Folketingspolitikere bijobber som konsulenter

Ole Sohn er ikke den eneste folkevalgte, der arbejder som konsulent. Ekspert kalder det et »etisk dilemma«, mens Folketingets formand medgiver, at der er behov for at diskutere åbenhed om politikernes hverv og interesser.

Både Søren Pind, Per Stig Møller og Mette Reissmann (billedet) har bijob ved siden af deres politiske hverv i Folketinget. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kritikken haglede ned over den tidligere SF-minister Ole Sohn (S), da det tidligere på ugen kom frem, at han gennem konsulentvirksomheden Sohn Consulting bruger sin politiske baggrund til at rådgive virksomheder og organisationer.

Men Ole Sohn er langtfra den eneste i Folketinget, der arbejder som konsulent. En gennemgang af folketingsmedlemmernes bijob, som Berlingske har foretaget, viser, at en række politikere fra begge fløje driver konsulentvirksomhed. Og det arbejde bevæger sig på en moralsk knivspids, mener Henning Jørgensen, professor i statskundskab ved Aalborg Universitet.

»Der er ikke noget juridisk problem, men der er et etisk problem. Det mandat, man har fået af vælgerne, risikerer at komme i konflikt, hvis der er mistanke om, at man lader sig købe til at være lobbyist for nogle andre interesser end dem, man er valgt på,« siger Henning Jørgensen, der efterlyser en debat om åbenhed og etik i Folketinget.

Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), erkender behovet for åbenhed:

»Det er klart, at der kan være et dilemma, og det er stærkt ønskeligt, at den slags arbejde fremgår meget tydeligt. Dem, der overvejer at stemme på dig, har brug for at vide, hvad det er for en politiker, de stemmer på.« Blandt de politikere, der har konsulentarbejde ved siden af deres politiske hverv, er Venstres Søren Pind, der er partner i rådgivningsbureauet Propeople, der blandt andet har Mærsk og Københavns Kommune på kundelisten.

Også Mette Reissmann (S), der har virksomheden ForbrugerConsult, og den tidligere konservative minister Per Stig Møller, der efter valget i 2011 oprettede informations- og kommunikationsvirksomheden PESM, er på listen.

Søren Pind og Mette Reissmann understreger begge, at deres virksomheder ikke kan sammenlignes med Sohns rådgivningsvirksomhed, og at der ikke er tale om en interessekonflikt med deres arbejde i Folketinget.

»Det er rigtigt, at jeg er partner i Propeople, men vi laver IT-løsninger. Det har ikke noget med mit politiske arbejde at gøre,« siger Søren Pind.

Mette Reissmann pointerer, at hendes virksomhed først og fremmest består af afholdelse af foredrag – og at hun desuden har skåret væsentligt ned på aktiviteterne, efter at hun kom i Folketinget. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Per Stig Møller, der er udenlands.

DF: Alt skal lægges frem

Folketingets formand understreger, at folketingsmedlemmer gerne må arbejde ved siden af deres parlamentariske karriere, og at der ingen juridiske grænser er for, hvad man må arbejde med.

»Så længe, man er inden for lovens grænser, er der ikke noget, der forhindrer politikere i for eksempel at være lobbyister. Det kan man ikke forbyde. Men det er selvfølgelig vigtigt, at det er noget, der fremgår og er tilgængeligt. Og det er det ikke for alle. Det er et problem, synes jeg, og derfor er det også noget, vi diskuterer i Præsidiet (Folketingets politiske ledelse, red.) i øjeblikket,« siger Mogens Lykketoft.

Han uddyber, at Præsidiet desuden er i gang med at udfærdige et brev om politikernes »etiske hensyn«, som planlægges udsendt til samtlige folketingsmedlemmer efter næste valg.

Folketingspolitikere har i 20 år kunnet registrere blandt andet lønnede bestyrelsesposter, rejser, aktier og selvstændig virksomhed samt lønnet arbejde i det såkaldte hverv-register, der giver overblik over politikernes økonomiske interesser.

Daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) valgte i 2005 at gøre det obligatorisk for ministre at registrere deres egne og deres ægtefællers hverv og økonomiske interesser, men reglerne gælder ikke for resten af Folketinget.

Godt en fjerdedel af folketingspolitikerne har valgt at sige nej til at registrere, hvad de tjener penge på ved siden af politikerlønnen. 46 ud af de 48 politikere, der ikke deltager i registeret, er fra partierne Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

I Sverige og Norge er det obligatorisk, at de folkevalgte skal registrere deres økonomiske interesser og hverv. Det samme gør sig gældende for europaparlamentarikerne, og i foråret anbefalede Europarådets antikorruptionsorgan, GRECO, at Danmark forpligter folketingsmedlemmerne til at oplyse om deres hverv og økonomiske interesser.Mogens Lykketoft forklarer, at Folketingets Præsidium i øjeblikket drøfter, om man skal gøre registret obligatorisk for folketingsmedlemmerne – men endnu er man ikke nået til en konklusion. Hos Dansk Folkeparti hersker imidlertid ingen tvivl:

»Vi synes helt klart, at alt skal lægges åbent frem, og at det skal være obligatorisk. Det er helt rimeligt, at vælgerne ved, hvilke interesser folketingsmedlemmer i øvrigt har, hvis de har nogen, og jeg kan vitterligt ikke se problemet i det,« siger partiets medlem i Præsidiet, Pia Kjærsgaard.

Vil nægte at følge reglerne

Ifølge Berlingskes oplysninger er det især Venstre, der stiller sig på bagbenene, men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Folketingets 1. næstformand, Bertel Haarder (V). Skulle Folketinget gøre det obligatorisk for medlemmerne at lægge deres oplysninger ud, har Venstres Søren Pind ingen planer om at følge trop, forklarer han.

»Det kan de ikke få mig til. Der står i Grundloven, at folketingsmedlemmer kun er bundet af deres samvittighed. Det er klart, at man kan være ligeglad med Grundloven og prøve på at etablere et amoralsk pres, men jeg kan sige for mit eget vedkommende, at jeg ikke kommer til at følge det. Synes vælgerne, at det er et stort problem, kan de stemme på en anden.«