Folkeskolereform volder fortsat problemer

Tiltroen til folkeskolereformen er støt stigende, omend lærerne fortsat er skeptiske. Reformer tager tid, konkluderer forskningschef på baggrund af statusrapporter om folkeskolereformen.

Fra august sidste år blev det obligatorisk for folkeskolerne at tilbyde lektiehjælp, timetallet blev hævet, og det blev pålagt pædagoger, at de skal kunne varetage den understøttende undervisning.

Her 15 måneder efter, at folkeskolereformen trådte i kraft, er en af hovedkonklusionerne, at eleverne trives. Det fremgår af fire statusrapporter fra SFI og KORA om reformen, der blev offentliggjort tirsdag.

»Eleverne oplever en undervisning, der er præget af klare mål, og alle parter oplever, at folkeskolen har et godt greb om den grundlæggende kvalitet i undervisningen,« siger forsknings- og udviklingschef på VIA University College Andreas Rasch-Christensen.

Lærerne oplever, at de kan variere undervisningen og differentiere mellem elevernes forskellige forudsætninger for at lære. Dog rejser de en skepsis mod, at de ikke har nok sammenhængende tid til at forberede sig til undervisningen og give eleverne feedback.

Eleverne er samtidig utilfredse med, at mange af de nye elementer, som er omdrejningspunktet i reformen, faktisk ikke finder sted.

»Slemt ser det især ud i forhold til den åbne skole - altså der hvor skolen skal samarbejde med det omkringliggende erhvervsliv og idrætsliv. Det lader til slet ikke at være kommet i gang,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han vurderer, at en måde at løse udfordringerne på er ved at tage ét skridt af gangen.

»Det kan være, at krop og bevægelse på en pågældende skole er en naturlig del af undervisningen. Så arbejder man videre med det og udskyder altså nogle af reformens øvrige elementer. Det er selvfølgelig også en risikofyldt vej, eftersom spørgsmålet så er, om man skaber de nødvendige forandringer,« siger han.

Efter offentliggørelsen af de fire evalueringsrapporter har SF meldt sig parat til at poste flere penge i folkeskolen, da partiet mener, at reformen er underfinansieret.

Men flere penge i sig selv løser ikke noget, påpeger forskningschefen:

»Man kan ikke købe sig til dygtigere elever. Og det er mest af alt et spørgsmål om at investere pengene fornuftigt. Lige i øjeblikket kunne en fornuftig investering være i forhold til pædagogernes kompetenceudvikling. De efterspørger simpelthen nogle yderligere kompetencer for at kunne indgå ordentligt i skoledagen,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Hos Danmarks Lærerforening hæfter formand Anders Bondo Christensen sig blandt andet ved den stigende mangel på lærere, som han kalder »et alvorligt problem«.

»Det skyldes, at mange lærere har valgt at forlade folkeskolen, fordi de nye rammer ikke længere gør det muligt at levere god undervisning til eleverne, samtidig med at få unge ønsker at blive lærere. Den negative udvikling skal vi have stoppet hurtigst muligt, ellers kan det gå helt galt,« siger han.

Andelen af skoleledere, som mener, at mangel på kvalificerede lærere hæmmer undervisningen, er steget fra 14 procent i 2013 til 37 procent i 2015.

Samtidig vurderer 75 procent af lærerne, at de nye arbejdstidsregler har en negativ betydning for mulighederne for at levere høj kvalitet i undervisningen.

Det var den daværende S-R-SF-regering, der i juni 2013 indgik aftalen om folkeskolereformen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative.