Folkesocialister med kurs mod genopstandelse

Klart formidlet traditionel SF-politik skal positionere partiet med kant til Socialdemokraterne og Enhedslisten frem mod valget.

Pia Olsen Dyhr kan nyde sommeren i haven i forvisning om, at der efter hendes tiltræden som formand for SF i februar er kommet mere ro på de indre linjer, og samtidig viser meningsmålinger, at vælgerflugten er stoppet.
Læs mere
Fold sammen

September 2011. Carlsbergs gamle tappehal i København er pyntet med rød-hvide balloner og flag. En storsmilende Villy Søvndal træder op på scenen omringet af fadølsskålende partisoldater. »Det er måske i virkeligheden den vigtigste dag overhovedet i SFs historie. I aften skifter vi fra kulissen og bevæger os ind på den store scene,« lyder det fra SF-formanden.

Januar 2014. Bag lukkede døre i DGI-Byen i København sidder en hasteindkaldt landsledelse. SF er i krise. Kulden bider udenfor, men inde i mødelokalet sker en nedsmeltning. Der bliver diskuteret. Råbt og grædt. Én efter én forlader tydeligt berørte SFere mødet og baner sig vej gennem det massive presseopbud med kortfattede, mumlende kommentarer og bøjede hoveder. Dagen efter trækker formand Annette Vilhelmsen partiet ud af regeringen.

Det var et stolt SF med skyhøje ambitioner, der skrev historie ved folketingsvalget i 2011. SF blev for første gang en del af en regering. Et regeringsexit, to formænd og små tre år senere sidder der et skrumpet, mere beskedent parti, der ikke tager noget for givet, tilbage.

Berlingske har talt med en række kilder i SF, der tegner billedet af den nye strategi, hvor man har lagt Villy, Thor, Astrid og alle de andre bag sig. Det handler ikke længere om store, historiske vingesus, men i stedet om små, politiske skridt, der frem mod næste folketingsvalg skal samle og forme et parti, der på kort tid blev splittet i atomer. Og om at finde den helt rette placering på den røde fløj mellem et højtråbende Enhedslisten og et regeringsbærende Socialdemokraterne, så SF ikke forsvinder fra radaren, og SF-vælgerne på ny kan genkende deres parti.

Som regeringsparti var det for SF svært at få formidlet sin egen politik. Diskussioner blev taget bag lukkede døre, og partiet måtte gang på gang stå bag politik, som vælgerne og baglandet ikke kunne se sig selv i. Siden partiets regeringsexit i januar har SF fået friere tøjler til at tale med egen stemme, og den strategi skal partiet holde fast i. For udfordringerne frem mod næste folketingsvalg ligger først og fremmest i at vise vælgerne, hvad SF er og genvinde den tabte tillid, mener flere kilder i SFs ledelse.

»Vi har et stykke arbejde foran os i forhold til at genskabe troværdigheden og finde retningen,« siger landsledelsesmedlem Lise Müller.

Partiet går til valg på klassiske mærkesager

SF sagde ja til for meget i Det Sorte Tårn på Amager i 2011, da SRSFs regeringsgrundlag faldt på plads. Selv om partiet fik enkelte mærkesager igennem ved forhandlingerne, byggede regeringsgrundlaget på »en borgerlig økonomisk politik«, der viste sig at være »altafgørende og dominerende«, som partiets formand, Pia Olsen Dyhr, beskriver det.

»Man skal jo lære af sine fejltagelser. Jeg vil ikke have den grundsætning om at føre borgerlig økonomisk politik med i et nyt regeringsgrundlag med SF. Det må være læren, og umiddelbart ser jeg ikke, at SF skal i regering efter næste folketingsvalg,« siger partiformanden, der ellers for få måneder siden slog fast i flere interviews, at SF skal gå efter et regeringscomeback længere ude i fremtiden.

Kan du afvise, at SF skal i regering, hvis der kommer et rødt flertal?

»Jeg kan ikke 1.000 procent afvise det, hvis det betyder, at vi bliver tungen på vægtskålen, og vi kan få rigtig meget af vores politik igennem,« siger hun.

Den politik, som SF skal kæmpe for fremadrettet og i den kommende valgkamp, er klassiske mærkesager for det rød-grønne parti. Et mere grønt Danmark, forbedringer på velfærdsområdet og mere lighed i samfundet.

Helt centralt og øverst på den aktuelle dagsorden står »dagpengeproblemet« – hjerteblod i SFs organisation og bagland. I en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget blandt 246 af partiets bestyrelsesmedlemmer, kommunalpolitikere og lokalformænd, peger 80 pct. på, at en løsning på dagpengeområdet er et af de vigtigste emner for SF i den kommende valgkamp. Her skal SF presse regeringen mere end tidligere, påpeger flere kilder i partiet, og der er allerede taget fat med intensiveret styrke. Genoptjeningsretten skal revideres, og forbedringer skal ikke vente på, at regeringens nedsatte dagpengekommission barsler i 2016, lyder de klart formulerede krav til de kommende finanslovsforhandlinger.

SF vil vise duelighed

Siden Pia Olsen Dyhr overtog formandsposten efter Annette Vilhelmsen, har hun haft til opgave at positionere SF på den politiske slagmark – og ikke mindst finde den rette plads mellem Socialdemokraterne og Enhedslisten.

Det tætte parløb med S, som op til seneste folketingsvalg bl.a. manifesterede sig i kampagnen »Fair Løsning«, skal ikke gentages, understreger flere kilder i folketingsgruppen. Men samtidig fastholder de, at SF ikke skal »blive mere som Enhedslisten«, der i deres øjne mangler »duelighedsfaktor«.

Netop dueligheden skal være i højsædet for SF. Partiet skal fortsat vise, at det kan skabe politiske resultater og indgå aftaler – og det uanset, hvilke partier der samarbejdes med, og hvem der sidder i statsministerkontoret, pointerer Pia Olsen Dyhr. For enhver flertalskonstellation, der kan gavne SF, skal afsøges. Det kunne eksempelvis være med Dansk Folkeparti på dagpengeområdet.

»Dansk Folkeparti har sagt, at de mener det samme som SF, og jeg ville være et skarn, hvis ikke jeg greb det med begge arme og sagde tak. For så kan vi faktisk lave et flertal med regeringen, hvis de vil,« siger hun.

SFs strategi om at holde fast i brandet som et ansvarligt og troværdigt parti indebærer, at man naturligvis må stå ved de forlig og aftaler, der er indgået i de forgangne år, også selv om de ikke just har flugtet med klassisk SF-politik: Såsom at give skattelettelser til erhvervslivet, vedtage en udskældt kontanthjælpsreform og koble lærerkonflikten sammen med folkeskolereformen. Det udgør et udfordrende dilemma, der kan blive farligt i den kommende valgkamp, mener flere kilder i partiets folketingsgruppe og landsledelse. For i en valgkamp vil SF tale for at gøre noget andet, end man tidligere har lagt stemmer til i regeringen, og derfor har partiet på visse områder spændt ben for sig selv.

Bekymringen i partiet er ligeledes, at den kommende valgkamp vil ende som et præsidentvalg mellem Helle Thorning-Schmidt (S) og Lars Løkke Rasmussen (V). Rød statsminister mod blå. Sådan en valgkamp vil ikke gavne SFs kamp for stemmerne, for partiet risikerer at blive glemt, lyder vurderingen.

Mere ro efter at skabssosser er væk

Til gengæld kan SF se frem mod et valg med mere ro på de indre linjer, end det har været tilfældet i tiden efter seneste valg, hvor fløjkrigen blussede op under formandsopgøret mellem Astrid Krag og Annette Vilhelmsen og igen efter den betændte sag om salget af DONG-aktier til Goldman Sachs, og hvor markante SF-profiler løbende har skiftet de rød-grønne faner ud til fordel for Socialdemokratiet.

Men den interne splittelse og uro er fortid, lyder det.

»De, der var det mindste skabssocialdemokrater, er smuttet nu. Heldigvis,« siger et medlem af folketingsgruppen.

At de indre diskussioner er aftaget kan både hænge sammen med Pia Olsen Dyhrs utvetydige besked til baglandet – især kritiske røster fra SFs røde fløj – da hun meldte sit kandidatur til formandsposten: »It’s my way or no way«, lød det, samt det faktum, at den nye gruppeledelse i Folketinget formår at favne de forskellige strømninger i partiet.

Samtidig skaber forbedrede meningsmålinger ro og betyder, at folketingsmedlemmerne ikke længere er bange for at miste deres mandat og dermed job efter næste valg. Siden magtskiftet i 2011 har SF ellers været på nedadgående zigzagkurs i meningsmålingerne, men i forsommeren er det lykkedes at løfte målingerne, og et godt solidt europaparlamentsvalg har internt fået SFerne til at vejre morgenluft.

I den seneste Gallup-måling i begyndelsen af juni ville 7,9 procent af danskerne stemme på SF, men »så godt« et valgresultat, regner formanden ikke med. Pia Olsen Dyhrs forventninger er mere beskedne.

»Hvis vi klarer at få seks procent, så synes jeg, at vi har klaret det godt. Når man tænker på, at vi har været nede at kysse spærregrænsen, bliver det med seks procent slået fast, at SF er tilbage i dansk politik. Det vigtigste bliver, at danskerne bakker op om vores politiske synspunkter,« siger hun.

Med seks procent af stemmerne vil SF kunne beholde de nuværende 12 mandater – og kan gruppens størrelse fastholdes, vil det være »en gigantisk succes, set i lyset af det forgangne år«, som et medlem af ledelsen udtrykker det.