Folketinget dropper evaluering af omstridt IT-system: »Kritisabelt og tåbeligt«

Folketinget dropper at lave en ellers planlagt evaluering af det IT-system, som både Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen fandt et smuthul i forud for folketingsvalget. Eksperter mener, beslutningen er stærkt kritisabel, fordi en evaluering også vil undersøge andre vigtige aspekter end de to partiers snyd. Indenrigsministeren afviser kritikken.

folketingsvalg2019
»Det handler ikke kun om den smutvej, Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen benyttede. Det er en detalje, og den har været tåbelig, og ikke som loven foreskrev, men der er mange andre aspekter af en sådan evaluering,« siger Erik Frøkjær, der er digitaliseringsekspert og mangeårig lektor i datalogi ved Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

IT-eksperter rejser nu hård kritik af samtlige partier, der sad i Folketinget i den seneste valgperiode, efter at de har droppet at udarbejde en ellers planlagt evaluering af det digitale vælgererklæringssystem.

Et system, som både Partiet Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs formåede at udnytte forud for folketingsvalget i juni, hvorved de to partier omgik den såkaldte eftertænksomhedsperiode, uden at dette fik konsekvenser. En sag, der efterfølgende af eksperter og politikere er blevet kategoriseret som værende en »absurd« situation og »en demokratisk skandale«.

Det afføder blandt andet derfor kritik fra to IT-eksperter, at Folketinget i kølvandet på en sådan situation ikke udarbejder den planlagte evaluering af IT-systemet.

»Det er kritisabelt og tåbeligt, at man ikke vælger at få lavet en evaluering. En ordentlig evaluering omfatter mange væsentlige og vigtige aspekter ud over den smutvej, de to partier benyttede sig af. Og en ordentlig vurdering bør være grundlaget for en revurdering og forbedret ordning,« siger Erik Frøkjær, der er digitaliseringsekspert og mangeårig lektor i datalogi ved Københavns Universitet.

Meget mere end et smuthul

Det var tilbage i 2013 – under den daværende SRSF-regering – at et enigt folketing besluttede, at det fremover skulle være muligt at indsamle vælgererklæringer digitalt.

Folketingets partier besluttede i samme ombæring, at man tre år efter det digitale systems indførelse skulle foretage en evaluering af systemet. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det således, at indførelsen af det nye system skulle indebære »en vurdering af, om det digitale system har haft den ønskede virkning på partiernes mulighed for at blive opstillingsberettigede til valg til Folketinget eller Europa-Parlamentet, samt om systemet giver anledning til problemer eller misbrug af nogen art.«

Systemet trådte i kraft i begyndelsen af 2016 og skulle derfor efter planen snart evalueres.

Efter at man var blevet bekendt med Klaus Riskær Pedersens og Stram Kurs’ smuthul, valgte forligskredsen i Folketinget i marts i år at ændre lovgivningen, så indsamling af vælgererklæringer i fremtiden skal ske ved brug af et nyt portalsystem.

I samme ombæring besluttede partierne at droppe evalueringen af det nuværende system med den begrundelse, at systemet tages ud af drift, når den nye portal indføres.

Det nye system forventes at blive indført i 2020, men ifølge Erik Frøkjær »burde man lave en evaluering, uanset om systemet skal laves om eller ej.«

»Det handler ikke kun om den smutvej, Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen benyttede. Det er en detalje, og den har været tåbelig, og ikke som loven foreskrev, men der er mange andre aspekter af en sådan evaluering,« siger Erik Frøkjær og fortsætter:

»Det er yderst fornuftigt at lave en evaluering efter tre år, for det var jo en radikal ændring i forhold til, hvordan man tidligere indsamlede vælgererklæringer. Det handler ikke kun om, hvorvidt det tekniske system har fungeret eller ej, men om at evaluere proceduren i sin helhed. Hvordan både vælgerne, partierne på vej, de eksisterende partier og administrationen har oplevet den nye, internetbaserede ordning.«

Erik Frøkjær påpeger, at Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersens omgåelse af reglerne var betydningsfuld i forløbet med partiernes opstilling. Men teknisk set er der ifølge Frøkjær tale om en detalje, som »let vil kunne lukkes på en sikker måde, hvis systemet i øvrigt har været solidt og velfungerende«. I så fald ville der ifølge Erik Frøkjær ikke være grund til at skrotte det nuværende system og begynde forfra.

»Det vil kun tjene til at forsinke og besværliggøre arbejdet med at få etableret en sikker, internetbaseret nyordning,« siger han.

Tysker afgav vælgererklæring

Også Carsten Schürmann, lektor på IT-universitet i København, påpeger, at det er vigtigt at evaluere et nyt IT-system.

Da det digitale vælgererklæringssystem blev indført i 2016, var Carsten Schürmann leder af et forskningsprojekt ved navn DemTech. Formålet med forskningsprojektet var at undersøge, om man kunne digitalisere dele af valgprocessen uden – med Schürmanns ord – at »gamble med vælgernes tillid«.

Som en del af dette arbejde analyserede forskerne sikkerheden i vælgererklæringssystemerne i flere lande, heriblandt Danmark. Det skete i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Carsten Schürmann konstaterede flere sikkerhedsproblemer i forhold til systemet. Den første fejl opdagede han ved, at det lykkedes ham at afgive en vælgererklæring til et parti, selv om han er tysk statsborger og ikke har stemmeret ved folketingsvalg i Danmark. En fejl, som ifølge ministeriet efterfølgende straks blev rettet. Ministeriet oplyser desuden, at dette eksempel på en sådan omgåelse af systemet er det eneste, det har kendskab til.

Selv om de fejl, Schürmann opdagede, ifølge ministeriet efterfølgende er rettet, bør man ikke droppe evalueringen, mener han.

»Evalueringen omhandler jo ikke kun det tekniske, men også vælgernes og partiernes oplevelse af systemet. Derudover er det et system, som ikke bliver brugt lige så ofte som eksempelvis Rejsekort, der konstant bliver brugt, og dermed kan man hele tiden se, hvad der går galt.«

Ministerens ansvar

Ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing er det den ansvarlige ministers ansvar at sikre, at en evaluering bliver gennemført, når det står i loven.

»Det er ministeren, der skal udmønte lovgivningen, så det kan ikke være andre. Man må desværre bare sige, at det er helt normalt, at man skriver ind, at der skal være en evaluering, og at man så ikke sikrer dette efterfølgende,« siger Sten Bønsing.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få en kommentar fra forhenværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA). Den nytiltrådte social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), har ikke ønsket at stille op til interview om eksperternes kritik.

I et skriftligt svar fra Social- og Indenrigsministeriet skriver ministeren:

»Alle de partier, der sad i Folketinget i den seneste valgperiode, var enige om, at det ikke gav mening at evaluere det nuværende vælgererklæringssystem, der kun har været anvendt i cirka tre år. Det skal erstattes af et nyt portalsystem, der bygger på en ny procedure for indsamling af vælgererklæringer, og som derfor også har en væsentligt anderledes systemarkitektur.«

»Derfor er den viden, vi ville få med en evaluering af det nuværende system, ikke særlig interessant. Forligspartierne har vurderet, at det er bedre at bruge kræfterne på at udvikle den nye portal, som der har været et ønske om at få etableret hurtigst muligt. Så det indgår i den politiske aftale fra marts, at den nye portal skal evalueres tre år efter, at den er sat i drift.«

I kølvandet på sagerne om Klaus Riskær Pedersens og Stram Kurs' omgåelse af vælgererklæringssystemet og derved også valgloven, har Astrid Krag meddelt, at hun med hastelovgivning vil lukke smuthullet, indtil det nye digitale system træder i kraft i 2020.

Det skete, efter Berlingske blandt andet fortalte, hvordan smuthullet trods politikernes kendskab stod til at forblive åbent frem til 2020.

Konkret ønsker ministeren at indføre et nyt sanktionssystem, hvor der kan udstedes en slags røde og gule kort til partier i forbindelse med indsamlinger af vælgererklæringer til eksempelvis folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet.