Fogh-sejr med perspektiver

Lykkes det at holde sammen på DF og NA fremover, står Fogh med muligheden for at genskabe en betydelig styrke og stabilitet omkring sin regering.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den er ikke hjemme, sådan som Uffe Ellemann-Jensen engang kom til at sige, men efter gårsdagens drama på Christiansborg er det lykkedes for Anders Fogh Rasmussen at vende et truende nederlag til en sejr.

En sejr, som kan få vidtrækkende perspektiver.

Lykkes det at holde sammen på DF og Ny Alliance fremover, står Fogh med muligheden for at genskabe en betydelig styrke og stabilitet omkring sin regering.

Dét faktum stod også at aflæse i en del oppositionspolitikeres ansigter.

De havde håbet at kunne sætte et angreb ind mod Fogh og destabilisere regeringen. Men deres aktion måtte afblæses, da det kort før debatten i folketingssalen stod klart, at Naser Khader valgte regeringen og Dansk Folkeparti.

I forhold til det videre forløb har det stor betydning for Fogh, at Khader for få dage siden meldte ud, at Ny Alliance fremover vil være i den borgerlige lejr, at partiet har ambitioner om at skabe resultater i samarbejde med regeringen, og at Khader vil forsøge at styre uden om de evige konfrontationer med DF.

Mange af de hidtidige opgør mellem DF og NA om navnlig asylpolitikken har ofte fyldt så meget, at de har skygget for Naser Khaders øvrige politiske mål og mærkesager.

Nu får han en ny start for at søge samarbejde og få indflydelse.

At denne begyndelse ikke bliver helt nem, er åbenbart. Her og nu står Naser Khader således tilbage som en mærket mand efter gårsdagens opgør. Ordførere fra S, R, SF og Enhedslisten stod således nærmest i kø for at håne ham for at have opgivet sin mærkesag om at hjælpe asylbørnene og glemt alle sine løfter om at forbedre forholdene for de afviste asylansøgere.

De angreb gjorde selvsagt ondt. Ikke desto mindre er det lokkende perspektiv for Khader, at han omsider kan præsentere vælgerne for en klar linje. Havde han valgt konfrontationen med regeringen, ville det med sikkerhed have udløst en enorm vrede i V og K, og det ville automatisk have forstærket uroen om Ny Alliance og skabt fornyet usikkerhed om partiets kurs.

Derfor valgte han at gå sammen med regeringen – selv om han som ventet kom under hård beskydning for at have solgt sig for billigt. Dog var det åbenbart, at en del af angrebene skyldtes en enorm frustration i S, R, SF og Enhedslisten. Her var man klar over, at Khaders skifte var en stor sejr for Fogh – og et tilsvarende nederlag for oppositionen.

INDEN DET KOM så langt, havde Fogh måttet lægge et benhårdt pres på Khader. Det var først i 12. time, at det lykkedes for statsministeren at sikre opbakning til sin regering og demontere det alternative flertal.

I det nervepirrende slutspil gjorde Fogh det klart, at han var parat til at udskrive et valg, hvis den borgerlige lejr ikke evnede at holde sammen. Han valgte bevidst at gøre striden om asylaftalen til et principielt spørgsmål om, hvor vidt de blå mandater overhovedet kunne arbejde sammen - eller foretrak at strides. Hvis det sidste blev tilfældet, ville han trække den berømte streg i sandet og udløse et valg, lød beskeden.

Fogh ønskede at vise, at det ikke ville være gratis at udløse et flertal mod regeringen, men Fogh fik – ifølge centrale kilder – også overbevist Khader om, at regeringen og Ny Alliance vil have gode muligheder for at samarbejde fremover.

Ganske vist mangler det endnu at blive slået fast, hvad Ny Alliance kan få gennemført af justeringer i forhold til den asylaftale, som VK-regeringen og DF har indgået. Det bliver formentlig kun ganske lidt.

Men med Naser Khaders beslutning om at gå sammen med VK og DF, skal der omvendt gå meget galt, hvis han ikke vil forsøge at få sagen lukket og hurtigst muligt få bragt sit parti i en position, hvorfra han kan være med til at indgå forlig og vise resultater på andre politiske områder.

I Dansk Folkeparti var man ikke bange for valg. Alligevel har det gjort indtryk, at regeringen var uhyggeligt tæt på at blive konfronteret med et alternativt flertal. Derfor kommer Pia Kjærsgaard også til at gøre op med sig selv, om hun vil være med til at give plads til Ny Alliance.

I valgkampen understregede hun gang på gang, at hun godt vil kunne samarbejde med Naser Khader. Nu får lederen af DF lejlighed til at bevise, at hun i praksis kan og vil indgå forlig, som også NA deltager i.

Først når det sker, vil det være afgjort, om Fogh fremover vil hvile på et mere solidt flertal og vil have fået større manøvrerum efter de sidste dages drama.