Folketingets Præsidium har besluttet at opsætte en mindeplade for alle danskere, der blev deporteret under den tyske besættelse af Danmark fra 1940-1945.

Det siger Folketingets formand, Søren Gade (V), tirsdag til Folketingets hjemmeside.

- Anden Verdenskrig er et sort kapitel i danmarkshistorien, hvor tusindvis af danskere blev deporteret, og mange mistede livet. Det glæder mig derfor meget, at et enigt præsidium ønsker at opsætte en mindeplade for alle deporterede.

- Det gælder både modstandsfolk og politifolk og dem, der blev anholdt alene på grund af deres religiøse eller politiske overbevisning, siger han.

Ifølge historikere blev omkring 6100 danskere deporteret under Anden Verdenskrig, og cirka ti procent af disse døde i den forbindelse.

Folketinget ønsker ved at opsætte mindepladen at "mindes alle grupper af deporterede, uanset hverv, religion og politisk tilhørsforhold."

Endnu er der ikke truffet en beslutning om, hvor mindepladen skal placeres, hvordan den skal se ud, og hvad der skal stå på den. Det vil snarest blive besluttet af Præsidiet.

Ifølge Kristeligt Dagblad har Horserød-Stutthof Foreningen længe haft et ønske om at få en slags officiel anerkendelse af, at 350 danske kommunister i 1941 blev interneret i Horserødlejren på grund af den såkaldte kommunistlov.

150 af dem blev i 1943 deporteret videre til koncentrationslejren Stutthof, og 21 af dem omkom i lejren, skriver Kristeligt Dagblad tirsdag.

- Vi synes selvfølgelig, at alle deporterede kunne fortjene en mindeplade, siger Albert Scherfig, der er forfatter til bogen "Kommunistforfølgelsen 1941" og talsmand for Horserød-Stutthof Foreningen, til Kristeligt Dagblad.

- Men det er ikke alle, der som de danske kommunister blev deporteret som følge af en beslutning truffet af det danske Folketing, siger han.

RITZAU