Flygtninge skal vente længere på at gense deres familier: »En kæmpemæssig, mental belastning«

Det historiske pres på det danske asylsystem medfører, at flygtninge nu står til at skulle vente markant længere på at blive genforenet med familien. Dybt urimeligt og ødelæggende for integrationen, mener bl.a. Røde Kors, Red Barnet og flere partier, der kræver en omgående ekstrabevilling, så beslutningen kan annulleres. Integrationsministeren afviser.

På grund af det ekstraordinære flygtningepres har Udlændingestyrelsens måttet erkende, at det ikke længere er muligt at leve op til de nuværende sagsbehandlingstider på flygtningeområdet. Derfor har styrelsen fordoblet sagsbehandlingen for familiesammenføringssager fra fem til ti måneder. Her er det Moutassem på 45 år fra Syrien, der bor på asylcenter i Roskilde. Fredag den 11. marts 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flygtninge risikerer fremover at skulle vente markant længere på at blive genforenet med deres familier, end tilfældet er i dag.

På grund af det historiske pres på det danske asylsystem har Udlændingestyrelsen nemlig måttet erkende, at det ikke længere er muligt at leve op til den meget hurtige sagsbehandling af ansøgninger om familiesammenføring, som styrelsen ellers har kæmpet hårdt for at bevare.

Derfor har Udlændingestyrelsen i februar besluttet at ændre markant på de såkaldte servicemål, som angiver, hvor lang tid sagsbehandlingen maksimalt må tage. I dag er målet fem måneder, men det er blevet sat op til ti – altså en fordobling. Ændringen gælder de såkaldt »komplicerede sager«, som flygtninge som altovervejende hovedregel hører under.

Samtidig oplyser Udlændingestyrelsen til Berlingske, at også den samlede asylproces forventes at blive længere i løbet af 2016. I dag tager processen i gennemsnit fem måneder fra registrering til afgørelse af asylansøgningen, og den tid ventes at stige til syv måneder.

Selv om udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kaldet det for en »nødvendig beslutning«, lyder der stærke advarsler fra en række partier og organisationer, som mener, at det kan få fatale konsekvenser.

Kritikerne udviser alle forståelse for, at Udlændingestyrelsen er under et voldsomt pres, men kræver et politisk indgreb fra regeringen for at annullere beslutningen om længere sagsbehandling.

Et spørgsmål om liv eller død

Ifølge generalsekretær i Red Barnet Jonas K. Lindholm er det ultimativt et spørgsmål om liv eller død.

»Det her handler om familier, der er i klemme i et system, der kan koste dem livet. Jo længere tid de venter, jo større er risikoen. Børn dør jo dagligt i Syrien,« siger han.

Samtidig kan det have konsekvenser for de stærke, politiske ønsker om bedre integration af flygtninge, hvis de skal vente længere på at blive genforenet med deres familier, mener Jonas K. Lindholm.

»Nervøsiteten og angsten sidder så dybt i dem, at det slet ikke kan lade sig gøre at tage livtag med deres nye fremtid heroppe,« siger han.

Samme bekymring har generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl, som efterlyser, at der tages et »politisk ansvar« for situationen i form af flere ressourcer til Udlændingestyrelsen, så sagsbehandlingen ikke trækker ud.

»Det er en stærk psykisk belastning ikke at vide, om ens familie er i sikkerhed, og det er hæmmende både for integrationen og normalisering af livet efter at være kommet til Danmark,« siger Anders Ladekarl.

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, er ligeledes dybt bekymret over situationen.

»Jeg tror, alle forstår, hvor forfærdeligt det er at sidde og vente på, at ens kære hjælpes ud af kniben i nærområderne. Det er en kæmpemæssig mental belastning, som gør det svært at kaste sig ind i integrationsprocessen – hvilket vi jo ellers forventer af dem. Derfor er det her meget kritisk,« siger han.

Halvandet års ventetid på familien

En asylansøger har først ret til at søge om familiesammenføring, hvis vedkommende anerkendes som flygtning og tildeles en opholdstilladelse. En proces, der altså nu kan komme til at tage op til syv måneder.

Hvis sagsbehandlingen af selve ansøgningen om familiesammenføring så vil tage ti måneder oveni, vil det med et groft skøn betyde, at der går over halvandet år, fra en flygtning er ankommet til Danmark, til der gives ret til familiesammenføring.

Samtidig vil der for den mindre gruppe af flygtninge, der tildeles såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus, gå markant længere tid. Denne gruppe kan nemlig først søge om familiesammenføring efter tre år i Danmark på grund af de stramninger, som de blå partier for nylig har vedtaget med støtte fra Socialdemokraterne.

Selve sagsbehandlingen af en ansøgning om familiesammenføring kan først gå i gang, når en sag er såkaldt »fuldt oplyst«, hvilket vil sige, at alle relevante papirer er indhentet.

Men det er uforståeligt, at det kan tage op til ti måneder at behandle sagen fra det punkt, mener formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater Jytte Lindgård.

»Hvis det er et spørgsmål om mangel på personale, bliver man nødt til at ansætte flere, for den ventetid er helt urimeligt lang,« siger hun.

Politisk krav om ekstrabevilling

Netop ekstra personale er et skridt, som Udlændingestyrelsen allerede har taget. Styrelsen oplyser, at man er ved at ansætte »mange nye medarbejdere«, men det ekstra mandskab skal primært bruges til at behandle asylsager – ikke til familiesammenføringssager.

På Christiansborg kræver flere røde partier dog, at en ekstrabevilling skal sikre, at Udlændingestyrelsen også kan følge med når det kommer til sager om familiesammenføring.

Artiklen fortsætter under grafikken

»I sidste ende kan det være et spørgsmål om liv eller død, hvor hurtigt en sag afgøres. Derfor må det være muligt at ansætte tilpas med mennesker til, at man kan få en kortere sagsbehandlingstid igen,« siger Enheds-listens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, og SF-formand Pia Olsen Dyhr er enige.

»Man kan ikke sætte embedsmænd til at varetage så store beslutninger med så store konsekvenser for mennesker på flugt. I sidste ende er det derfor et politisk ansvar, som regeringen ikke kan løbe fra,« siger Pia Olsen Dyhr.

Minister: En nødvendig beslutning

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fastholder dog, at det har været »en nødvendig beslutning« at fordoble sagsbehandlingstiden, da det høje antal asylansøgere gjorde det svært for Udlændingestyrelsen at opfylde det tidligere mål.

Hun kalder det desuden for en »helt rigtig« prioritering at lade det ekstra mandskab gå til asylbehandlingen, fordi det handler om at få »afgjort disse menneskers fremtidige skæbne i Danmark«. En prioritering, Socialdemokraternes ordfører på området, Mattias Tesfaye, er helt enig i.

Adspurgt om hvorvidt den længere ventetid inden genforening med familien kan skade integrationen, svarer Inger Støjberg:

»Det er klart, at det fylder rigtigt meget i de her menneskers hverdag, hvornår de kan få deres familie hertil. Men det er nu engang også sådan, at vi skal kunne følge med og få tingene til at hænge sammen.«

Ministeren afviser derfor også at tilføre yderligere midler for at annullere beslutningen om længere behandling af sager om familiesammenføring.

»Der er ikke lagt op til, at der skal bruges endnu flere midler på det,« siger hun.