Folketinget vil fjerne retten til at klage over kunstig ø

Miljøjurist kalder det en uskik at fjerne retten til at klage over den energiø, som skal anlægges i Nordsøen.

Klimaminister Dan Jørgensen skriver til Politiken, at det er nødvendigt at fjerne klageadgangen. Yves Herman/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den kunstige energiø 100 kilometer ude i Nordsøen er så vigtig for den grønne omstilling, at et bredt flertal i Folketinget vil fjerne borgeres og organisationers ret til at klage over projektet.

Det skriver Politiken.

Det skyldes, at politikerne vil minimere risikoen for forsinkelser.

Derfor skal adgangen til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet fjernes. Øen skal først skal stå færdig i 2033.

Politiken skriver, at det er første gang, at den grønne omstilling bliver brugt som argument for at fjerne retten til at klage over nye projekter.

Professor Ellen Margrethe Basse, som er miljøjurist ved Aarhus Universitet, bryder sig ikke om, at Folketinget fjerner klageadgangen.

»Det er en uskik. Det er jeg nødt til at sige,« siger hun til Politiken.

»Domstolene er ikke vant til komplicerede miljøsager. De kan godt finde ud af at håndtere dem, men ankenævnene kan gå mere til biddet, og sagerne skal være oplyst på forskellig måde,« siger hun.

Enhedslisten har stillet flere kritiske spørgsmål til den manglende klageadgang. Alligevel »accepterer Enhedslisten nølende afskæring af klageadgangen«, står der ifølge Politiken i lovforslagets betænkning.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) siger, at det er nødvendigt at fjerne adgangen til at klage.

»Afskæring af klageadgang er et nødvendigt redskab til at begrænse risici for fordyrelser og forsinkelser af projektet,« skriver Dan Jørgensen i et skrifteligt svar til avisen.

Ifølge ministeren sikrer energiøen tilstrækkelig meget grøn strøm i kontakterne til at nå klimamålet.

Energiøen er danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har projektet en samlet anlægssum på 210 milliarder kroner.

Det svarer til omkring fem Storebæltsbroer eller cirka fire Femernbælt-forbindelser.

Energiøen bliver anlagt som en egentlig kunstig ø. Den skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindparker.

/ritzau/