmyndighederne og regeringen, hvad angår håndteringen af coronaepidemien.
Denne åbenhed kan dog med den nyligt oprettede Epidemikommissionen blive fortid, fordi kommissionen, som fortrinsvis består af højtplacerede medarbejdere i ministerier samt af styrelseschefer, er undtaget retten til aktindsigt. Det skriver Politiken.
Dette er tilfældet, fordi interne dokumenter, der udveksles blandt medlemmer af eksempelvis en kommission, er undtaget fra retten til aktindsigt. I sidste ende kan konsekvensen blive, at uenigheder mellem fagfolk med sundhedsfaglige kompetencer og ministerier, der er styret af politikere, kan blive mørklagt.
Dermed risikerer offentligheden fremover ikke at kunne få at vide, hvad der reelt er sundhedsfaglige anbefalinger, og hvad der er politiske ønsker. Og det bekymrer professor emeritus i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegård Christensen.
»Det er klart et problem, hvis der ikke er fuldstændig åbenhed om det beslutningsgrundlag, som man lægger til grund for indgreb, man vil foretage i en kritisk epidemi,« siger Jørgen Grønnegård Christensen, der stod i spidsen for den ekspertgruppe, som for nylig kulegravede coronahåndteringen i foråret 2020.
Epidemikommissionen er et produkt af den nye epidemilov, og formålet er at skabe klarhed over, hvad der er politiske ønsker, og hvad der er sundhedsfaglige anbefalinger. Netop fordi kommissionen skal komme med indstillinger til alle nye restriktioner, før Epidemiudvalget, som består af folketingsmedlemmer, kan beslutte sig for at indføre disse eller ej.
Selvom Epidemikommissionen blot har omtrent to uger på bagen, er det langtfra første gang, at konstellationen møder kritik. Både forskere og politikere har kritiseret, at der indgår for stor en andel af ministerielle medarbejdere i Epidemikommissionen, som således ikke bliver helt så apolitisk, som det var tanken.
Eksempelvis kunne Berlingske i sidste uge afsløre, at regeringen ønskede at indføre tvangstiltag i det hårdt coronaramte Vollsmose i Odense på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger, men i stedet på det nærmeste endte med at gøre det på baggrund af egne anbefalinger.
Dette var muligt, fordi der sidder så stor en andel af ministerielle medarbejdere i kommissionen – og at disse i sidste ende i høj grad er styret af sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
