FOA: Flygtninge arbejder i erhverv med mangel på arbejdskraft

Paradigmeskiftet er et tema under regeringsforhandlinger. Nødvendig arbejdskraft risikere at forlade landet.

Ifølge FOA's formand, Mona Striib, vil det såkaldte paradigmeskifte, hvis det fastholdes af en eventuel ny rød regering, ramme erhverv, hvor der er særlig mangel på arbejdskraft. (Arkivfoto) Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Skal en kommende rød regering fastholde det såkaldte paradigmeskifte, der fokuserer på hjemsendelse frem for integration?

Nej, lyder det fra Mona Striib, der er formand i FOA, på spørgsmålet, der i disse uger bliver diskuteret i forhandlingerne om en ny regering mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.

For ud over, at det skaber utryghed for det enkelte menneske, der risikerer at forlade landet, så vil det berøre de erhverv, hvor der i forvejen er stor mangel på arbejdskraft, mener FOA.

»De (flygtningene, red.) arbejder inden for social- og sundhedsområdet, og der er i høj grad mangel på arbejdskraft. Og der bliver endnu større mangel, fordi vi får så mange over 80 år i fremtiden, som har brug for bistand«, siger Mona Striib.

Med paradigmeskiftet blev VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti i finansloven enige om, at beskæftigelse og uddannelse skal tælle mindst muligt, når myndigheder skal vurdere, om en opholdstilladelse skal inddrages.

Da forslaget blev vedtaget tidligere på året, stemte Socialdemokratiet for. Men de tre mulige støttepartier til en S-ledet regering ønsker alle et opgør med paradigmeskiftet.

Blandt FOA's medlemmer er omkring 10.000 i landet på opholdstilladelse. Heraf arbejder to tredjedele af dem inden for social- og sundhedsområdet.

Men også inden for hotel- og restaurationsbranchen og rengøringsbranchen er flygtninge overrepræsenteret, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der blev udgivet tidligere på året.

Og det er i forvejen brancher, hvor der er store udfordringer med at rekruttere arbejdskraft.

»Uanset hvor mange (der skal sendes hjem, red.): Hvis 600 skal sendes hjem, hvis 1000 skal sendes hjem, eller hvis 2000 skal sendes hjem. Så har det store konsekvenser.«

»Det er arbejdskraft, vi har brug for, og vi står i en stor udfordring i øvrigt med at kunne rekruttere nok til at kunne løfte velfærdsområdet i de kommende år,« siger Mona Striib.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet var 45.363 flygtninge og familiesammenførte i arbejde per marts 2019.

Forhandlingerne om en ny regering er fortsat i gang torsdag.

/ritzau/