FOA: Regeringen parat til at give flere penge

Ifølge formanden for FOA kan regeringen være på vej til at lade lønninger i kommuner og regioner stige med fire procent i stedet for 3,17 procent. Det er ikke nok, siger Dennis Kristensen.

Sosu'er demonstrerer for velfærd i forbindelse med Folketingets åbning. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere

Regeringen er tilsyneladende på vej til at tillade kommuner og regioner at lade lønningerne stige med 4 procent i stedet for 3 procent, ifølge formanden for FOA, Dennis Kristensen.

- Det ser ud til, at der kunne være et udspil fra regeringen om at give lidt flere penge til kommuners og regioners lønbudgetter i første år, end det blev aftalt, da man lavede økonomiaftalen for næste år siger Dennis Kristensen til Ritzau.

- Det lyder til, at fra man har budgetteret med, at lønningerne stiger med 3,17 procent, så kunne det blive 4 procent i stedet for. Hvis det er rigtigt, så er det ikke nødvendigvis en løsning på det samlede problem, siger han.

/ritzau/