Folketinget styrer mod højere fartgrænser

Et flertal bestående af de Radikale og blå blok vil hæve fartgrænsen på visse landeveje. Socialdemokraterne og en trafikforsker er ikke helt overbeviste.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danske bilister kan måske snart give gaspedalen et ekstra tryk på visse landevejsstrækninger uden at skulle frygte fartbøder.

På Christiansborg var der fredag enighed hos både de borgerlige og de Radikale om at hæve fartgrænsen fra 80 til 90 kilometer på landevejene. Fredag aften meldte de Radikales transportordfører dog ud, at partiet er villig til at fortsætte med 80 kilometer i timen generelt og så hæve hastigheden på visse strækninger.

»Vi spillede ud med et forslag om, at udgangspunktet var 90 kilometer i timen. Der har vi siden fået kritik af fra Rådet for Sikker Trafik, og vi går ikke på kompromis med trafiksikkerheden, og hvis de synes, at det er bedst, at udgangspunktet er 80 km i timen, er vi villige til at lytte til det,« siger han til DR Nyheder.

Blå blok har længe været fortaler for at hæve fartgrænsen, efter Vejdirektoratets forsøg med højere fartgrænser på udvalgte veje har vist gode resultater.

»Det øger trafiksikkerheden at have differentierede fartgrænser - og så øger det også mobiliteten i vores landdistrikter,« siger transportordfører Andreas Steenberg (R) til Berlingske Nyhedsbureau.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup (DF), håber, regeringen fremlægger et lovforslag. Hvis det ikke sker, er DF klar med et beslutningsforslag i løbet af næste uge, som skal presse de Radikale til at gøre alvor af snakken med at sætte hastigheden op.

Hos Socialdemokraterne er transportordfører Rasmus Prehn (S) umiddelbart skeptisk, men han er villig til at drøfte fartgrænsen på visse landeveje.

»For eksempel nogle tresporede landeveje, hvor man måske godt kunne køre lidt hurtigere, hvis man kombinerer det med intelligent trafikskiltning, som kan hæve og sænke fartgrænsen,« siger han.

Hos Rådet for Sikker Trafik er direktør Mogens Kjærgaard Møller ikke afvisende over højere hastigheder på udvalgte strækninger.

»Hvis folk oplever, at grænsen generer, og hvis der blandt andet er få sideveje og god belægning, kan det være en god idé at tillade 90 kilometer i timen, fordi man vil få en mere harmonisk afvikling af trafikken med ensartet fart og færre overhalinger,« siger han.

Men før politikerne bliver enige om at bestille nye vejskilte, anbefaler direktøren, at de læser op på statistikken, der viser, at to tredjedele af de danske trafikdrab finder sted på landevejene. I halvdelen af tilfældene er farten en afgørende eller medvirkende årsag, understreger han.

Samme advarsel lyder fra lektor Harry Lahrmann, der er medlem af trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet. Han påpeger, at det giver færre ulykker, når folk kører med samme hastighed - men at højere hastighed udløser flere ulykker:

»Så er det spørgsmålet, hvilken af de effekter der er den største. Jeg vurderer, at et stigende antal ulykker på grund af en højere hastighed vil være den dominerende effekt.«

Både Tyskland og Sverige har højere fartgrænser på landevejene. Svenskerne har holdt antallet af ulykker nede ved blandt andet at opstille autoværn for at undgå modkørende trafik og fylde grøfter ud, så man ikke kører i dem.