Folketinget kræver stop for eksport af våben til Rusland

En bred vifte af partier i Folketinget kræver langt hårdere sanktioner mod Putins styre efter annekteringen af Krim-halvøen. Udenrigsministeren udelukker ikke våbenembargo.

Ruslands annektering af Krim får nu Folketingets partier til at tale om våbenembargo mod landet. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU skal finde langt skarpere redskaber frem fra værktøjskassen over for Rusland og indføre sanktioner, der for alvor kan mærkes i Moskva.

Sådan lyder det nu fra en bred vifte af partier i Folketinget forud for EUs stats- og regeringschefers møde i Bruxelles på torsdag.

Partierne foreslår et stop for eksport af våben til Vladimir Putins styre. Fulgt op af tiltag, der skal ramme den essentielle russiske gaseksport.

Indtil videre har EU kunnet blive enige om at indføre indrejseforbud og indefryse kapital tilhørende 21 navngivne personer fra Rusland og Krim-halvøen, men det er langt fra tilstrækkeligt, lyder det nu.

Frankrig har for nylig underskrevet en kontrakt med Rusland om at levere to topmoderne, helikopterbærende hangarskibe til en anslået værdi af cirka ti milliarder kroner til den russiske hær.

»Jeg synes, man bør overveje meget at stoppe hele eksporten af militærudstyr til Rusland. Det er underligt, at Frankrig skal levere meget store krigsskibe til Rusland lige nu, og det bør undersøges, om der er russisk kapital i den europæiske forsvarsindustri,« siger SFs udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister, Holger K. Nielsen.

Socialdemokraterne kalder det »et godt sted at starte«. Samme toner lyder fra Venstre og de Konservative.»Hvis jeg sad i Baltikum, ville jeg være ret bekymret over, at en NATO-allieret leverer et så potent våben til Rusland,« siger Venstres udenrigsordfører, Søren Pind.

Et stop for våbeneksport til Rusland vil måske ramme de større industrilande, men vil ikke få stor, negativ betydning for danske virksomheder, vurderer Frank Bill, der er sekretariatsleder i Forsvars- og Aerospaceindustrien under Dansk Industri.

»Vores eksport til Rusland er så lille, at den nærmest ikke kan ses i vores statistikker,« siger han.

Samtidig peger flere udenrigsordførere på, at det kan være tid til at spille et af EUs stærkeste kort i striden: At gå direkte efter den russiske milliardeksport af gas til Europa.

»Man skal adressere energispørgsmålet, og sanktionerne skal være af en karakter, som siger klap!« siger Søren Pind og fortsætter:

»Vi skal have slækket vores afhængighed af russisk energileverance, så vi kan agere meget mere frit.«

De Konservatives Lene Espersen lufter lignende overvejelser.

»Frygten er, at Putin ikke stopper her, men at han fortsætter op i den østlige del af Ukraine, hvor en stor del af befolkningen er russisktalende. Derfor mener vi, at man må se på at ramme russisk økonomi hårdere, hvis det fortsætter,« siger hun.

Svært med sanktioner mod gaseksport

Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) drøftede mandag situationen med sine europæiske kolleger i Bruxelles. Han vil »bestemt ikke udelukke« et stop for våbeneksporten til Rusland.

»En våbenembargo har været diskuteret. Man skal være opmærksom på, at Rusland også er en stor våbeneksportør, men det ændrer ikke på, at det vil have en vis effekt,« siger Martin Lidegaard.

Han har sværere ved at forestille sig, at EUs statsledere torsdag beslutter sig for at indføre hårde sanktioner over for den russiske gaseksport.

»Det er teknisk og juridisk en ret kompliceret ting at iværksætte. Hvis man gør noget, er det nok mere sandsynligt, at man overvejer at igangsætte forberedelserne, end at man egentlig kan gennemføre det, men det vil vise sig,« siger Lidegaard.