Fogh foran svært NATO-job

USA ser ingen let løsning på Afghanistan-konflikten, der bliver Anders Fogh Rasmussens sværeste opgave som NATO-chef.

Foto: Christian Als

Med den kommende udnævnelse af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som ny NATO-generalsekretær understreger de vestlige stormagter behovet for at spille på alle strenge – både de militære og de politisk/økonomiske – for at vinde konflikten i Afghanistan, der truer med at udvikle sig til NATOs første nederlag og sætte alliancens troværdighed på spil.

USAs nye mand til at løse hårdknuden i Hindukush, den diplomatiske veteran Richard Holbrooke, var i går i Bruxelles for at orientere NATO-partnerne om den nye amerikanske strategi for Afghanistan.

Samtidig gjorde præsident Barack Obama det i Washington klart, at målet på sigt er en »exit-strategi« i konflikten, hvor de vestlige soldater kan trækkes ud, og opgaven med at bekæmpe Taleban i stedet udføres af afghanske sikkerhedsstyrker. »Vi må gøre det klart, at det her ikke kan fortsætte på ubestemt tid,« sagde Obama.

Selv om USA vil sende 17.000 ekstra mand til Afghanistan, hvor amerikanerne i forvejen udgør godt halvdelen af den 70.000 mand store vestlige militære styrke, ser den amerikanske præsident ingen rent militær løsning på konflikten.

Fogh kan sælge strategien
Ifølge en diplomatisk kilde i Bruxelles er det også baggrunden for, at USA har kastet sin vægt bag den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen som ny NATO-chef, efter at Fogh allerede har sikret sig tysk, fransk og britisk støtte. »Da processen blev indledt (forhandlingerne om udpegelsen af en ny generalsekretær, red.), blev der talt om, at vedkommende skulle have både stor politisk erfaring og evnen til at forklare budskabet om, hvorfor vi er i Afghanistan,« siger kilden.

Fra amerikansk side erkendte man tidligt, at den danske statsminister med sine omfattende politiske kontakter på højeste plan til de europæiske NATO-lande var manden til at sælge en ny Afghanistan-strategi og presse de europæiske lande til at bidrage mere på især det civil-politiske og økonomiske område.

Andre mulige kandidater som den canadiske forsvarsminister, Peter MacKay, og den polske udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, var ikke i stand til på samme måde at løfte opgaven. MacKay fordi han er canadier og dermed ubrugelig i forhold til den europæiske opinion. Og med Sikorski ved NATO-roret frygtede man en situation, hvor Afghanistan-opgaven blev skubbet i baggrunden til fordel for en hårdere konfrontationskurs over for Rusland.

Ifølge NATO-kilder har Canada også stort set opgivet håbet om, at det denne gang kunne blive en canadier efter det sidste forgæves forsøg på at sikre sig NATOs toppost i 2003. På en konference i Bruxelles i weekenden sagde McKay, at »alene det, at vores land er blevet nævnt til posten, er en anerkendelse af vores indsats i Afghanistan.«

Ingen tror på problemer
Tyrkiet og enkelte central- og østeuropæiske lande har endnu ikke sagt OK til Anders Fogh Rasmussen som ny NATO-chef, men ingen i alliancens hovedkvarter i Bruxelles regner for alvor med problemer, når der skal træffes en endelig beslutning op til NATOs topmøde i Strasbourg den 3.-4. april.

Hvis Tyrkiet sætter sig på tværs i sidste øjeblik, vil det forværre både forholdet til den nye amerikanske præsident, Barack Obama, der planlægger at besøge Tyrkiet efter topmødet, og til de store EU-lande.

Det vil ikke være godt for Tyrkiets i forvejen skrammede EU-ambitioner, hedder det.