FN beder Rønn om forklaring

FN's Flygtningehøjkommissariat beder de danske myndigheder om en forklaring på fejlbehandlingen af statsløse.

ARKIVFOTO. FN beder beder Rønn om forklaring Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

FN beder nu de danske myndigheder om en forklaring på den årelange fejlbehandling af unge statsløse.

Integrationsministeriet har siden 2004 brudt hele to FN-konventioner om statsløses rettigheder, som Danmark ellers har tilsluttet sig.

Integrationsministeriet har i strid med konventionerne flere gange afvist de statsløses ret til dansk statsborgerskab.

»En fatal fejl«

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har kaldt sagsbehandlingen for "en fatal fejl". Men selvom den fatale fejl gik op for ministeriet allerede i januar sidste år, så undlod ministeriet indtil for nylig at oplyse om konventionerne på sin hjemmeside.

- Vi vil kontakte de danske myndigheder for bedre at kunne forstå, hvordan ansøgningerne om statsborgerskab for statsløse er blevet behandlet siden 1999, og hvilke procedurer man vil følge fremover, siger talsmand for UNHCR, Hanne M. Mathisen.

FN-konventionerne giver statsløse mennesker under 21 år, som er født og opvokset i Danmark, ret til dansk statsborgerskab, med mindre de er dybt kriminelle.

Alligevel fik mindst 27 personer i strid med konventionerne afslag på dansk statsborgerskab fra 2004 og frem til januar 2010, hvor miseren går op for ministeriet.

/ritzau/