Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en særlov, som giver midlertidigt ophold til ukrainere, som er flygtet til Danmark som følge af Ruslands angreb på Ukraine. Opholdstilladelsen gælder i to år.
Kun partiet Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.
Særloven – der også er kendt som ukrainerloven – skal blandt andet gøre det lettere for ukrainere hurtigt at få et arbejde, komme i skole og modtage offentlige sundhedsydelser.
Loven blev fremsat mandag og er blevet hastebehandlet af Folketinget. Og trods en række ændringsforslag blev forslaget vedtaget, som det oprindeligt var blevet fremsat.
Regeringens støttepartier stemte for forslaget på trods af stor utilfredshed med at loven i høj grad bliver finansieret med penge fra udviklingsbistanden.
Særloven koster 2,2 milliarder kroner i 2022, og over 2 milliarder er taget fra udviklingsbistanden, der bliver givet til verdens fattigste.
Støttepartierne forsøgte i sidste øjeblik at ændre finansieringen ved at fremsætte et ændringsforslag til loven kort tid inden afstemningen. Partierne foreslog at kun 400 millioner kroner skulle tages fra udviklingsbistanden.
»Det er en finansiering, som betyder, at verdens fattige ikke skal betale for verdens flygtninge,« sagde Rosa Lund fra talerstolen inden afstemningen om finansieringen af loven.
Ændringsforslaget blev dog stemt ned.
De Konservative havde på forhånd fremsat et ændringsforslag til loven. Partiet ville gerne have lovforslaget delt i to.
Et om at lade ukrainske statsborgere få ophold og ét om at lade flygtninge, der har søgt asyl Ukraine, få ophold i Danmark.
Ændringen blev ikke vedtaget, men De Konservative stemte for loven alligevel.
Loven træder i kraft den 17. marts, men det er allerede nu muligt at søge om opholdstilladelse efter særloven.
/ritzau/
