Folketinget afbrød transmission af britisk udenrigsminister efter pres fra ambassade

Den britiske ambassade bad teknikere i Folketinget om at afbryde en direkte transmission fra et pressemøde med den britiske udenrigsminister, da han blev stillet et spørgsmål om den skotske uafhængighedsafstemnings betydning for briternes medlemskab af EU.

Udenrigsminister Martin Lidegaard møder Storbritanniens udenrigsminister Storbritanniens udenrigsminister Philip Hammond Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Teknikere i Folketingets Europaudvalg afbrød torsdag eftermiddag den direkte transmission fra Folketingets egen TV-kanal, da den britiske udenrigsminister, Philip Hammond, deltog i et pressemøde.

Og ifølge Radio24syv var det på direkte ordre fra Den Britiske Ambassade.

Udenrigsministeren gæstede Danmark, netop som skotterne skulle tage stilling til, om Skotland fortsat skal være en del af Storbritannien eller ej. På pressemødet svarede Philip Hammond en journalist fra Reuters på et spørgsmål om, hvorvidt et skotsk nej til fortsat union ville få nogen betydning for den britiske regerings lyst til stadig at tage en folkeafstemning i 2017 om fortsat britisk medlemskab af EU.

Og det var ifølge Radio24syv, netop da det spørgsmål blev stillet, at transmissionen blev afbrudt på britisk opfordring.

Formanden for Folketingets Europaudvalg, Eva Kjer Hansen (V), har undersøgt sagen og bekræfter over for Radio24syv, at en tilstedeværende medarbejder fra Den Britiske Ambassade bad en medarbejder fra Folketinget om at afbryde transmissionen af den britiske udenrigsministers svar.

»Det er helt uantageligt og uacceptabelt, og det vil jeg også sørge for, at Den Britiske Ambassade får at vide. Jeg vil endvidere sørge for, at det ikke sker igen fra en folketingstransmission,« siger Eva Kjer Hansen.

Hun undersøgte sagen, da Radio24syv kontaktede hende om den.

Senere sørgede teknikere fra Folketinget for, at det »manglende svar« til Reuters-journalisten blev lagt ind i Folketingets arkiv over TV-optagelser igen.

Den Britiske Ambassade oplyser gennem en talsmand til Radio24syv, at de er »bekendt med henvendelsen fra Eva Kjer Hansen«, men at de ikke har nogen kommentarer.