Første exitpoll: Danmark svinger mod venstre – og DF og La står til vælgerlussing

Blå blok går markant tilbage, og Socialdemokratiet er fortsat Danmarks største parti. Kristendemokraterne står til at komme i Folketinget.

Opposition leader Mette Frederiksen from The Danish Social Democrats is meeting voters and is handing out roses in Aalborg, Denmark during the final day of the parliamentary elections in Denmark on Wednesday June 5, 2019.. (Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: René Schütze

Skrevet på baggrund af DRs exitpoll onsdag klokken 20.00.

Meget tyder på, at Danmark onsdag tager et ordentligt sving mod venstre.

Det viser den første exitpoll, som DR har offentliggjort onsdag aften klokken 20, og som giver et fingerpeg om, hvor vælgerne har sat deres kryds ved folketingsvalget.

I DRs exitpoll står den hidtidige, blå regeringsblok således til at lide et klart valgnederlag, mens de partier, der peger på S-formand Mette Frederiksen som Danmarks næste statsminister – Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og de Radikale – tilsammen kan mønstre 90 mandater og 50,3 procent. Alternativet, der i første omgang peger på Uffe Elbæk som statsminister står i målingen til 3,3 procent.

Blå blok står i målingen til 43,9 procent og 75 mandater.

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en exitpoll, og det endelig resultat kan derfor meget vel se anderledes ud, når alle stemmerne er talt op senere på aftenen.

Socialdemokratiet står fortsat til at være Danmarks største parti efter onsdagens valg med 25,3 procent af stemmerne, hvis resultatet i exitpollen står til troende.

Venstre står til en fremgang i forhold til valgresultatet i 2015 på 19,5 procent af stemmerne til i dag 20,9 procent.

Valgets store taber ligner først på aftenen, helt som ventet, Dansk Folkeparti, der i DRs exitpoll står til at miste over halvdelen af sin vælgertilslutning sammenlignet med folketingsvalget i 2015. Blot 9,8 procent af stemmerne får partiet.

Skæbnen for flere af partierne i målingen er fortsat uvis. I DRs exitpoll står Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen til 1,8 procent, Nye Borgerlige til 2,0 procent, mens Kristendemokraterne står til 2,3 procent.

Partiet Klaus Riskær Pedersen er langt fra at nå over spærregrænsen på to procent. Partiet står til 0,7 procent.

Et af de afgørende svar, der skal gives på valgaftenen, er, hvor store Mette Frederiksens støttepartier bliver i forhold til Socialdemokratiet.

Både de Radikale og SF står til en markant fremgang i forhold til valget i 2015 med henholdsvis 8,8 og 7,4 procent.

Enhedslisten står til 8,8 procent, mens Alternativet står til 3,3 procent,

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, glæder sig over, at partiet står til en – omend beskeden –historisk fremgang, hvis prognoserne i DRs exit poll holder.

»Nu er det kun målinger, og det skal man jo sige, men selvfølgelig holder vi øje med, om Enhedslisten får en fremgang. Det vil være historisk for os,« siger Skipper til DR.

Gruppenæstformand for Det Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, lyder meget glad, da Berlingske taler med hende kort efter exitprognosen er udkommet.

»Det ser godt ud,« lyder Sofie Carsten Nielsens første kommentar.

»Hvis det her holder, så får vi de helt afgørende mandater, og det betyder, at Danmark kan komme i en helt ny retning. Det bliver vigtigt for os at få gjort op med symbolpolitikken, og det værdiskred vi har set de senere år. Vi vil have sat klimaambitionerne højere og investere i vores børns uddannelse. Vi kommer til at stå fast på alt det, vi har villet og sagt i denne valgkamp,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Umiddelbart ser det ud til, at vælgerne straffer Liberal Alliance efter en valgperiode, der både har budt på trusler om at vælte Lars Løkke Rasmussen som statsminister og på senere regeringsdeltagelse. Partiet med Anders Samuelsen i spidsen står til 3,0 procent mod 7,5 procent 2015.

Liberal Alliances Henrik Dahl er ikke tilfreds med resultatet, da Berlingskes fangede ham kort efter exitpollen.

»Det er ikke et særlig godt resultat, men nu må vi se, hvor vi ender. Der er ingen tvivl om, at niveauet lå der.«

Hvad skal der til før  LA kommer tilbage på sporet?

»Der skal flere ting til. Det ser ud til, som om det er det tredje valg i træk, vi taber. Vi skal spørge os selv om, hvorfor det er det tredje valg i træk. Det bliver vi nødt til.«

Spørger du dig selv om det?

»Ja, det er man nødt til, når man er et politisk og tænkende menneske.«

Hvad når du så frem til?

»Der er tilsyneladende noget systematisk, vi gør forkert. Man kan tabe et enkelt valg og sige, at vi bare havde en dårlig dag. Man kan ikke tabe tre valg og sige, at det bare er en dårlig dag.«

De Konservative ser til gengæld ud til at få en fremgang, da partiet står til 5,9 procent. Hvilket er godt for formand Søren Pape Poulsen, der har sagt, at han vil trække sig, hvis partiet går tilbage i forhold til sidste valgs 3,4 procent af stemmerne.

Mette Frederiksen forudser »svære forhandlinger«

Selv med et flertal til de partier, der peger på Mette Frederiksen, samt Alternativets mandater, er det endnu usikkert, hvem der skal være Danmarks næste statsminister.

Flere af partierne i oppositionen har således stillet en række skrappe krav til Mette Frederiksen, såfremt de skal lægge deres mandater i S-formandens kurv.

De Radikales leder, Morten Østergaard, har bl.a. bedyret, at han kun vil støtte en regering, »der gør sig uafhængig af Dansk Folkepartis politik«, ligesom Mette Frederiksen skriftligt skal forpligte sig til at tage et opgør med centrale dele af det såkaldte paradigmeskifte og dermed øge integrationen af flygtninge i Danmark.

SF har desuden stillet som ultimativt krav, at kontanthjælpsloftet afskaffes, og at der indføres minimumsnormeringer i daginstitutioner.

Alle de potentielle støttepartier, samt Alternativet, har desuden tilsammen krævet, at en S-regering forpligter sig til at gennemføre en bindende klimalov med et mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Mette Frederiksen er da også klar over, at der forude muligvis venter vanskelige regeringsforhandlinger. Da hun onsdag formiddag mødte op i Hareskovhallen i Værløse for at afgive sin stemme ved folketingsvalget, sagde hun:

»Jeg tror uanset resultatet, at når den sidste stemmer er givet i aften, kan det blive svære forhandlinger. Der ser ud til at komme endnu flere partier i Folketinget, og det har været en valgkamp med mange ultimative krav.«

»You'll never walk alone«

Målingen giver et praj om, at de blå partier skal i gang med en større reorganisering.

Dels står de samlet til en kraftig tilbagegang, dels kommer det oven på en tumultarisk valgperiode med trusler, ultimative krav, væltede ministre og DFs flirt med Socialdemokratiet, og dels har den netop overståede valgkamp demonstreret, at partierne på afgørende områder står langt fra hinanden.

Stærkest cementeret ved Lars Løkkes melding i valgkampen om, at han godt kunne se en SV-regering for sig for at skærme for yderfløjene i dansk politik. En melding, der blev forstærket så sent som dagen før selve valget, da han opgav at danne en borgerlig regering efter valget og gjorde det klart, at hans første prioritet vil være at arbejde for en bred regering henover midten, hvis Venstre går frem.

De nye toner fra Løkke har mildt sagt vakt undren hos begge regeringspartnere, de Konservative og Liberal Alliance, som begge har brokket sig i skarpe vendinger.

For Dansk Folkeparti bliver folketingsvalget onsdag, alle usikkerhederne til trods, det tredje valgnederlag i træk for det ellers historisk sejrsvante parti.

Og i forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er nedgangen markant.

Dengang brød DF-formand Kristian Thulesen Dahl ud i sang ved partiets valgfest på Christiansborg, og partifæller og TV-seere kunne se ham synge strofer af »You'll never walk alone«, det britiske fodboldholds Liverpools slagsang, kort efter ankomsten til festen.

Ved kommunalvalget to år senere gik partiet, til manges overraskelse, tilbage for første gang, og europaparlamentsvalget for halvanden uge siden endte med en regulær vælgerlussing til Dansk Folkeparti, der mistede tre af sine fire europæiske mandater.

På få minutter skiftede stemningen da også onsdag aften i kantinen på Christiansborg, hvor Dansk Folkeparti holder valgfest.

Først var der smil, grin og glade gensynshilsner. Så blev der talt ned til DRs exitpoll klokken 20.

Først lød der et »JA!« fra en af festdeltagerne, da det så ud til, at Socialdemokratiet ville gå ca. én procent tilbage. Men pludselig blev flere ansigtsudtryk næsten forstenede, øjenbryn blev løftede, og en af folketingskandidaternes hånd røg op for munden, som kunne han ikke forstå, hvad han var vidne til.

9,8 procent af stemmerne stod partiet til at få ifølge prognosen klokken 20.

»Jeg er rystet«, lød det fra en, mens en anden tilføjede:

»Så er det lige halvdelen af gruppen, der er røget«.

Kristian Thulesen Dahl havde allerede afstemt sine forventninger til aftenenes resultat, da han tidligere på dagen afgav sin stemme på Thyregod Skole.

»Hele valgkampen er vi blevet italesat som et parti, der får en vælgerlussing. Det må vi se i øjnene, at det kommer vi måske til at få,« sagde DFs formand.