»Først var han menneske...«

Med tidligere statsminister Anker Jørgensens død har Danmark og dansk politik mistet en hædersmand og ikonisk skikkelse, lyder vurderingerne. Den sidste ægte socialdemokrat vil mange huske ham som, mener politisk kommentator Thomas Larsen.

Anker Jørgensen var formand for Socialdemokratiet fra 1972 til 1987. Han var ydermere landets syvende socialdemokratiske statsminister og den hidtil eneste arbejdsmand på posten. Fold sammen
Læs mere
Foto: JØRGEN JESSEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spørgsmålet var, som spørgsmål er flest til en fødselar, da tidligere S-formand Helle Thorning-Schmidt (S) engang dukkede op til nu afdøde Anker Jørgensens fødselsdag og spurgte, hvordan han havde det.

Men svaret var af den slags, der er med til at tegne et menneske og konturene af et stykke politisk danmarkshistorie.

Jeg er ikke vigtig, bedyrede Anker Jørgensen: »Det vigtigste er partiet.«

Selv om ordvekslingen efterhånden ligger mange år tilbage, står den tydeligt i Helle Thorning-Schmidts erindring, fordi det er et godt billede på »hele Danmarks Anker«, der søndag sov stille ind i en alder af 93 år.

»Det er svært at sætte tilstrækkeligt store ord på hans betydning for Danmark i forhold til at skabe opbakning til vores velfærdssamfund. Derudover var Anker afholdt af alle, ikke kun fordi han var socialdemokrat og troede på lighed mellem mennesker, men fordi han havde en gennemgående ordentlighed. Først var han menneske, dernæst var han politiker,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Som S-formand og statsminister besøgte Helle Thorning-Schmidt med jævne mellemrum Anker Jørgensen. Besøg hun satte stor pris på, understreger hun, selv om Anker Jørgensen tidligere ved flere lejligheder har klandret hende for ikke at være »socialdemokratisk nok«.

Arbejdsmanden på topposten

Anker Jørgensen var formand for Socialdemokratiet fra 1972 til 1987. Han var ydermere landets syvende socialdemokratiske statsminister og den hidtil eneste arbejdsmand på posten. Som statsminister i to perioder fra henholdsvis oktober 1972 til december 1973 og igen fra 1975 til 1982 var han regeringschef længere end nogen anden siden mellemkrigs- og besættelsestidens Thorvald Stauning.

Se billederne: Anker Jørgensens liv i billeder

Af samme grund nåede Anker Jørgensen at efterlade sig dybe spor for nutidens Velfærdsdanmark, mener nutidens socialdemokratiske formand.

»Anker er ikke længere iblandt os. De ord skal vi have tid til at forstå. Det skal have tid til at synke ind. For på tværs af partiskel står Anker som en af de helt store mennesker i det 20. århundredes danmarkshistorie,« lyder det i en officiel udtalelse fra Mette Frederiksen.

De dybe rødder

En af de socialdemokrater, der har kendt Anker Jørgensen længst og bedst, er tidligere S-formand og mangeårig finansminister Mogens Lykketoft, som mødte den senere statsminister første gang i slutningen af 1960erne. Dengang var Anker Jørgensen en ledende skikkelse i arbejderbevægelsen, og Lykketoft var studentermedhjælp i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Deres første fælles politiske udgangspunkt var modstanden mod Vietnamkrigen. Senere blev Lykketoft indlemmet i Anker Jørgensens regering.

»Det, der står tilbage, er Ankers stærke holdninger og dybe rødder i alt det, Socialdemokratiet har været og som har formet det danske samfund frem til i dag. Han var først og fremmest helt igennem ægte og engageret for de mennesker, han repræsenterede,« siger Mogens Lykketoft, der i dag er leder for FNs Generalforsamling.

En besværlig politisk periode skygger delvist for Anker Jørgensens eftermæle, erkender Mogens Lykketoft.

»Det var ikke altid, han havde held med at nå de politiske beslutninger, han gerne ville. Han fik lov til at være statsminister i en utroligt besværlig periode,« siger han.

Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, peger på, at netop Anker Jørgensens folkelighed formentlig kommer til at stå stærkest i erindringen.

»Han var en mand af folket, og én der levede med folket. Hans nærhed med almindelige mennesker var virkelig ægte. Mange vil måske endda sige, at han var den sidste ægte socialdemokrat. Det kan selvfølgelig diskuteres, men jeg tror, det er det ry, han vil få i partiets egen historie,« siger Thomas Larsen, der samtidig mener, at det politiske eftermæle vil komme til »at stå i et lidt blakket skær«:

»Dels kom han til som regeringschef under kaotiske forhold, efter at Danmark lige havde stemt sig ind i EF, og samtidig bragede store, tunge økonomiske problemer ned over ham. Det gør, at hans periode som statsminister kommer til at se lidt tumultarisk ud, og det kulminerede, da hans egen finansminister, Knud Heinesen, advarede om, at nu kunne vi næsten se ned i afgrunden.«

Anker Jørgensen forventes at blive bisat den 2. april.