Flygtninges traumer forværres på langvarige asylophold

Traumer. Hver fjerde flygtning med traumer venter i over et år på svar om asyl, viser forskningsprojekt. De lange ophold på asylcentre gør traumerne værre.

Foto: Sara Gangsted. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

2015 blev et rekordår for Danmark.

Op mod 18.500 personer søgte til og med november asyl og blev indkvarteret på landets opholdscentre. Mange af disse bærer rundt på alvorlige traumer medbragt fra hjemlande præget af krig og undertrykkelse. Alligevel ser det ifølge ny forskning ud til, at de må vente længe på at få deres videre skæbne afgjort.

Konkret har 25,5 procent – svarende til hver fjerde flygtning med traumer – udsigt til at vente på centrene i over et år, før de får afvist eller godkendt deres asylansøgning. Det viser et nyt ph.d.-projekt om traumatiserede flygtninge, hvor data fra 201 traume­patienter er blevet endevendt.

»Når man lider af traumer, er det lang tid at skulle opholde sig i et asylcenter mere end et år. Vi ved blandt andet fra australsk forskning, at flygtninge, der har opholdt sig mere end seks måneder på et asylcenter, har signifikant større risiko for at udvikle psykisk sygdom end de, der har opholdt sig dér kortere tid eller slet ikke,« siger læge ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Charlotte Kærgaard Sonne, der står bag forskningsprojektet.

På landets største asylcenter bekræfter man, at langvarige ophold på et asylcenter forstærker traumatiseringen hos flygtninge.

»Vi har viden om, at længerevarende ophold på asylcentre virker psykisk belastende – erfaringsmæssigt drejer det sig om opholdstider på over et år. Det er usikker­heden om fremtiden, der virker ødelæggende og demotiverende for beboernes mentale balance,« siger leder af Center Sandholm, Michael Ehrenfels.

Honeymoon-fasen

Han forklarer, at asylansøgerne i den første tid i Danmark er i en såkaldt »honeymoon-fase«. De nyankomne flygtninge er her i en nærmest euforisk tilstand, fordi de langt om længe er i sikkerhed. Ifølge Michael Ehrenfels varer fasen typisk nogle måneder, men herefter slutter bryllupsfesten for alvor.

»Hvis der går for lang tid – fire til seks måneder – uden dialog, begynder tvivlen om fremtiden at presse sig på, og en række psykosomatiske symptomer begynder at vise sig ved de mest belastede beboere,« siger han.

For at opdage traumerne hurtigst muligt, skal alle nyankomne asylansøgere på Center Sandholm tilbydes en sundhedsscreening inden 14 dage.

Screeningen har blandt andet til formål at opdage, når flygtninge er traumatiserede, så de kan få den rette hjælp af sundheds­kyndigt personale, inden de fleste bevæger sig videre ud til landets kommuner, hvor de fra et opholdscenter kan håbe på at få deres asylsag godkendt.

Integration tabt på gulvet

På opholdscentrene har traumatiserede flygtninge ret til at opsøge en læge. Lægen kan henvise til en psykolog med en ramme på 12 konsultationer efter Udlændingestyrelsens retningslinjer, men behandligen har tidligere været kritiseret for ikke at være tilstrækkelig.

»Der er stadig mørke tal for flygtninge, som ikke får psykologisk støtte. Det er rigtig mange, der aldrig får tilbuddet i asylcentre. Det er dog vigtigt at påpege, at mange flygtninge også selv har et ansvar for at opsøge hjælp,« siger cheflæge i Røde Kors, Ebbe Munk Andersen.

I 2007 påviste en gruppe læger, at der er en klar sammenhæng mellem opholdstiden i asylcentrene og forekomsten af psykisk sygdom. Med andre ord bliver risikoen større for at udvikle en depression, skizofreni eller posttraumatisk stress (PTSD), jo længere tid man opholder sig i et asylcenter. Billedet, som lægerne tegner, genkender Lone Andersen i sit daglige arbejde som socialrådgiver på Hanstholm Asylcenter.

»Opholdet på et asylcenter er tiltænkt at være kortvarigt, og det er det også for en dels vedkommende. Selv om flygtningene er traumatiserede og i krise, bliver de ikke rigtigt dårlige, når de får deres sag behandlet hurtigt og får opholdstilladelse. Men for nogle varer det mange måneder eller flere år, før de måske får endeligt afslag på deres asylansøgning. Flygtningene bliver opgivende og misbrugende. Og får de til slut ophold, vil integrationen ofte være tabt på gulvet,« siger hun og tilføjer: »Det kan ovenikøbet være sådan, at flygtningene begynder at vise et stort integrationspotentiale, men så indhentes de på et tidspunkt af den traumatiske fortid med flashbacks, søvnløshed, angst og aggressioner. Ofte er de resistente for behandling, selv om de følger den, fordi de ikke har fået hjælp fra begyndelsen.«