Folketingspolitiker taler ud om tabu: »Min mor plejede at sige, at jeg tog bogstaverne, og så hældte jeg dem bare ud på papiret«

Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, har hele livet haft store problemer med at læse og skrive. Nu fortæller hun om at blive opfattet som dum på grund af sit handicap, om en svær skolegang og om nu at ville kramme en særlig politisk modstander.

»Da jeg blev folketingskandidat, var der mange ovre og sige, at det skulle jeg altså ikke, når jeg ikke kunne skrive. Men altså helt ærligt. Hvad har det med demokrati at gøre?« siger Camilla Fabricius, der siden folketingsvalget har været social- og indenrigsordfører for Socialdemokratiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Hun husker tydeligt, at hendes navn blev råbt op i klassen. »Camilla!«

Så vidste hun, at hun skulle til specialundervisning sammen med de andre børn, der heller ikke kunne hverken læse eller skrive.

Undervisningslokalet var mørkt, og der lugtede af gammelt papir.

»Jeg skulle være der, fordi jeg var dårlig. Og dum,« husker 48-årige Camilla Fabricius om specialundervisningen, der stod på gennem det meste af hendes tid i folkeskolen.

Hun blev aldrig erklæret ordblind, og lærerne undrede sig over, at den kvikke pige ikke kunne skrive.

»Du er jo ikke dum, Camilla,« lød det ofte fra hendes klasselærer.

Det var opfattelsen dengang. Kunne man ikke læse eller skrive, var man nok dum. Følelsen af at være dum sidder stadig i hende.

»Min mor har tit siddet og forsøgt at finde hoved og hale i, hvad jeg har forsøgt at skrive. Hun plejede at sige, at jeg tog bogstaverne, og så hældte jeg dem bare ud på papiret,« fortæller Fabricius, der siden folketingsvalget i juni har været social- og indenrigsordfører for Socialdemokratiet.

Hun kunne egentlig godt lide at gå i skole. Men specialundervisningen og særligt diktat var forfærdeligt.

»For det virkede jo ikke. Vi gjorde bare flere af de ting, der ikke virkede, og som jeg ikke kunne finde ud af. Flere diktater. Flere skriveøvelser.«

»I starten forsøgte min mor at træne mig med lyden af ordet. Men du kan ikke sige et ord til mig og forvente, at jeg kan skrive det. For jeg kan stadig ikke høre det på en måde, der giver mening, når jeg skal skrive det.«

Hun har siddet i byrådet i Aarhus siden 2009. Folk undrede sig lidt over, at hun var dårlig til at stave, men der var ingen større brok fra de aarhusianske borgere og vælgere.

Trods et flot byrådsvalg i 2017 blev hun forbigået til en rådmandspost, og hun besluttede sig i stedet for at stille op til Folketingsvalget.

Og så ændrede det sig.

»Da jeg blev folketingskandidat, var der mange ovre og sige, at det skulle jeg altså ikke, når jeg ikke kunne skrive. Men altså helt ærligt. Hvad har det med demokrati at gøre?« siger Camilla Fabricius.

Camilla Fabricius har siddet i byrådet i Aarhus siden 2009. Hun er nu udtrådt af byrådet og har siden folketingsvalget i juni huseret på trejde sal på Christiansborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Fulg, sevl og guvl

Berlingske møder Camilla Fabricius på hendes kontor på Christiansborg. Kort inden vores interview har hun gennemført et japansk renselsesritual på kontoret for at få de »onde ånder ud af kontoret«, fortæller hun.

Forgængeren blev som et af få socialdemokratiske folketingsmedlemmer ikke genvalgt.

Camilla Fabricius har indvilliget i at fortælle om sit handicap. Et handicap, der hele livet har ligget hende til last, og som nu præger hendes liv som politiker.

Camilla Fabricius kan ikke stave.

Hun har lært sig selv at læse på et hæderligt niveau. Men stavning og grammatik er enormt svært for hende. Særligt umuligt bliver det, når to eller flere konsonanter står ved siden af hinanden. Ord som »fugl«, »gulv« og »selv«, der for mange vil synes simple, er rent gætværk for hende.

»Ingen af de bogstaver vender rigtigt. Jeg kan godt nogenlunde fortælle, hvilke bogstaver ordet består af. Men jeg aner ikke, hvilken rækkefølge de kommer i.«

Vi sidder i den lille sofagruppe. Der er kaffe på kanden. Hun rækker ud efter en tusch, der sidder fast på whiteboardtavlen ved hendes side. Hun tegner en glad smiley. Ved siden af den skriver hun »god« med store bogstaver.

»De to tegninger er stort set ens. Det er bare to billeder for mig,« siger hun.

Det ene betyder »glad mand« i hendes hjerne, og det andet betyder god. Selve bogstaverne betyder ingenting, forklarer hun.

»I, der kan stave, har ingen anelse om, hvor svært det er for mig. Jeg kan ikke se ordet for mig. Man er nødt til at sige hvert bogstav, hvis jeg skal skrive det ned.«

»Mette F. som hyre og fyre«

Interviewet er kommet i stand på grund af et tweet, som Camilla Fabricius skrev, efter en af Berlingskes mange historier om, at syv ud af ni nyansatte presse- og kommunikationschefer i landets ministerier havde bånd til regeringen.

De mange ansættelser blev af eksperter og oppositionen set som et opgør med en dansk forvaltningstradition, hvor man indsatte politisk ligesindende mennesker i neutrale embedsstillinger.

Kort efter skrev Camilla Fabricius på Twitter:

»Synes det er pære og æbler at argumentere med en som er blevet ansat med en anden som er blevet ansat. Det er og bliver Mette Frederiksen som hyre – og fyre.«

Et screetshot af det nu slettede tweet, der af undertegnede skribent blev fejllæst. Camilla Fabricius kan i dag godt se, at tweetet kan misforstås og har derfor slettet det. Fold sammen
Læs mere

Tweetet blev af undertegnede læst som et forsvar for, at Mette Frederiksen selv stod bag ansættelserne af de mange pressechefer med bånd til regeringen.

Det var dog ikke tilfældet, forklarede Fabricius, da Berlingske ringede til hende for at spørge til tweetet, hun siden har slettet. I stedet refererede Fabricius til statsministerens omdiskuterede ansættelse af Martin Rossen som stabschef i Statsministeriet – ikke de pågældende pressechefer.

Camilla Fabricius erkender, at hun har det svært på sociale medier. Derfor bliver opslag til Facebook som regel læst igennem af hendes kæreste eller en kampagnemedarbejder. Men på en platform som Twitter, hvor man skal fatte sig i korthed, og hvor både tempoet og temperamentet kan gå højt, har hun problemer, siger hun.

Hun ved, at hun nok burde droppe platformen, men det er »også smaddersjovt, for det er der, de politiske nørder diskuterer«, siger hun.

»Det er da onsdag«

Mens vi taler, ringer Folketingets klokke pludselig. Det sker flere gange om ugen, og er tegn på, at der er ti minutter til afstemninger eller forhandlinger i Folketingssalen.

Camilla Fabricius springer op.

»Skal jeg til afstemning? Der er sgu da ikke afstemning i dag. Det er da onsdag.«

Hun undskylder og forlader det lille forkontor, hvor interviewet foregår.

Kort efter vender hun tilbage. En medarbejder har forsikret hende om, at hun ikke skal være i salen.

»Pyha. Jeg blev helt urolig.«

Der er meget at vænne sig til som nyvalgt folketingsmedlem. Afstemningsklokken er blot en af dem.

Jo mere presset hun er, desto ringere bliver hendes stavning, siger hendes kampagnefolk. Det er virkelig slemt for tiden.

»Mit hoved er på overarbejde,« siger hun og understreger, at hun dog ikke føler sig stresset.

Som nyvalgt folketingsmedlem er der meget, Camilla Fabricius har skullet vænne sig til – for eksempel afstemningsklokken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Lærer på trods

På trods af sine vanskeligheder med stavningen var hun glad for sin tid i den lille Gimsing Folkeskole lidt uden for Struer.

Det blev langt sværere i gymnasiet. Pludselig blev teksterne mere komplekse, og lærerne forventede fejlfri tekster. De accepterede heller ikke, at hun fik hjælp til at skrive sine danske stile.

Hun var kort sagt »røvtræt af at gå i skole« og trængte til nye input.

Efter hvad hun selv betegner som en »rigtig dårlig studentereksamen«, blev hun medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Året var 1992. Camilla Fabricius var »21, måske 22 år gammel«, og DSU-formanden dengang hed Henrik Sass Larsen. Siden overtog nuværende skatteminister, Morten Bødskov, formandsposten. Når der skulle skrives debatindlæg, skrev Camilla Fabricius dem til Ekstra Bladet. De andre ville hellere have dem optaget i »finere medier« som Information og Politiken.

Det blev til »helt vildt mange fjumreår«, inden hun startede med at læse til lærer. Hun var i mellemtiden blandt andet kok på en coaster, lagermedarbejder for Danfoss og leder af en grillbar. Tanken om universitet lå hende fjernt, og hun ville heller ikke kunne klare det, siger hun.

Hun blev færdiguddannet som lærer i slutningen af 90erne og startede med at undervise på specialskolen Langagerskolen i Aarhus.

Hvad gjorde du egentlig, når du skulle skrive på tavlen?

»Det var jo en specialskole, så det har sjældent været nødvendigt. Og hvis det har været nødvendigt, har jeg startet timen med at fortælle, at jeg ikke kan stave. Det er blevet okay modtaget. Men der er da også mange, der mener, at jeg ikke skal have sådan et job, når jeg ikke kan skrive.«

Camilla Fabricius er i dag helt afklaret med, at hun langtfra er dum, selv om mange gennem tiden har ment det, når hun ikke kunne stave. Men fordommene eksisterer fortsat, mener Fabricius.

Hun fik ved folketingsvalget i 2019 et flot personligt resultat og fik blandt andet flere personlige stemmer end de mere garvede socialdemokratiske folketingsmedlemmer Jens Joel og Daniel Toft Jakobsen. Men det flotte resultat ændrede ikke på, at folk stadig var hårde ved hendes sproglige fejl.

»Jeg bliver latterliggjort, når jeg laver fejl. Så får man hurtigt at vide, at man ikke er dygtig nok, ikke er god nok, og at man burde overlade så krævende et arbejde til dygtigere mennesker.«

»Kotofopimaskine«

I 2016 fortalte daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) i et stort interview med Politiken om det at være ordblind i toppolitik.

Hans fortælling minder om Camilla Fabricius'. Han læser hurtigt, men kan ikke finde hoved og hale i hverken grammatik eller stavning. Og som barn havde han også taleproblemer.

Camilla Fabricius, social- og indenrigsordfører for Socialdemokratiet

»Jeg syntes bare, han var så sej, at han gjorde det. Jeg har ikke sagt det til ham endnu. Jeg har bare haft lyst til at gå hen og kramme ham.«


»Jeg havde svært ved at udtale lange ord. Jeg kunne ikke sige køkkenrulle. Jeg sagde rukkenkølle. Jeg kunne ikke sige fotokopimaskine. Jeg sagde kotofopimaskine,« fortalte Venstre.manden ved den lejlighed.

Hvad gjorde det for dig, at Karsten Lauritzen fortalte om at være ordblind? 

»Han var den første, der talte om det. Jeg var ikke længere alene om det. Så kunne jeg også godt blive til noget. Når sådan en knudemand i blå skjorte, der var blevet minister, kunne fortælle om det, kunne jeg også klare mig. Det var en kæmpe befrielse,« siger Camilla Fabricius.

Stemmen dirrer en smule, mens hun fortæller om betydningen af interviewet med Karsten Lauritzen.

»Jeg syntes bare, han var så sej, at han gjorde det. Jeg har ikke sagt det til ham endnu. Jeg har bare haft lyst til at gå hen og kramme ham. Men jeg er bange for, at det ikke ville falde i god jord. At han talte om det, har klart haft større betydning, end han overhovedet aner.«

Hun fortæller, at hendes venindes søn er ordblind, og at hun konstant forsikrer ham om, at han også kan blive til »noget«, selv om han har svært ved sammensætningen af bogstaver. Selv vil hun gerne være med til at udbrede kendskabet til ordblindhed, og det er en af grundene til, at hun fortæller Berlingske om det.

»Hvis jeg kan gøre bare en lille smule af det, som Karsten har gjort, vil jeg være taknemmelig.«