Flertal vil tvinge Bødskov til Big Brother-eftersyn

Hvert år registrerer og gemmer teleselskaberne 100.000 oplysninger om hver danskers telefon- og internetforbrug. Justitsministeren vil udskyde et eftersyn af reglerne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden den såkaldte logningsbekendtgørelse trådte i kraft 2007, har teleselskaberne været forpligtede til at registrere, hvilke hjemmesider alle danskere besøger, hvem de ringer og sms'er til, og hvor de befinder sig geografisk imens.

Resultatet er ifølge opgørelser fra Telekommunikationsindustrien ikke mindre end 550 milliarder registreringer i 2010 svarende til omkring 100.000 registreringer pr. dansker pr. år, der kan udleveres til PET eller politiet mod en dommerkendelse.

Men den omfattende overvågning skal nu undersøges nærmere, mener et flertal uden om regeringen bestående af Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, skriver Information.

Derfor meddeler de i dag justitsminister Morten Bødskov, at de vil stemme i mod regeringens forslag om at udskyde en revision af de omdiskuterede logningsregler, når forslaget i dag skal behandles i Folketinget. Justitsministeren er bundet af en bestemmelse om at revidere reglerne i løbet af denne folketingssamling, men har fremsat forslag om at udskyde revisionen med henvisning til, at der er en EU-proces i gang.

Ifølge Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, skal man dog allerede nu undersøge dybere, hvordan registreringerne bliver brugt, og om redskabet i praksis er effektivt i bekæmpelsen af terrorisme.

- Vi har fuld tillid til PET og mener, at de skal have nogle effektive arbejdsredskaber stillet til rådighed, men det er altså helt fair at holde de redskaber, som PET får stillet til rådighed, op imod, hvad det bliver brugt til, og hvad omkostningerne er for samfundet, siger Karsten Lauritzen til Information og henviser til, at opgørelser fra Rigspolitiet viser, at særligt internetregistreringerne, der står for langt hovedparten af de milliarder af data, meget sjældent bliver brugt af myndighederne i praksis.

Ifølge helt nye tal fra Justitsministeriet blev teleselskaberne kun pålagt at udlevere internetoplysninger i 174 sager i 2010, hvad der har fået flere kritikere til at påpege, at der finder en stor overregistrering sted. Og selv inden for de 174 sager, ved man intet om, hvor relevante oplysningerne var for den faktiske kriminalitetsbekæmpelse, påpeger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

- Vi ved, hvor mange gange politiet beder om at få oplysningerne, men vi ved ikke, hvad det fører til. Vi ved ikke, hvor ofte det bliver brugt til at tiltale nogen, hvor ofte det fører til dom, eller om det har afgørende betydning for sagerne, siger hun til Information.

Kilde: Information