Folketinget vedtager regeringens integrationsydelse

Fra på tirsdag vil udlændinge, der kommer til Danmark, modtage regeringens nye integrationsydelse, der svarer til det, studerende får i SU.

Regeringsindgrebet på asylområdet er i dag blevet vedtaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et flertal i Folketinget bestående af Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance har onsdag eftermiddag vedtaget regeringens straksindgreb på asylområdet, der betyder, at integrationsydelsen bliver en realitet fra 1. september.

Det netop vedtagne lovforslag indebærer foruden integrationsydelsen en genindførelse af genoptjeningsprincippet for børnechecken samt indførelsen af et dansktillæg til udlændinge, der består en danskprøve.

Forslaget blev stemt igennem med 56 stemmer for, mens 50 stemte imod.

Formålet er at bremse tilstrømningen af flygtninge og indvandrere, og de blå partier er enige om, at reglerne om integrationsydelsen på sigt også skal omfatte de udlændinge, der allerede er i Danmark, men som ikke opfylder opholdskravet.

Asylreformen er blevet modtaget med krads kritik fra både rød blok og en række organisationer, der advarer mod, at man ved at sænke ydelserne blot gør gruppen af udlændinge endnu fattigere.

BNB