Flygtninge + fattige danskere = giftig cocktail

I løbet af 2016 kommer asylstrømmen samtidig med et nyt kontanthjælpsloft og nedsatte offentlige ydelser i Danmark. Konsekvensen vurderes at blive et kæmpe pres på billige boliger.

Kombinationen af flygtningestrøm og lavere ydelser til de mindst bemidlede danskere med integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet vil lægge pres den billigere ende af boligmarkedet. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bedst som der falder ro over det omstridte kontanthjælpsloft, der blev vedtaget i denne uge, trækker det op til en ny storm: I løbet af året forventes de nye, lavere ydelser at kollidere med asylstrømmen, som tager til, når foråret kommer, og ruterne mod Nordeuropa bliver mere farbare.

Mekanismen er kompliceret, og vi begynder derfor med de lavere offentlige ydelser i form af kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte, som regeringen fik vedtaget torsdag i denne uge.

Kontanthjælpsloftet har det klare ideologiske formål at skulle opfylde Venstres valgløfte om, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men det sker ikke uden omkostninger, påpeger BL – Danmarks Almene Boliger – i et nyt, internt notat. Kontanthjælpsloftet vil øge presset på de billige boliger voldsomt, når de sænkede offentlige ydelser senest 1. oktober 2016 er en realitet i alle landets kommuner og for titusindvis af familier.

Regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, indgik fredag en topartsaftale, hvor kommunerne får godt en mia. kr. til de ca. 17.000 flygtninge, som forventes at skulle boligplaceres i år. Pengene skal bl.a. dække 75 pct. af de kommunale udgifter til at opføre 10.000 nye boliger. BLs direktør Bent Madsen bemærker, at 10.000 nye boliger umiddelbart letter presset på de almene boliger. Men han påpeger, at ca. 14.000 familier ifølge interesseorganisationens beregning vil få meget svært ved at betale deres nuværende husleje, fordi de har indrettet sig efter de tidligere satser for offentlige ydelser.

»Kontanthjælpsloftet rammer især enlige med børn, som får reduceret boligsikringen kraftigt. Vi frygter mange udsættelser, og at vi skal lede med lys og lygte efter billigere boliger til dem. Samtidig giver flygtningestrømmen stor efterspørgsel efter billige boliger. Og samlet set giver det en kæmpe udfordring,« siger Bent Madsen.

KL: Stormen er ikke afbæst

Omfanget af den kommende storm er vanskeligt at skitsere, forklarer KLs næstformand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), og tilføjer, at problemet havde været langt større uden fredagens topartsaftale med nye boliger.

»Stormen er bestemt ikke afblæst. Man kan sige, at hvad angår den del, der angår flygtninge, har vi fået en håndsrækning, men vi er nødt til at følge meget tæt, hvad der sker den kommende tid. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at der vil være et stort pres på den billige ende af boligmarkedet,« siger Jacob Bundsgaard.

Hvad angår konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, hæfter BL sig blandt andet ved, at der ikke indføres overgangsregler, så de lavere ydelser kunne indfases over nogle år og dermed give modtagerne mulighed for at indrette sig efter de nye boligstøtteregler. Organisationen forventer også, at det sociale danmarkskort ændres:

»Da der samtidig ikke vil være andre boliger i hovedstaden, som kan matche den husleje, som personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen vil have råd til at betale, må det forventes, at de senere års massive udflytning af socialt udsatte grupper til yderkommunerne vil fortsætte/accelerere,« hedder det i BLs notat.

Ifølge et svar fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg, dateret den 25. februar, var der 1.629 ledige almene boliger i landet. 1.188 af boligerne er i regionerne Syddanmark og Midtjylland.

V: Kommunrne har fået håndrækning

På Christiansborg har de nye kontanthjælpsregler, som sænker loftet for, hvor meget enlige og par kan modtage fra det offentlige, delt partierne efter de traditionelle fordelingspolitiske linjer. Forslaget blev båret frem af regeringen og stemt igennem af de øvrige borgerlige partier.

Undervejs har partierne i rød blok indvendt, at det er en urimelig afstraffelse af samfundets svageste med en begrænset effekt. Eksempelvis forventes kun 700 personer at være kommet i arbejde i 2019 pga. loftet, viser regeringens egne tal.

Hos Socialdemokraterne er holdningen, at indførelsen af det ny kontanthjælpsloft i høj grad forstærker det pres for billige boliger, som flygtningestrømmen i forvejen har etableret.

»KL og boligselskaberne har sagt, der ingen billige boliger er at finde, og mange kontanthjælpsmodtagere kan blive tvunget fra deres bolig og til at flytte fra København til Lolland eller andre yderområder. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at det er en pris, man må betale for det ny kontanthjælpsloft,« siger Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen:

»Man har lavet et kontanthjælpsloft for at få folk i arbejde, og dem, der ikke får råd til at betale for deres husleje, tvinges til at flytte hen, hvor der ingen arbejdspladser er. Og dertil skal man lægge de mange flygtninge. Det hænger ikke sammen.«

Ikke desto mindre udlægger regeringen i disse dage vedtagelsen af kontanthjælpsloftet som en ideologisk sejr, der vil få flere ledige i arbejde. Og sejrens frugter? Jo, for et kontanthjælpsægtepar med tre børn stiger gevinsten ved at arbejde ifølge regeringen – og beregnet ud fra standardiserede familietyper – fra 1.400 kr. til 3.700 kr. om måneden efter skat. For en enlig forsørger med tre børn går det fra 600 kr. til 4.400 kr. om måneden.

Hos regeringspartiet Venstre påpeger finansordfører Jacob Jensen, at kommunerne med den indgåede topartsaftale nu har fået en økonomisk håndsrækning, der kan afhjælpe boligsituationen.

»Det er en opgave, som vi alle er bekymrede for. Den indgåede topartsaftale er en del af løsningen, så vi kan få flere boliger sammen med de lempelser, vi tidligere har lavet i planloven med mere fleksible løsninger i forhold til blandt andet, hvor mange der kan være under et vist antal kvadratmeter og støjgener. Jeg kan ikke garantere, at nu er alting løst i forhold til den problemstilling, men de elementer skulle gerne vise sig som redskaber til at løse problemer med boliger,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V).