Flertal på plads: Nu strammes kravene til dansk statsborgerskab

Aftalen betyder bl.a., at udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere, skal bestå en prøve i dansk på et højere niveau end i dag.

Foto: Simon Læssøe.
Læs mere
Fold sammen

Fremover skal det være sværere for udlændinge at få et dansk pas.

Regeringen har mandag indgået en aftale med de Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, der højner kravene for at opnå dansk statsborgerskab.

Aftalen strammer blandt andet kravene til sprogkundskaber og selvforsørgelse.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) siger, at der er tale om »gedigne« stramninger.

»Aftalen sørger for, at de, der får statsborgerskab, er de rigtige. Det er mennesker, der er dygtige til at beherske det danske sprog, og som har været selvforsørgende i længere tid,« siger hun.

Fremover skal udlændinge, der ønsker at blive danske statsborgere, bestå en prøve i Dansk 3 i stedet for Dansk 2, som kravet er i dag. Aftalen indebærer også, at ansøgere til dansk statsborgerskab skal have været selvforsørgende i fire et halvt ud af de seneste fem år. I dag skal man have forsørget sig selv i to et halvt af de seneste fem år.

Hvis man har været selvforsørgende i otte et halvt ud af de seneste ni år, skal man dog kun bestå en prøve i Dansk 2.

Derudover gør aftalen det endnu sværere for tidligere dømte personer at få et dansk pas, ligesom statsborgerskabsprøven også udvides og gøres sværere.

Prøven erstattes af en ny indfødsretsprøve, som består af 40 spørgsmål, hvoraf 32 skal besvares korrekt. I dag skal man svare rigtigt på 22 ud af 30 spørgsmål.

Ifølge Inger Støjberg er der tale om rimelige krav.

»Det handler om, at man skal leve op til nogle efter min mening helt legitime krav. At man skal beherske det danske sprog, holde sig ude af kriminalitet og være selvforsørgende,« siger ministeren.

Inger Støjberg understreger samtidig, som hun har sagt tidligere, at hun ser det som noget helt særligt at blive dansk statsborger.

»For mig er det helt principielt, at når man bliver dansk statsborger, så er det noget, man skal række ud efter. Det er noget specielt, og når det er noget specielt, så skal vi også stille kravene derefter,« siger hun.

Aftalen indebærer også, at hvis ansøgere om dansk statsborgerskab fremover vil søge dispensation i Folketingets Indfødsretsudvalg på grund af eksempelvis posttraumatisk stresslidelse (PTSD), kommer de kun i betragtning, hvis de har fået en diagnose fra en speciallæge. I dag skal man blot have en diagnose fra sin egen læge for at kunne søge om dispensation.

Inger Støjberg understreger, at der med hendes øjne tidligere er blevet givet »alt for mange dispensationer«.

Som det eneste parti fra rød blok er Socialdemokraterne med i aftalen, og indfødsretsordfører Astrid Krag (S) kalder de nye regler »fornuftige«.

De øvrige partier i rød blok har især kritiseret det strammere sprogkrav og kaldt det et udtryk for uddannelsessnobberi, men det afviser Astrid Krag.

»Det er en falliterklæring, at der er så mange, der ikke lærer dansk,« siger den socialdemokratiske ordfører.