Udlændinge på tålt ophold i Danmark har ikke fået bedre forhold på trods af principiel højesteretsdom fra 2012, da det blev afgjort, at Elias Karkavandi ikke længere kunne pålægges opholds- og meldepligten, fordi den udgjorde et principielt indgreb i hans bevægelsesfrihed, der strider mod menneskerettighederne.

Det skriver Politiken.

Dommen medførte, at Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet hvert halve år skal gennemgå alle sager om tålt ophold for at revurdere om opholds- og meldepligten er rimelig.

Men disse revurderinger har ikke medført ændringer i en eneste sag, oplyser Udlændingestyrelsen til Politiken.

Juraprofessor Jens Elo Rytter siger til avisen, at det er et tegn på, at myndighederne ikke har ændret praksis siden dommen blev afsagt fra Højesteret.

»Højesteret har fastslået, at opholdspligten kræver særlige grunde og ikke bare kan gøres til den generelle regel for personer på tålt ophold. Noget tyder på, at dette ikke desto mindre er den linje, som fastholdes i administrationen af lovgivningen,« siger Jens Elo Rytter til Politiken.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), kræver, at justitsminister Karen Hækkerup (S) nu går ind i sagen for at undersøge, hvorfor ingen har fået ændret deres vilkår.

»Karkavandi-sagen viste, at der er grænser for, hvor længe man kan frihedsberøve mennesker, der ellers har udstået deres straf. Det forekommer mig meget mystisk, at der ikke skulle være flere sagen end hans, hvor det gør sig gældende. Især når vi ved, at der kommer flere og flere på tålt ophold,« siger Johanne Schmidt-Nielsen til Politiken.

Antallet af personer på tålt ophold er på to år steget med 69 procent fra 39 personer i 2011 til 66 personer i slutningen af 2013.

Tålt ophold tildeles typisk udlændinge, som er blevet dømt til udvisning af Danmark, men som ikke kan udvises på grund af risiko for blandt andet dødsstraf eller tortur i hjemlandet.