Det får store konsekvenser for indbyggerne i verdens udviklingslande, hvis klimaforandringerne nedsætter det globale høstudbytte.

Sådan lyder advarslen fra FNs Verdensfødevareprogram (WFP) på dagen, hvor FNs klimapanel har lanceret en omfattende rapport om de langsigtede konsekvenser af forandringer i klimaet.

Af den fremgår det, at der er udsigt til en omfattende mangel på fødevarer, hvis ikke det lykkes verdens politikere at tøjle CO2-udledningen og dermed også de stigende globale temperaturer.

»Rapporten er alarmerende og tegner et skræmmende billede af, at hvis ikke vi sætter ind nu, så skal vi betale en dyr pris. Det vil især komme til at gå ud over verdens fattigste og dem, der i forvejen har svært ved at blive mætte,« siger Anne Poulsen, der er direktør i WFP.

Hun peger på, at en lang række hjælpeorganisationer, herunder WFP, allerede i dag forsøger at hjælpe bønder i udviklingslandene med at dyrke deres land under svære vilkår.

»I Burkina Faso, som er plaget af tørke, har vi hjulpet med at etablere vandingskanaler, hvor man samler regnvand i reservoirer. Man graver nogle særlige kanaler i jorden, som kan gemme regnvand i flere måneder. Andre steder hjælper vi med at omlægge afgrøderne til andre typer afgrøder, der er mere tørkeresistente,« siger Anne Poulsen.

FNs klimapanel IPCC peger i rapporten på, at det globale høstudbytte ventes at falde med op mod to procent per årti i resten af dette århundrede. Det betyder ikke alene tomme maver, men vil samtidig betyde, at verdens fattigste lande ikke udvikler sig, som de bør, forklarer Anne Poulsen.

»Sult kan have konsekvenser i mange generationer frem. Hvis børn ikke får den ernæring, de skal have for at udvikle sig i alderen nul til to år, så får det store konsekvenser, for de bliver forkrøblet på livstid. Det kan man aldrig indhente. Hvis klimaforandringer medfører øget sult og underernæring, er der endnu flere generationer, som aldrig kommer til at udfolde deres fulde potentiale. Det rammer ikke bare den enkelte. Det har også konsekvenser for landet, de bor i, fordi befolkningen ikke udvikler sig som de skal fysisk og kognitivt,« uddyber hun.

Anne Poulsen henviser til et studie, som har vist, hvad det betyder som et land for Etiopien, at de mindste ikke får den ernæring, de har brug for frem til toårsalderen. Det har ifølge undersøgelsens resultater betydet, at landets BNP ville være 16,5 procent højere, hvis der ikke var børn, der gik sultne i seng.