Flertal kræver skrappere databeskyttelse

Et bredt flertal i Folketinget kræver, at regeringen hurtigst muligt tager initiativ til at stramme databeskyttelsen af danskernes personfølsomme oplysninger. Regeringen vil nu kulegrave beskyttelsen og åbner for at stramme lovgivningen.

På Christiansborg hersker en udbredt holdning om, at der bør indføres skrappere krav til databeskyttelse i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvordan i himlens navn kan det lade sig gøre, at en mand systematisk over flere år kan snage i blandt andre kongefamiliens og statsministerens intime kreditkortoplysninger uden at blive opdaget?

Således spørger stribevis af politikere med forargelse efter afsløringen af, at Se og Hør igennem op til fire år øjensynligt har bestukket en systemoperatør hos PBS og senere IBM til at overvåge – og lække – en række kendtes kreditkortinformationer.

Et bredt flertal i Folketinget lægger derfor nu maksimalt pres på regeringen for hurtigst muligt at tage initiativ til at stramme landets lovgivning, således at danskernes data og personfølsomme oplysninger bliver bedre beskyttet. For hvis et ugeblad har kunnet skaffe sig adgang til selv kongefamiliens oplysninger, hvor trygge kan det brede udsnit af danske borgere så være ved, at deres oplysninger befinder sig i hænderne på andre, lyder spørgsmålet.

Flertallet i Folketinget, som består af samtlige partier uden for regeringen, fremfører allerede nu en række konkrete forslag til, hvad man eksempelvis kan gøre.

En genganger i alle partier er, at man ved lov i langt højere grad skal anonymisere danskernes data. Det vil i praksis betyde, at man af de filer, som eksempelvis Nets har adgang til, ikke kan se, hvem de pågældende kreditkortinformationer tilhører, hvorfor det vil blive langt sværere at udøve misbrug.

Partierne mener også, at langt færre personer i fremtiden bør have adgang til personfølsomme oplysninger, ligesom en styrkelse af Datatilsynet står på ønskesedlen hos alle partierne. Blandt flere af de borgerlige lyder tilmed et krav om strengere straffe for datamisbrug.

Skrøbelig datasikkerhed

Venstres IT-ordfører, Michael Aastrup Jensen, mener, at vi har at gøre med den største IT-sikkerhedsskandale, han har oplevet. Ud over at kræve strammere lovgivning vil Venstre derfor nu også tage initiativ en forespørgselsdebat med regeringen i Folketinget om datasikkerhed.

»Man har åbenbart kunnet vælge og vrage i hvilke mennesker, man ville have ulovligt overvåget, og ingen sikkerhedssystemer har været i stand til at afsløre det. Vi er nødt til at sikre, at det her absolut aldrig nogensinde sker igen, og for mig er det ikke nok bare at få en eller anden orientering eller garanti. Lovgivningen skal strammes,« siger Aastrup Jensen, der er varm tilhænger af idéen om at anonymisere danskernes data.

Ifølge Venstre kan det sågar ikke afvises, at Nets, som er statens leverandør af blandt andet NemID og Betalingsservice, simpelthen skal smides på porten for at have gjort uoprettelig skade på tilliden. Partiet vil dog afvente sagens afslutning, før man lægger sig fast på noget.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har længe argumenteret for, at datasikkerheden i Danmark er for dårlig.

»Og jeg er derfor rigtig glad for, at så mange partier nu erklærer sig klar til at skærpe beskyttelsen. For det er helt åbenlyst, at vi har et kæmpe problem på dette område,« siger hun.

Ud over blandt andet anonymisering af danskernes oplysninger kræver hun også, at Datatilsynet, der med den seneste finanslov er blevet beskåret, får tildelt flere ressourcer. Det er nemlig ikke første gang, at datasikkerheden i Danmark er bristet. Så sent som sidste år fik hackere adgang til 10.000 tjenestemænds kodeord og e-mail, hvilket betød, at de kunne kopiere bunkevis af personfølsomme oplysninger.

Minister erklærer sig klar til handling

Efter flertallets krav om strammere datasikkerhed og flere dages spørgsmål til justitsminister Karen Hækkerup (S) i sagen lyder der nye toner fra regeringen. Karen Hækkerup vil nu iværksætte en ministeriel kulegravning af databeskyttelsen i Danmark, og i en skriftlig kommentar til Berlingske erklærer hun sig tilmed klar til, om nødvendigt, at gribe ind:

»Viser det sig, at der er brug for ny lovgivning, stærkere tilsyn, skrappere krav eller noget helt fjerde, skal der ikke herske tvivl om, at jeg klar til at gøre, hvad der skal til, for at undgå gentagelser,« skriver hun, som mener, at »Se og Hør-skandalen angår mistanke om meget grove brud på vores regler om databeskyttelse og kalder helt naturligt på handling«.