Folketingets nye krav forsinker Afghanistan-udredning yderligere
At politikere skal give samtykke til, om de må citeres ved navn i udredning, er et "forskningsetisk dilemma".

At politikere skal give samtykke til, om de må citeres ved navn i udredning, er et "forskningsetisk dilemma".

En uvildig udredning af den politiske proces omkring Danmarks militære indsats i Afghanistan har egentlig været klar siden februar 2025.
Men nu forsinkes udredningen yderligere, efter at Folketingets Præsidium torsdag besluttede, at politikere får lov at fjerne deres navne fra citater.
Det fortæller Peter Kragelund, der er direktør for Dansk Institut for Internationale Studier, hvor tre forskere står bag udredningen.
Han siger, at det vil få "kæmpe indflydelse på tidsperspektivet".
- Der vil være store afsnit, der skal skrives om. Nu er alle kilder blevet brugt til direkte at underbygge et argument, og hvis den kilde ikke kan bruges direkte, så er det hele afsnittet, vi skal forholde os til.
Argumenter i udredningen kan også risikere "at falde sammen", når en kilde muligvis skal anonymiseres.
Det er for nu uvist, præcis hvor meget udredningen forsinkes af Folketingets beslutning.
For forskerne skal først have et opdrag til, hvordan de skal håndtere, at der nu skal hentes samtykke ved folketingsmedlemmer og ministre, der har deltaget i de fortrolige møder i Udenrigspolitisk Nævn i en 20-årig periode.
- Lidt afhængigt af, hvad det er for et opdrag, vi får, bliver det mest af alt et kæmpe arbejde og et forskningsetisk dilemma, hvordan vi skriver metoden igennem, så vi forskningsetisk kan stå på mål for det. Men det afhænger lidt af, hvad der egentlig kommer til at stå, siger Peter Kragelund.
Han nævner, at forskerne eksempelvis skal have klarhed om, hvorvidt et ikke-svar skal tolkes som samtykke eller ej.
- Der er mange detaljer, vi ikke aner noget som helst om endnu.
Folketingets beslutning har fredag mødt kritik fra to professorer, der kalder det et demokratisk skred og brud på den praksis, der har hersket i årtier, når politikerne bag udtalelser om indsatsen selv må vælge, om de vil fremstå med navns nævnelse.
- Det er et eklatant eksempel på, at magten lukker sig om sig selv. På den ene side vil man have det undersøgt, men på den anden side har man holdninger til, hvad der må stå og ikke må stå, siger professor Morten Heiberg fra Københavns Universitet.
Professor Rasmus Mariager fra samme universitet mener, at Folketinget nu "ønsker at redigere" i udredningen.
- Man har haft en gruppe af seriøse forskere til at gennemføre et forskningsarbejde i flere år. Nu siger beslutningstagerne så, at de ikke vil have det, de selv har efterspurgt. Det er ikke acceptabelt, siger Rasmus Mariager.
Det var samtlige partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige, der i 2021 besluttede, at der skulle laves en uvildig udredning.
/ritzau/