»Folk har følt, at de er blevet fanget i et komplekst system«

Som ny skatteminister ser Morten Østergaard det som sin væsentligste opgave at genoprette tilliden til Skat efter rækken af skandalesager den forgangne tid.

Skatteminister Morten Østergaard vil i givet fald helst sænke skatten på arbejde. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kunne mene, at han var blevet placeret på en uriaspost. At jobbet som skatteminister er at befinde sig i centrum af øretævernes holdeplads, hvor der kun er en type sager – de dårlige og problematiske. Men sådan ser Morten Østergaard (R) ikke selv på det.

Han er glad for sit nye job, som han fik ved dannelsen af den nye SR-regering efter at have været uddannelsesminister siden valget i 2011.

Morten Østergaard entrer Skatteministeriet efter en tid, hvor Skat har været i voldsomt stormvejr som følge af en række dårlige sager. Blandt andet er der blevet rejst voldsom tvivl om retssikkerheden i sagsbehandlingen af flere personers skattesager, ligesom Rigsrevisionen har konkluderet, at tusindvis af boligejere har betalt for meget i skat på grund af fejlagtige – og for høje – ejendomsvurderinger.

»Jeg tror ikke, der er nogen, der er mere kede af det forløb og de sager end de folk i Skatteministeriet og Skat, som dagligt slider og slæber med at få skattekronerne i hus. Men som minister må jeg også bare sige, at de til sammen har ført til, at tilliden har lidt et knæk. Det er meget ærgerligt, fordi tilliden er afgørende for danskernes opbakning til skattesystemet, og derfor ser jeg det som min væsentligste opgave at genoprette tilliden de steder, der er behov for det, og at signalere helt klart, at danskerne grundlæggende er verdens bedste skatteydere,« siger Morten Østergaard. Har der været tale om enkelte svipsere eller simpelthen en rådden kultur, sådan som det er blevet udtrykt af nogle politikere? »Det er tydeligt, at der både har været nogle systemiske problemer og også nogle problemer, der handler om, hvilket fokus der har været – både politisk og i organisationen. Almindelige borgere har følt, at de er blevet fanget i et komplekst system, som de ikke kan overskue. Men jeg må også sige, at det er min klare oplevelse, at alle medarbejdere er opsatte på at rette op på de forhold og at skabe en organisation, hvor det er borgeren, der konstant er i fokus, og hvor danskerne ikke betaler en krone mere i skat, end de skal.«

Over de seneste fem år er en række skatter ad flere omgange blevet sænket – både under den nuværende og den tidligere regering. I 2009 foretog VK-regeringen den største sænkning nogensinde af indkomstskatten, i 2012 gennemførte SRSF-regeringen en stor skattereform, der lettede skatterne yderligere og øgede topskattegrænsen, og i foråret sidste år gennemførtes Vækstplan DK indeholdende en række afgiftslettelser samt en lavere selskabsskat.

Den udvikling er rigtig, mener Morten Østergaard, som gerne ser, at skatten bliver endnu lavere, hvis muligheden byder sig. Han understreger dog, at regeringen ikke har aktuelle planer om yderligere skattelettelser.

»Det er en klar holdning for mig som radikal, at hvis man kan finde ressourcer til nye skattelettelser i fremtiden, så er det kun en god ting. Og det er også min klare holdning, at lettelserne i så fald bør være på skatten på arbejde, fordi det påskønner det, vi har brug for, nemlig at mange danskere arbejder,« siger han.

Borgfred om boligskatten

På Christiansborg er der indgået en såkaldt borgfred om boligskatten frem mod 2020. Det betyder, at ejendomsværdiskatten er frosset til en fast ejendomsvurdering, og at landets boligejere derfor i princippet hvert år får en skattelettelse, der svarer til prisstigningerne og inflationen. En række økonomer og Nationalbanken har kritiseret den fastfrysning, fordi den, lyder analyserne, skævvrider boligmarkedet og understøtter store prisudsving.

Tidligere har det da også været radikal politik at indfase ejendomsværdiskatten – et budskab, som SFeren Jonas Dahl gjorde sig til talsmand for samme dag, som han overdrog Skatteministeriets nøgler til Morten Østergaard. Men den radikale skatteminister afviser at røre ved boligskatten.

»Jeg er glad for og stolt af skattereformen fra 2012, også selv om det for os radikale var et kompromis, at man fastfrøs de gældende regler for ejendomsværdibeskatningen og rentefradraget. Det står jeg selvfølgelig ved. Men jeg kan også konstatere, at andre partier i Folketinget taler for at lette boligskatten yderligere, og det er jeg uenig i. Jeg mener, man bør lytte til økonomer og erhvervsliv, som siger, at det ikke er her, der er behov for at lette skatten.«